Wednesday, 9 June 2010

Videnskabeligt bevist!


I dag, tirsdag den ni-en-de juni to-tusind-og-ti, har jeg bedrevet følgende:

  • Kommet lidt for sent op
  • Misset 2 busser, hvoraf den ene kørte da jeg var 20cm væk fra døren (vi sender vore hjerteligste hilsner til chaufførerne ved Århus Sporveje, I gør hvad I kan)
  • Set mave puste sig op til graviditetsagtige proportioner
  • Haft temmelig ondt i selvsamme mave
  • Seriøst overvejet at holde mig fra hvidt brød for at se om det var årsagen til ovennævnte
  • Indtaget überlækkert hvidt brød til frokost, og tænkt at det kunne jo også være, årsagen var noget helt andet - stress for eksempel, det er jo så moderne
  • Haft ikke mindre end 2 systembrud og 3 x "outlook svarer ikke - genstart?". Kan godt (sammen med bugnende inbox og kimende telefoner) være lidt mave-provokerende.
  • Blevet irettesat af buschauffør på vej hjem fordi jeg prøvede at gå ud af den forkerte dør. Ajmenforhelved - busdøre i Århus er en gåde, og selv om jeg er vældig rutineret så kunne gammel-erstatningsbus-med-manuelt-gear-og-dørene-de-HELT-forkerte-steder åbenbart godt forvirre mig. Men. Altså. Der var ingen passagerer der skulle ind, og hvor ubelejligt er det for en chauffør at åbne fordøren så passageren på det allerforreste sæde kan gå ud der?  Virkelig, virkelig ubelejligt, tilsyneladende. Så hellere belære den formastelige passager, veeeente i buslommen på at hun får bevæget sit legeme hele vejen ned gennem bussen og ud af den bagerste dør. Jeg håber fandeme han endte med at køre bagefter en traktor hele vejen til Hammel.
Nå.... jeg var åbenbart mere sur end jeg lige havde regnet med. Men tilbage til listen:

  • Erfaret at jeg har utætte sko. Hvilket vil sige at jeg i morgen, når jeg skal iføre mig fodbeklædning kan vælge mellem følgende: 1) utætte joggingsko 2) rimelig pæne sandaler som desværre bare er et par år gamle og nu lugter virkelig meget af Fødder 3) sådan nogen Jesus-på-vandretur sandaler 4) vinterstøvler.   Måske jeg bare skulle gå i bare fødder?
  • Skudt genvej gennem noget højt, vådt græs -nu da tæerne alligevel var fugtige. Og udstødt et vræl, efterfulgt af et meget imponerende rejehop, da jeg var lige ved at jokke i en dræbersneglekongres. (I den forbindelse: undskyld til de tre nydelige damer, der tilfældigvis passerede forbi netop da. Tror muligvis min meget barnlige reaktion kan have fremprovokeret noget inkontinens.)  Dræbersnegle (= alle nøgne snegle som ikke lige er kulsorte, og selv dem er jeg ikke begejstret for) er, sammen med slanger, de eneste dyr der kan få mig til at småhulke lidt ved det blotte syn af dem. De er også de eneste dyr, jeg har mareridt om om natten. Hvor Kæreste så har glæden og fornøjelsen ved at blive vækket af mig, der ligger og fægter med armene mens jeg udstøder meget ynkelige panik-lyde. Når jeg møder sneglene In Real Life er der noget mere volumen på mig.  Desværre har de vistnok ingen ører.
Alt i alt, ikke den bedste dag. Og nu, efter lidt googling, ved jeg hvorfor. Mine biorytmetal er som følger:

FYSIK: -99% (av av av min mave)
FØLELSER: 29% (ja, jeg er lidt ked og træt nu. Og lider af post-traumatisk-snegle-syndrom)
INTELLEKT: 13%  (måske er jeg osse lidt dåhm?)
SPIRITUEL: -75%  (dårlig bus-karma)
OPMÆRKSOMHED: -100%  (nå det var DERFOR jeg ikke lagde mærke til den bagerste dør i bussen)
ÆSTETIK: -3%  (I have fucking ugly shoes)
INTUITION: 43%  (den forstår jeg ikke. Selv på 43% burde min intuition vel have advaret mig om, at der kunne risikere at være mange snegle i det høje våde græs??)

Jeg vil nu gøre som Maude, og gå og lægge mig. Au revoir!

4 comments:

Pernille said...

seriøst, det er KLART det klogeste du kan gøre i den her situation

Signe said...

De tre damers mulige ufrivillige vandladning havde altså nær fårt mig til at tisse i bukserne af grin :-D
Håber rytmerne har det bedre i morgen.
/S

Klidmoster said...

I du godeste - sikke en dag. Undskyld at jeg griner, ikke af dig men med dig - også selv om du slet ikke griner :-D

Livs Lyst said...

Hei!
Ja, da kom jeg inn i en ny blogg for meg. Koselig at du stakk innom Livs Lyst og la igjen sporet inn hit!

Desverre er det bare minner igjen fra Langmo for meg.... Familiegården vår ble solgt for en del år siden.
Det var trist... Men heldigvis kan ingen ta fra oss minnene. De vil alltid være der og jeg har så utrolig mange skjønne minner fra det stedet. Husa, naturen, elva og ikke minst Bestmor og Bestefar og gamle tanter og onkler som også bodde der. (Det var jo flere hus på gården.)

Hyggelig å hilse på deg!
Hilsen Liv