Tuesday, 8 June 2010

Årstiderne beware...

Det er tirsdag. Klokken er - i skrivende stund - 19:36. Jeg er på øl nr. 2 3, men ingen grund til at være nervøs; når alkohol indtages som del af havearbejde kan man faktisk tillade sig at indtage uanede mængder uden at det kan kaldes en dårlig vane. Og hvis man som jeg kun drikker 2/3 af dåsen før man synes den er lidt vammel-varm, så er det (sikkert) glimrende at vande blomster med. Ren win-win *hik*

Jeg har i ca. 1½ uge skamfuldt forsømt min plæneklipning til fordel for sociale udskejelser, og i dag har jeg betalt prisen. Den er høj, og der kommer renter på når man er sådan en øko-hippie der insisterer på at bruge gammeldaws skubbe-plæneklipper-dims. Pyh! (sagde hun, og tog en slurk mere)

Men ellers er alting fryd og gammen ude i den lille have, se bare lige her:

Lige for lidt siden så mine rabarber sådan ud...

Og se så lige her!
Og ja - jeg har brugt af dem - meget!

Så er der en fransk estragon, som er lige så høj som hækken.
-OK, det er en ret ny hæk, men en halv meter estragon
giver vel ret meget bearnaise
(hvad bruger man den ellers til???)

I det hele taget har jeg med glæde kunnet konstatere,
at alle mine flerårige krydderurter har
overlevet, selv om der har været rigtig vinter og alt muligt.
Disse her står oven i købet i havens elendigste jord,
men der kan de åbenbart godt li' at bo.

Note to self: rækkerne skal altså være længere fra hinanden.
Ting fylder mere end jeg tror. Det gælder også visse legemsdele.

Is please to ignore the ukrudt :-)

Denne her er sjov - og ikke særlig almindelig i danske
køkkenhaver. Det er bukkehorn, på engelsk fenugreek, på latin trigonella
foenum-graecum. Jeg tror måske frøene nogen gange
indgår i karryblandinger; jeg har den fordi planten bruges i iransk mad.

Men altså. Jeg er generelt bedre til at dyrke tingene end til at spise dem. Og nogen af tingene er der mere af, end jeg kan nå at konsumere, selv om jeg prøver at være dygtig.

Så derfor: hvis du ønsker dig noget af følgende, så læg en besked og inviter mig (eller dig selv) på besøg!  Det koster helt gratis.

Estragon (fransk)
Mynte (ikke sikker på hvilken art)
Ananas-salvie
Laurbærblade
Timian
Oregano
Citronmelisse
Lavendel (...når de kommer i blomst)
Løvstikke (små mængder)
Rabarber (de gammeldaws, ikke vin-/jordbærrabarber. Tror jeg.)
Spinat
Rucola (dog ikke verdens bedste)

Alt er dyrket uden sprøjtemidler, og planterne er heller ikke blevet plaget af for ihærdig lugning (ahem...).

En idé til dem, der ikke gider bruge pladsen på at dyrke kartofler, men gerne lige vil have en enkelt portion eller to af helt-nyopgravede-totalt-lækre-måske-med-smør-og-persille-eller-dild-kartofler:

Det er sådan et lille eksperiment jeg har gang i, og indtil videre ser
det ud til at virke. Jeg tror de hedder Grow Bags, og de er jättenemme at bruge:
Man hælder lidt jord i, lægger nogen kartofler i og dækker med
lidt mere jord. Når spirerne så er 10cm lange (never mind at
mine er noget længere...) hælder man jord på til det næsten
dækker, når de igen er 10cm lange hælder man mere jord på
osv. til man kommer til toppen af posen. Og så venter man.
Og på et tidspunkt er der forhåbentlig bonus i form af en
masse lækre kartofler. Jeg kom temmelig sent i gang i år, så det varer et
godt stykke tid før jeg får kartofler, men da jeg boede i 1-værelses havde
jeg en alm. spand på altanen, og fra den høstede jeg 16 kartofler
i varierende størrelser - succes :-)






6 comments:

Signe said...

Altså Tine, hvor er din have dog flot og frodig.
Jeg er meget begejstret for alle slags rabarber, så jeg aftager gerne en portion.
Knus Signe

Malou Klidmoster said...

Aj, sikke fin din have er blevet. Du har da ualmindelige grønne fingre :-D

Jeg vil vildt gerne komme forbi og hente lidt af de krydderurter du så generøst udbyder. Hvornår vil det passe dig at få besøg?

Kram

Sviske said...

Jeg kommer op og laver mad til jer til sommer, så skal vi nok få brugt en masse gode sager :-)

The Blogless Sister said...

@Kagedåser: jeg er hjemme alle aftener i næste uge tror jeg, undtagen mandag. Skriver lige en FB besked med adresse, tlf nr und so weiter

@Sviske: det kan kun gå for langsomt!!!

***Hos Mutter*** said...

Bukkehornsfrø har jeg rigtig stor respekt for.

Læste engang, at havde man spist dem, så ville man en uvilkårlig dag pludselig begynde og svede som en arbejdsmand med gede deo under armene. Og værst af alt - man ville ikke selv kunne lugte det. :O

The Blogless Sister said...

Oh dear - bare det ikke passer! Og man ville jo ikke ane det, før en eller anden kærlig ven kastede høfligheden over bord og betroede én, at man lugtede af selvdød gnu...

PS - nu vi taler armsved; synes I også at spidskommen lugter af det?