Bad blogger

Ja, okay. Fy! Eller, som visse småbørnsforældre af uforklarlige årsager siger: Fy-bap/Bap-fy! Nogen må gerne fortælle mig, hvor det der "bap" kommer fra. Og i hvilke geografiske områder, man siger hhv. det ene og det andet. Førstnævnte er jeg stødt på nordenfjords, bap-fy har jeg hørt her i Østjylland. I Sydjylland, hvor jeg selv er opdraget, ved jeg ikke rigtig hvad man siger. Var naturligvis så artigt et barn, at den slags aldrig blev ytret i min nærhed...

Men altså, fy. Bad blogger. Hvor har jeg været henne? I 3½ uge???!  Øhm jo, altså. På arbejde er vel det nærliggende svar. I kogeskole er et andet svar, men det er på ingen måde ensbetydende med at det vil vælte ind med flere opskrifter her. De skal nok komme sådan lidt dryp-dryp henad vejen. Når jeg synes jeg selv er dygtig nok - sværhedsgraden varierer lidt, og det hjælper ikke at der tilsyneladende er uendelige variationer og "twists" på de forskellige retter. For en mad-analfabet som mig giver det anledning til utallige panikanfald når jeg liiige troede jeg vidste, hvad næste trin i en opskrift var, og Svigermor så kommer og hælder tomatpuré i, helt helt uautoriseret og i total uoverensstemmelse med mine hastigt nedkradsede noter fra sidst.

I virkeligheden burde HUN lave en madblog  -  itseasy.blogspot.com; er den mon taget?  Det er nemlig hvad hun siger til mig op til flere gange dagligt, det er vist for at opmuntre mig når jeg står og panikspørger til hvor mange deciliter hun lige hældte i dér og hvor meget hvidløg det nu var man skulle bruge her (hint: if in doubt, use more).  Men Svigermor har ikke internet hjemme i Iran. Der hvor hun bor, er de nærmest først lige begyndt at trække kabler. Og i øvrigt har myndighederne dernede det jo med at spærre for internet, mobiladgang (og i øvrigt også almindelige telefoner) så snart der er nogen der udtrykker en anelse tvivl om, hvorvidt man nu også kan tælle 12000 stemmer i løbet af 3 timer; specielt når den pågældende valgkreds kun har 10000 registrerede vælgere. But I digress.  Til gengæld er Svigermor i løbet af sin ferie her i DK kommet på Facebook. Dét er et hit, for hvor vi sødmælksdanskere glædes som små børn over at genfinde folkeskolevenner og måske en vi var på sprogskole med i sommeren '92 (Weeeee are the tjaaampjooons), så glædes iranere over at genfinde gamle venner de ikke har set, siden de flygtede over bjergene for ikke at ende som kanonføde for Saddam i midtfirserne.  Jeg ved ikke helt hvad vi skal gøre når hun returnerer til det tyvende århundrede (I ved, dengang vi skrev breve med frimærker og fotografier var noget der skulle fremkaldes) men tror det bliver noget med en art telefonservice. How bizarre. Kæreste der sidder her i DK og siger: "Du har fået en Farmvilleinvitation. Vil du hjælpe Amir med at bygge bistader?" og Svigermor i Iran, som svarer "Ja, og husk lige at sende ham et hjerte også".  Og mig, der står i baggrunden og skingrer "hvor meget hvidløg var det liiiiige der skulle i Torsheh Tareh???"  Det skal nok blive godt.

Selvom jeg har været i en art selvvalgt virtuelt eksil, så har jeg været desto mere selskabelig i det virkelige liv. Jeg har lagt køkken og græsplæne til en daaarjlig grillfest med både fætrene fra det høje nord og De gla'e Fynboer, haft nogen yderst underholdende naboer til middag, inviteret en vildtfremmed på besøg og senest haft mine kolleger på besøg. Mit næste projekt er en Kagedåsekomsammen og jeg glæææder mig som en lille hund til at se denne yderst underholdende flok igen. Men først skal jeg holde lidt ferie, lidt herhjemme, lidt i Norge, og lidt hos de gla'e Fynboer. Jeg lover-lover-lover at der ikke går 3 uger før jeg skriver igen.

Kærlig hilsen Tine

(fra postsecret.com - mon ikke?)