Blogleg

Klidmoster taggede mig i en blogleg for et par uger siden. Den gik jeg og gumlede lidt på, for dels er jeg aldrig blevet tagget før (beæret!) og dels var første punkt "tre ting jeg husker som var det i går".  Og der er ikke meget, ud over altså selve i går.  Ikke at jeg er glemsom eller noget.  Det var bare Indre Helga (den über-ordentlige nazist som sammen med flere andre personligheder residerer i mit indre) som mente, at det skulle være skelsættende begivenheder á la Klidmosters, og så blev jeg helt skriveblokeret.  Men Helga tier stille i dag - det kan man også se på det lille hjem, som ikke er heeeelt propert lige for tiden - og så må man benytte sig af det.  So here goes.

3 ting jeg husker som var det i går

1. Ingen datoer, thi lige præcis der er jeg faktisk glemsom.  Men den første gang, jeg mødte min svigermor, var faktisk en meget stor oplevelse.  Kæreste er fra Iran, og jeg er dermed velsignet med en svigermor som bor 3000km væk. Det kan have sine fordele vil nogen mene.  Sidste efterår skulle hun besøge os for første gang.  Det var  5-6 år siden min kæreste sidst havde set sin mor, og det var bare fireworks af lykke lige dér i ankomsthallen i Kastrup.  Og så skulle jeg sige hej til det væsen, der skulle bo hos os i 3 måneder.  Hun er ye high (= Kylie Minogue-agtigt), totalt tørklædefri både bogstaveligt og mentalt, den sejeste kok, og et ret fantastisk menneske. Jeg var lidt bange for om jeg kunne klare at have en person boende så længe, territorial som jeg jo er, men tiden fløj bare afsted.  Hun er typen som køber én pakke kylling på tilbud, og før man har set sig om har hun inviteret naboer i hobetal på besøg og står og kokkererer til 20 personer. "Det rager æ widt" siger min jyske far, og det er også hendes filosofi tror jeg. 

2.  Sifrouladens 2. konditorisøndag.  Der var intet i vejen med den første, men ved den anden skete der noget ganske særligt, muligvis kemisk.  Fireworks af sjov!  Nogen var gengangere fra første runde, andre var nye ansigter, og det var det skæggeste jeg havde prøvet længe. Ondt i maven fik jeg, men det var af grin - naturligvis IKKE fordi jeg spiste for meget kage.  Nu er Klidmosteren, Ibs Ordnings, Pernille nu-med-blog, IntimstrikkerKarin, Signe madøre, og rouladens Schwester stamgæster om bordet. Senere er også en Strid wannabe-fynbo kommet til.  Efterhånden er vi så mange der kræver fast plads, at det er voldsomt svært for Sif at møde nye mennesker på den måde, thi hun haver ikke så mange stole.  Somme og visse (ikke i dén kreds) gør en dyd ud af at undgå tøsefnidder; jeg må sige at jeg synes det er af største underholdningsværdi!

3. Engang for mange år siden, da jeg for en gangs skyld var på London-visit. Alene.  Og havde brugt £36 på at komme ind og se en musical som hed Bombay Dreams.  Man skal jo absolut tale med fremmede mennesker når chancen byder sig, og de ellers virker venligtsindede, så jeg faldt i snak med flink fyr i stolen ved siden af.  Han hed Karthik og var indisk, men født i Dubai, og boede i Toronto, og det endte med at vi gik ud for at drikke en øl efter forestillingen, hvorefter vi endte på en mystisk bar ved Leicester Square. Her forefandtes et mini-mini-dansegulv og en DJ med hang til salsa-agtig musik, og for en enkelt aften forvandledes jeg til salsadronning, eller ej, salsaamatør-men-ved-godt-mod må man nærmere kalde det.  Det var sjaw!  Fireworks af energi, og jeg gik hjem til hotellet (alene!) på lette fjed da klokken var 5 om morgenen og fuglene sang, og gaderne for en gangs skyld ikke var proppet med turister.  Klokken 9 stod jeg op igen og drog til gudstjeneste i Tower of London, jeg er nemlig for nærig til at slippe slanterne for at komme ind, og hvis man skal i kirke er det gratis.  Så sad jeg der med 8-9 englændere, der så tydeligt var stamgæster og bedst mens præsten var i gang med nadveren kom hans kat spadserende op ad midtergangen, højlydt mjavende.  Hvor upassende at få et fniseanfald netop der, men de øvrige deltagere som var meget noble og havde stive overlæber tog det vældig pænt. 

3 ting jeg ikke kan lide

1. Jeg brys mig ikke om den "jeg-er-berettiget"-stemning som mange mennesker lægger for dagen når de færdes ude i livet.  Bad attytood, baaaad!
2. Fjolser i trafikken. Cyklister, som mener færdselsreglerne kun er et forhandlingsoplæg og i øvrigt slet ikke gælder for tohjulede, folk med barnevogne der maser sig frem, folk som ikke giver plads til folk med barnevogne, bilister som kører over for rødt, og i det hele taget alle dem der har så travlt at de ikke magter/gider at tage hensyn til andre. Gelinde, bitte!
3. Meget frelste personer. Ikke nødvendigvis af den religiøse type.

3 ting jeg kan lide

1. Andre mennesker. Sådan helt generelt. Nogen mere end andre, of course. Nye venner er en gave, også selv om de er af den forbigående slags. Og min søster er den bedste i hele verden! (og min mor. og min far. og min kæreste. og mine fastre. og, og, og)
2. Bøger! Jeg vil bare læse og læse og læse, til jeg har læst hele verden. Siger min søster.
3. At være alene hjemme.

3 blogs jeg besøger dagligt

Udover dem jeg kender, som blogger, elsker jeg også at læse følgende....

1. Blogsbjerg - hun skriver simpelthen godt
2. StineStregen - er ikke bare en tegneseriefigur
3. Hvæserier, holdninger og historier - ikketroende teologistuderende m/sjov mormor 

3 sange jeg hører lige nu

Ej den var svær. Jeg hører faktisk ikke ret meget musik, eller jo, det gør jeg, men det er mest radio eller hvad Kæreste nu sætter på. 3 artister/grupper, som roterer meget herhjemme for tiden er Morcheeba, Kings of Convenience, og Infernal.  Sidstnævnte gør mig lunkent tilpas, men de to andre er kræs.

3 TV-programmer jeg følger med i

Sorry. Det gør jeg ikke. Også dér har hukommelsen en liden brist; jeg glemmer det simpelthen.  Men hvis jeg husker det, ser jeg hvert eneste afsnit af Bonderøven, Camilla Plum (hvad hun nu har gang i på DR2) og som regel også Desperate Housewives (den er decideret sær, når man kun får hvert 2. eller 3. afsnit med...)

3 blogge jeg udfordrer:

Aaaaaj. Hvem læser med her?  Hvis I er 3, der læser dette her, så consider yourselves tagged! Læg en kommentar, så de utallige andre læsere ved hvor de skal hen nu. 

Åbenbaring

Nu tror jeg, jeg ved hvorfor folk (eller måske rettere, nogen kvinder) gerne vil være gravide.

Det er da fordi så kan man gå i seng kl. 21 hver aften uden at andre synes man er Kedelige Erna.  Det mås man nemlig gerne, hvis man har en anden person til at bo inden i sig.

Men jeg er altså ikke gravid. Bare søvnig.

Super Duper Reindeer Pooper

My Reindeer Pooper... how do I love thee... let me count the ways:

Har man nogensinde set en sejere JellyBean-dispenser? Egen import fra Australien, og spørg lige om vi er glade for den!

Er jeg bagstræberisk og ikke-visionær...

... når jeg tænker at det da ikke giver mening når Carina Christensen snupper lidt af tipsmidlerne, så eventuelle medaljevindere ved Vinter OL undgår beskatning - med begrundelsen at de har kæmpet så bravt for Danmark  (skal det i øvrigt forstås således: kommer der ingen medaljer med hjem, har man ikke kæmpet hårdt nok) ?? 

Jeg synes, der er så mange danskere, der kæmper bravt rundt omkring i verden uden at slippe billigere i skat, og her tænker jeg ikke specielt på dem, der kæmper på aktiemarkederne, hvor glorværdig deres indsats end måtte være.  Der er nogen i Afghanistan og Irak, og deres risikotillæg må helt sikkert være for sølle uanset hvad det er.  Der er sikkert også nogen i Haiti, også efter at Vor Helt Jørgen Leth er rejst.  De kæmper sådan lidt for at redde nogen mennesker, der var så uforsigtige at bosætte sig lidt uheldigt i forhold til nogen tektoniske plader og herefter satte trumf på ved at placere sig virkelig dumt i forhold til bygninger, veje, broer og andet der kunne styrte sammen.  

Men jeg kan måske godt se, at i forhold til at feje febrilsk med en kost foran sådan en mystisk kugle der ligner en sprøjtelakeret Gouda med håndtag på, samtidig med at man skal holde balancen på noget is der bare er pisseglat marn - så er det det rene vand at sidde og svede i Irak, mens man krydser fingre for, at dem der flikker vejsidebomber sammen sjusker virkelig meget med arbejdet, så de kun producerer fusere.  Eller at fede den i Afghanistan, hvilket må være ren 10-kilos-kur, for i nabolandet Iran spiser man godt, og det er sikkert det samme lige over grænsen.

Undskyld Carina C.  Nu forstår jeg meget bedre hvorfor surling-damerne skal have lov til at slippe i skat, hvis de vinder medaljer.

Stadig vinter

I bussen på vej til arbejde havde jeg glæden og fornøjelsen af at høre 2 passagerer brokke sig over vejret. Essensen syntes at være, at "nu har vi jo haft hvid jul, så nu må det godt forsvinde".  Men altså. Det er jo januar.  Hvis sneen forsvinder nu, bliver den afløst af regn&sjap&gråvejr.  Det er da dejligt for en gangs skyld at have sådan en rigtig, ægte vinter!!  Desuden læste jeg forleden i en gratisavis at sneen virker som lykkepiller, så det må være ganske vist.  Men det er nok ikke alle der er lige modtagelige...

Så lagde jeg også mærke til en pudsig ting - af og til drøner bybusserne gennem byen på vej til en af busgaragerne.  For ikke at give os frysende passagerer ved stoppestederne falske forhåbninger, står der meget betænksomt IKKE I RUTE i "panden" på dem.  I Norge betyder det FORSINKET, og så kunne jeg fnise lidt ved tanken om troskyldige norske turister som på deres færden rundt i Århus ser op til flere busser, som højt og larmende reklamerer med at de er forsinkede.  Os, der til dagligt har vores gang i de gule bybusser, er ikke forbavsede.

All ze men in ze vørld

I once read that Joan Collins (or some such celebrity) was of the opinion that all women need not one, but 5 (f-i-v-e) men in their lives.  One goodlooking, well-groomed one for going to parties with (duh, they all need to be goodlooking don't they), one handyman for fixing things round the house, one "friendly" guy, ie the type you can stay up all night and talk to, one that's great in bed, and - obviously - a rich one.  To keep up the maintenance of the woman + the other guys I guess.

Phwoarh. 5 men.  It's like the partridge in the pear tree that I'm so very fond of, and we all know what happened to Agnes.  And the sheer logistics of it - where to keep them all!  I live with one guy, and that's quite enough sharing of my personal space thank-you-very-much.

At time of writing, the one-and-only-person-I-currently-share-address-and-newspapers with is on the sofa, downloading music. Which takes forevah, because he wants to download this one song but then he has to listen to the entire album to see if there's anything else he likes, and I'll be all whiny and "but you promised we'd go to bed early" (hoping, of course, he'll magically turn into one of Joan's archetypes and I don't mean the all-night-conversations one) and he'll be all "geroffmybacksillywoman" and so here I am, blogging to no one in particular.  Any minute now he'll say a fart joke, whoah, the fun we have around here :-)  But it's not a bad evening because I've been a little paragon of virtue and cooked dinner for tonight and tomorrow and as a reward I'm now sipping red wine. Also because I didn't have any Diet Coke.  As I normally drink very little alcohol, it instantly goes to my head, and if I had hair to let down, this would be an instance of doing so.  I am very much in favour of getting tipsy on schoolnights (now why do I still call it that when I left school 10 years ago?). 

Nevermind. I'm signing off before I disclose any more naughty, repent-worthy thoughts that I'll later regret writing about. And while I totally get you, Mrs Collins, I am secretly relieved that there's only the one guy to put up with

Oh by the way - this is what I'm listening to tonight:

Help

Kærestes søn sidder i værelset ved siden af og introducerer sin lillesøster til glæderne ved hård heavy metal. Hård. Og hun kan lide det.

Someone come and rescue me, please?

Godt Nytår!

Godt og glædeligt nytår, oh utallige læsere!

Jeg var hjemme i går, på selveste nytårsaften. Kærlige venner havde ellers lokket med invitationer og forjættende løfter om underholdning og lækker mad, men et småsløjt marsvin gjorde at jeg og Kæreste valgte at holde nytår hjemme på matriklen. Kun os to, og hvor var det hyggeligt! Gid man kunne gøre det hvert eneste år uden at føle sig som en Kedelig Kælling (jeg hører ikke til dem, der påstår, at jeg ikke går op i hvad andre tænker om mig).

I dag var det så første januar. Tid til oprydning & udrensning. Overvejede kort en tarmskylning,  men fandt det noget mere tillokkende at jule af. Nåede dog ikke så langt som at få afmonteret selve træet, hvorfor jeg netop nu har et grantræ sans pynt til at stå i stuen.  Når pynten er væk føler man sig lidt som et excentrisk junglebarn, der prøver at trække ze vilderness indenfor. Men det dufter dejligt!

Og så har jeg gjort noget der tog oceaner af tid, men som jeg vil elske mig selv for næste år når hele molevitten skal op igen: jeg viklede alle juletræslysene pænt op på deres små sære plastikholdere. For s**** det er en monoton opgave! Især fordi jeg bruger 3 lyskæder á 40 el. 80 fairylights på træet, mein Gott de er lange. Men som sagt, og det husker jeg mig selv på heeeele tiden under den kedsommelige gerning, jeg vil elske mig selv for det næste år. Til næste jul. Som jeg i hemmelighed glæder mig til allerede (men det tager nu først rigtig fart hen i oktober engang).  Først er der påske og pinse og Halloween og alle de andre gode markering-af-årets-gang-traditioner.

2009 var godt. Ikke sindsoprivende begivenhedsrigt, men godt.  Jeg fik en samling nye veninder, hvilket faktisk ikke er sket siden jeg startede i skolen (altså, sådan flere på én gang. Der er kommet veninder til siden jeg var 6, bare som regel en ad gangen. Just for the record).  Jeg besøgte en egn af Mellemøsten som (i modsætning til Dubai) gav mig lyst til at vende tilbage.  Jeg havde besøg af min iranske svigermor og lærte nye, spændende ting. Mit ene marsvin døde (hører ikke til de bedste begivenheder).  Sveskeboblen blev endnu tættere - hvem skulle have troet det var muligt - og jeg havde endnu flere dejlige stunder med min familie. Der var et bryllup, og et kuld hittemislinger. Og en sveskeboble-ekskursion til Green Gables i høj vintersol.  Og meget andet godt.

Jeg synes 2010 tegner godt.