Saturday, 26 June 2010

Keeping promises



Man skal holde hvad man lover. Da især når man gør det skriftligt, et sted hvor Alle Mulige kan læse det, og holde en op på det.

Det er ikke iransk mad jeg tænker på lige nu, men mere slutbemærkningen i forrige indlæg, skrevet for 3 dage siden, som jeg afsluttede med ordene: "[...] og raidet et planteudsalg. Mere om det i morgen". Hah! Som om jeg skriver indlæg hver dag! Eller kan huske, hvad jeg har skrevet. Gad vide hvor mange gentagelser, der egentlig er allerede? Eller hvor mange indlæg der ikke bliver skrevet, fordi jeg tror jeg har skrevet det? Gad vide om rigtige bloggere husker sådan noget?  Anyway, I digress. Det var det planteraid vi kom fra.

Her i Århus har der de sidste par år (eller muligvis mere?) været et planteudsalg hvert forår; nogen personer køber planter som var det vor sidste dag i Eden og sælger-sælger-sælger til de ikke har flere. Og så lukker de.

Jeg kom forbi et par dage før lukkedagen; planterne var ved at være noget trætte i det, men til gengæld var der 50% rabat på alt. Det synes jeg godt om. Så på selve lukkedagen svingede jeg forbi igen, og eftersom hvad-der-er-sparet-er-jo-lissom-tjent havde fået godt fat i mig, kastede jeg blomster og planter i kurven like a krazy woman. Men ellers var de jo blevet smidt ud! Eller var kommet til dårligere hjem! Det kan vi ikke have. Og hvor træt en opstammet rose til 149,- end ser ud, så er en rabat på 139,- rigeligt til at overbevise mig om, at den nok skal komme sig under min kærlige pleje. Og en citrusplante til samme pris får mig ganske til at glemme, hvor kold og våd denne sommer har været hidtil. Glad ser jeg for mig, hvordan min terasse vil forvandles til eksotisk middelhavsmiljø, og flår til mig af varerne. En vinstok, siger du? Jamen den hører da naturligt hjemme her (forventer selvforsyning indenfor 2-3 år)





Ingen billeder af de der opstammede roser, forresten. Dét billede blev nemlig taget på højkant, og selv om jeg har vendt det rigtigt i den mappe, det ligger i, så "ligger" det ned når jeg indsætter det her. Åbenbart langt over min kunnen.

Men nu har jeg da holdt hvad jeg lovede.  Så nu håber jeg, at jordbærrene gør det samme...


No comments: