Noget om mig

Jeg er blevet tagget! I sådan en rigtig blogleg! Meget beæret, er jeg, og naturligvis glad for at lege med. For så skal jeg jo skrive om Mig, og når alt kommer til alt, er det så ikke det, 99% af alle blogs handler om, inderst inde (nederst nede) ? Og nej, du enlige modeblogger der læser dette, din modeblog handler også om variationer af Dig/det tøj du kan lide/dagens Outfit. Så nu er I tvangsindlagt til at læse 10 ting om mig, som I garntrisse ikke vidste, at I havde brug for at vide

1. Første gang jeg var rigtigt inderligt forelsket var som 4-årig. I legestuen. Den udkårne var præstens søn Andreas, og jeg fortalte min farmor at vi skulle giftes. De varme følelser kølnedes betragteligt, da han en dag troppede op i klovnebukser (overalls, giftiggrønne, dekoreret med klovnefigurer og ca. 5 centimeter for korte). Udødelig kærlighed kunne altså godt tilsidesættes af mere overfladiske hensyn, viste det sig.

2. Jeg er bogstav-afhængig.  Der SKAL være læsestof i nærheden, ellers visner jeg. Om det så bare er et kort toiletbesøg, så ser jeg mig om efter bogstaver. Er det et længere besøg, og der ikke er decideret læsestof indenfor rækkevidde, så læser jeg bare emballagen på de rengøringsmidler der oftest står lige ved siden af porcelænstronen.  Min søster har, i et arrigt øjeblik, anklaget mig for bare at ville "læse og læse og læse, til du har læst hele verden". Og da Lise Nørgaard beskrev, hvordan hun som barn troede, at nogen mennesker havde hemmelige bog-værelser i deres huse - den eneste mulige forklaring på, at der ikke var nogen bogreol i stuen - vidste jeg lige præcis hvad hun talte om. Jeg troede bare, at det var min teori.

3. Men bogstaverne skal stå i den rigtige rækkefølge! -siger Indre Helga, aka Stave-Nazisten. "Almindelige" menneskers nutids-r'er og ligge/lægge fejl generer mig ikke så meget (kan jo også dårligt tillade mig at være alt for kritisk, når jeg glad og frejdigt lægger hu-hej-forfattede blogindlæg på uden at gennemlæse dem). Men professionelle tekster, hvor afsenderen ikke har gjort sig den ulejlighed at skrive Ordentligt, giver mig simpelthen twitches i højre hånd (i hvilken jeg har indopereret en imaginær rød pen). Vé den dekoratør, som skriver kæmpetilbudsskilte for HIMBÆR i Bilka. Og folk der oversætter skal vide hvad de gør - den journalist, som i en vis gratisavis skrev at "Madonna er moren af alle seksuelle provokationer", skulle simpelthen have frataget sin licens. Jeg er simpelthen for gammeldags/hysterisk til at være nede med den slags sproglige lemfældigheder *shudder*

4. Pkt 2+3 gør så også, at jeg i dén grad er til fals for en velskreven tekst. Er den vidende, underholdende, og måske endda med en liden sproglig krølle hist og pist - så opfatter jeg den automatisk som mere troværdig. Og er der tale om en blog, så overbevises jeg ganske hurtigt om, at her har vi at gøre med A Friend Waiting To Be Made (eller, som gratisavisjournalisten ville have skrevet: En ven der venter på at blive lavet). Det er ikke slået fejl endnu :-)

5. Jeg var (i min egen erindring, i hvert fald) et meget stille og forsigtigt barn. Og bange for Benny (som boede i en hytte oppe i skoven). Og Dorte (som boede i et hus henne ved forsamlingshuset). Og lidt for Jonna (som boede ude i min faster Toves bryggers). Hverken Benny, Dorte eller Jonna eksisterede i virkeligheden. Men jeg får stadig kuldegysninger når jeg tænker på dem.

6. Jeg er halvt norsk. Det betyder så, at jeg ikke er født med ski på fødderne, men nærmere med ski i garagen. Hvilket man tydeligt ser - den ene dag hvert andet år, jeg våger mig ud på børnebakken. Hvor jeg omgående falder, også selv om jeg står bomstille. Små irriterende børn med matchende lilla flyverdragt og skihjelm drøner uden om mig, mens jeg ligger der som en anden skarabæ og krabber rundt for at komme op (tæller det egentlig som ét eller flere styrt, når man slet ikke når at komme i fuldt oprejst stilling mellem sammenstødene med bakken?)

7. Jeg elsker at rejse. Med fly, bil, skib og tog. Ikke med bus. Togene er min ganske særlige svaghed, og hvis nogen vil invitere mig med på Orient-Expressen skal I bare vide, at jeg kan godt den dag.  Og en fin, gammel jernbanestation kan gøre mig ganske varm i kinderne (Mädchen ville kalde det jernbaneliderlig og jeg aner bare ikke hvor dét udtryk kommer fra, men det er muuuligvis inspireret af en fin station i Budapest...)

8. Udover at rejse og læse (gerne begge dele på samme tid, tak) er jeg meget, meget glad for unyttige fakta. Solen skinner lige lidt finere, når jeg erfarer at de i Skotland har et ord for "the itchiness that overcomes the upper lip just before taking a sip of whisky". Det hedder SGRIOB. Er du ikke også lidt gladere, nu hvor du ved det? :-)

9. Jeg er langsom af natur, og generelt et af de mest u-sports-agtige mennesker jeg kender. Men jeg har besteget Mount Snowdon i Wales. I Ecco-sandaler. Det er ikke en fejl, at jeg skriver "besteget" og ikke bare "gået op til toppen". Der var tåget, og stien blev...væk. Og jeg kunne ikke se til Irland, eller til førnævnte Ecco-sandaler faktisk. Men mit sikre tog-instinkt førte mig mod toppen, hvor en lillebitte turistbane ventede på at føre mig sikkert ned igen. Ah, tog!!  Gotta love them!! 

10. Nå ja...og så lidt mere om bogstaver, og ord. Vidste I, at rundstykkernes over'e og under'e slettes ikke hedder sådan? Næh nej. Over'en hedder bambulam og under'en hedder timbeditate. Ja ha. Så ved I det.

Og jeg skal sende videre til nogen, jeg tror vil blive ligeså glad som jeg blev (og som jeg bare aldrig kan vide nok om). Guinstuff, Familiemad, Godt ? og Ordning - I er nok blev tagget en miljon-miljard gange før, men vil I godt lege, hva' hva'?