De 3 midterste tæer har ingen officielle navne på dansk. Det er kun storetåen og lilletåen, der har det.
Nogen hævder at Californien, ligesom Texas, engang var en uafhængig stat, men så langt kom de vist aldrig. I hvert fald varede det højst en uges tid, og de blev aldrig anerkendt af andre lande (i dette tilfælde Mexico, som var eneste nabo tæt nok på til at nå at høre om det, før det hele var ovre igen)
Hvis man bruger 10-fingersystemet og skriver stewardesse, så skal man kun bruge venstre hånd.
.....
Man fornemmer muligvis at jeg keder mig. I så fald er ens antenner indstillet korrekt. Jeg var pivet lørdag og blev hjemme fra nørkledag, havde det OK søndag, tog på arbejde mandag og tænkte at så ondt i fingrene plejer jeg da aldrig at få af ganske almindeligt tastearbejde. Om aftenen gjorde det decideret ondt, da jeg skulle skule ondt ud af øjenkrogen og hermed var alle forberedelser gjort og jeg lagde mig graciøst på sygelejet med klassisk influenza.
Her ligger jeg så endnu, 36 timer senere, og jeg har stadig ondt over det hele. Energien rækker til ½ times surfing om dagen, og folk er uendelig sløve til at opdatere blogge og FB etc. Jeg kræver underholdning! I går valgte jeg så at dække dette behov med en film som kom gratis med et ugeblad for lææænge siden - "The Women"? Med Anette Bening, Meg Ryan, osv? Ring any bells? Hvis det ikke siger jer noget, så lad det endelig forblive sådan, sjældent har jeg da kedet mig så bravt, men jeg stred den gode strid og så med til den bitre ende, som desværre viste sig at være en fødselsscene (goodbye, eventuel trang til at reproducere)
Jeg vender tilbage senere, når jeg rent faktisk har noget at berette om. Ville bare lige viderebringe disse servicemeddelelser.
No comments:
Post a Comment