Aaaargh

Det er ved de tider, hvor Melodi Grand Prix atter strømmer over skærmen. Jeg skal ikke se det, og det er ikke fordi jeg er fin på den (og det har da slet slet ikke noget at gøre med det faktum at 90% af sangene får mine ører til at bløde).  Jeg skal ikke se det, fordi jeg har Traume.

Da jeg var lille, var jeg stor fan af Melodi Grand Prix. Som jeg formodentlig udtalte "grampri". Jeg glædede mig i flere uger, slugte alt hvad der stod om det i diverse ugeblade og aviser, klippede stemmesedler ud af selvsamme publikationer, så kavalkade, og gik virkelig op i Årets Popdyst.  Og jeg var helt vild med Jørgen Mylius.  Sådan en pæn mand! Og så meget han vidste om musik! Og den behaaagelige bløøøøde stemme!

Men så skete det et år at man skulle være lidt vittig, inde på Danmarks Radio.  Så der var sådan et lille indslag, hvor Mylius i close-up snik-snakkede lidt og kom ind på den sørgelighed, at DR skulle spare.  Og således også på værtens kostume - - hvorefter kameraet langsomt zoomede ud, så man så Mylius i helfigur, stående med ryggen til et spejl.  Med måsen bar!!!!!  De dygtige damer i kostumeafdelingen havde iklædt min Helt et jakkesæt som kun dækkede forsiden!!!!! Aaarrrgh!!!!  Synet af Mylius' blege baller har aldrig helt forladt min indre nethinde, og begejstringen for ham (og Grampri, og Eldorado, og hvad han ellers bestyrede) dalede kraftigt-  Den dag i dag er jeg nødt til at skifte kanal hvis han toner frem i æteren.  Til daglig er det vist mest radioen han huserer i, men det hjælper ikke at det er et "billedløst medie"; billederne er der og den fløjlsbløde stemme får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.  Beklager Mylle.  Det er slut mellem os.  Nogen steder skal man bare ikke spare.