Naturvandring med det sarte barn

Som jeg muligvis har nævnt tidligere har jeg taget hul på sommerferien. Meget passende lige til Solhverv. Første ferieweekend blev tilbragt i Søsterboblen hvor vi udforskede vores talenter udi pilefletningens kreative verden. Mere om det i et andet indlæg, men i dag (børnlil) skal vi på naturvandring i min nabopark. Der er både vietnamesisk havebrug og ægte gys i vente, følg med, følg med.

Fotografen valgte at kalde dette foto: "i uvante omgivelser".

Jeg undrer mig ... de her kampindkøbsvogne er som regel

svære nok at styre i Bilkas forholdsvis jævne gange. Hvem f*****

gider at køre sådan en ca. halvanden kilometer gennem

ujævnt terræn? Or am I missing something here???

Hyldeblomsterne er lige på trapperne....mmmh, hyldeblomstsaft

tænker jeg straks. Men forleden fandt jeg 2 x ½ liter af årgang 2009 i fryseren -

så nu overvejer jeg om jeg bør springe over i år

I parken ligger et område med små allotments (dansk ord??? jordlodder???). Jeg kalder dem "De Vietnamesiske Haver" fordi 97% af dem er lejet af vietnamesere. Det er en ganske anden form for have end jeg begiver mig af med, men meget inspirerende. Det, jeg er mest fascineret af, er det enorme udbytte de får af et forholdsvist lille areal. Nogen af dem farmer så intenst at de vist-nok-men-sig-det-ikke-til-nogen kan afsætte til venners/families/deres egen biks inde i byen. Har jeg hørt.

Alternativ idé til stativ til stangbønnerne

Men generelt er de små haver indbegrebet af sirlighed

Så fiiiiine liiiiiige rækker!!

(Helga ze Inner Nazi likes very much)

Den mummi-agtige skabning ovenover skyggen

er mig der vinker til jer *hej hej*

Selv når der er høstet ser det pænt ud. (man kunne lære noget her)

Små hjemmelavede drivhuse - de er ungefär en

meter høje. Og jeg har aldrig kunnet få opklaret

hvad de dyrker i dem.

Nu ærgrer man sig nok over, at man kasserede

det gamle badekar - hva'!

Jeg ved forøvrigt godt hvad der gror heri: vietnamesiske

grøntsager. Javel ja... Den nyttige oplysning fik jeg af gartneren selv,

og han må vide det. Og nu ved vi det så også....

Lige ved siden af De Vietnamesiske Haver finder vi så Dagens Gyser (da-da-da-dammmmm). Som mange ved (især de inkontinente damer fra forleden, undskyld igen) har jeg et unuanceret og meget anstrengt forhold til dræbersnegle.

Enemy no. 1

Men der er en ting mere i parken, som godt kan få mig til at hulke lige så stille inden i. Og blive ganske angst. I dag konfronterede jeg mine dæmoner og fotograferede Fænomenet. (Thank god for zoom)

SPØGELSESTRÆERNE

Synes I, de ser magiske og sølver-agtige ud?

Det er ikke en fejl på kameraet....

Hele træet er indhyllet i et UHYGGELIGT, cocoon-

agtigt NET!!  Det er IKKE pænt. Det er UHYGGELIGT!

UHYGGELIGT, siger jeg!!!!!

Og her er skurkene!!!! (eller måske skurkenes efterkommere)

(eller måske bare nogen stakkels larver, som

boede i træet, og da de kom hjem fra en lang

weekend i æbletræerne længere nede på skrænten,

var deres træ afspærret og nu er de hjemløse og ulykkelige)

Jeg er ikke den eneste, som er bange for frastødt

af cocoon-helvedet. Men det er ikke mig, der

har flået det i stykker. Jeg tør ikke røre ved det (*bævre*)

I øvrigt er jeg glad for at kunne meddele, at træerne på forunderlig vis overlever, selv om der stort set ikke er nogen blade tilbage på dem, når hvad-det-nu-end-er er færdig med sin UHYGGELIGE gerning. Sidst på sommeren ligner de næsten normale træer igen, og jeg kan gå tur under dem uden at småhulke...