Thursday, 8 July 2010

Den mørke side

Da jeg var lille, samlede jeg på snegle. Og regnorme (som jeg gik rundt med i hånden, som en ret så levende buket).  Mine snegle boede som regel i en lille plastikspand, en lågløs spand vel at mærke. Engang vi skulle spise hos min Farmor havde jeg mine kæledyr med, og uden at tænke over det - og uden at nogen bemærkede det - satte jeg spanden fra mig i køkkenet, før vi gik ind i stuen og spiste.  Da vi kom ud igen var der snegle alle steder - på vinduet, op af væggene, på køkkenbordet. Fascinerende. Og Farmor blev ikke sur :-)

Dengang som i dag er det dem med hus, jeg er glad for. Gule, stribede, brune, vinbjerg - de er mine venner, alle sammen.





"Nøgne" snegle, derimod - dem har jeg vist nævnt flere gange - får det værste op i mig. Dræberen. Hævneren. Den Etniske Udrenser. Morderen. Udrydderen.

Bevæbnet med mini-pølsetang og lommelygte sniger jeg mig rundt i den mørke have. Angriber tavst og uden nåde. Kun af hensyn til et eventuelt liv efter dette prøver jeg at aflive dem på en relativt human måde - hurtigt, og så jeg er sikker på at de DØR og ikke bare ligger og lider. Hvilket med min tyske grundighed vil sige, at jeg myrder dem hele 3 gange.

Først den mekaniske, fysiske, voldelige metode: Mas! Klem! Hak! Pølsetangen har mangt et snegleliv på samvittigheden. De snegle der bor i min have er heldigvis meget unge(barnemorder! usling!) og deres små slimede kroppe er lette ofre. Jeg bilder mig ind, at de ikke når at mærke noget...

Dernæst den kemiske metode: NaCl. Natriumklorid. Altså, salt. Hvis nu de ligesom regnorme kan leve videre i 2 stykker (gyse)

Til sidst overhælder jeg den klamme blanding af salt og tve-delte snegle med kogende vand, og så genstår det sidste problem: hvor fanden gør jeg nu af dét?  Min løsning er at lade det stå (i et gammelt syltetøjsglas med låg på) til dagen efter når det er blevet lyst, og så hælde det ud så langt fra egen matrikel som muligt. Som regel i parken, hvor det alligevel vrimler med snegle. Måske de bliver skræmt væk af det dystre eksempel; jeg tvivler desværre.

So there you have it. Jeg køber øko-kyllinger, samler mariehøns når der skal fjernes bladlus (har faktisk købt lusespray men fik SÅ dårlig samvittighed første gang jeg brugte det), og prøver virkelig at reduce-reuse-recycle alle de steder jeg kan. Men når alt kommer til alt, er jeg et Grumt Menneske.

Siger Snegl-Zilla.

2 comments:

Ibs said...

Jeg elsker dig!

Klidmoster said...

Det som Ibs siger :-D