Bag den ganske så frelste overskrift gemmer sig en grænseløs irritation over, at folk i det ganske land i flere uger har kastet om sig med statusupdates som "næææh brombærrene er modne", "har lige lavet brombærmarmelade" og andet i den dur, når jeg fik snerpemund hver eneste gang jeg passerede det lokale torneinferno og lige vovede en smagsprøve.
Men i dag skete der igen det sjældne at jeg kom hjem til tomt hus og energiniveauet steg lige et par grader. Så mig i gummistøvler og torne-resistent (hah!) outfit, og hen at lede efter Tornerose mad. Fast besluttet på at gøre Signe kunsten efter. Jeg vil OSSE lave brombærmarmelade!!!
Hm. Nå. Nogen af dem er stadigvæk røde. Detkasgudaikkepasse!
...
Kravler lige herind bagved.
.
Av!AV!! avavavavav!!!
Så!
Det skal nok gå, blev der sagt!
.
...
F***, en kæmpe edderkop! *gyse* Bare her nu ikke også er dræbersnegle.. spejde-spejde...JO! Der var en! Aaaaaad! Tænk hvis de også er oppe i brombærbusken og falder ned på mig!
.
Ej. Hvis en dræbersnegl er så dum at kravle derop, så bliver den spiddet og dør. Videre.
..
Gad vide hvordan Signe egentlig fik fat i 400 gram brombær? Nå ja. Hun har jo børn. De er små og kan nemt snige sig ind i diverse krat. Feet be nimble and light, and all that. Hah! Der er et fint et! Jeg strækker mig liiiiiiiige....opopop....AV! Piv! Men jeg fik det!!
.........
...............
Ej nu regner det. Nå. Men der er alligevel lang vej til selvforsyning. Tror jeg går ind nu.
Hah! Victory is mine! And soon, brombærmarmelade will be mine! Jeg skal bare lige halvere Signes opskrift. Og så trække lidt fra...
Og så mødte jeg en cheer leader. En rigtig århusiansk en! Iført cheerleader-joggingtøj med ordet "CHE ER" på måsen (ikke rigtig delt i to vel; det er bare for at illustrere hvordan bogstaverne var fordelt på hhv. højre & venstre balle). Bærende på Hummel sportstaske med I ♥ ÅRHUS TIGERS badge (mon der var pompoms i?). Og ivrigt snakkende i afsindigt lyserød, bling-blingende mobiltelefon på et drævende århusiansk, som ville have gjort Nils Malmros helt blød i knæene. Iggå.
Jeg følger åbenbart ikke så godt med, for jeg vidste faktisk ikke vi havde sådan nogen rigtige tjiirliders her i Århus. Eller et sportshold der hed Tigers, for den sags skyld. Jeg gætter på at det ikke er et håndboldhold, men har ikke gjort mig den ulejlighed at google.
Men jeg syntes det var sådan lidt sjovt og fint, at vi åbenbart har importeret det (muligvis for flere år siden) og spekulerede på, om det er sådan lidt sejt at være cheerleader, eller om det er sådan lidt en nørde-ting. Om de piger der går til det (kan man "gå" til cheerleading?) er the Sandy eller the Rizzo of the class.
Hvad er ellers nyt? Jo altså, livet går jättefort. Svigermor er fortsat In Residence, og jeg føler jeg lever lidt i en social hvirvelvind - mere aktive personer ville måske nok beskrive det anderledes men jeg har jo det der med Alenetid som et basalt behov på niveau med Ilt, Mad, Søvn og Bogstaver - så for mig, hvirvelvind. Folk, som vi længe har kørt den der "jaaa men vi skal også finde ud af noget" "nu skal vi altså også snart ses" leg med, har været til middag hos os eller vi har været på besøg hos dem. Nogen besøg har været aldeles fornøjelige, andre en aaanelse mere pligtbetonede, og for en uge siden havde jeg den glæde at konstatere at min kusines datter er ved at blive et barn efter mit hjerte. Hun har lige lært at læse og er allerede hooked på De 5! Børn har totalt carte blanche til at forlade middagsbordet i utide, når det er til fordel for en bog!!
Om en uge er det slut. Den sædvanlige trummerum sætter ind igen, og vi må nok engang til at slave over komfuret (man vænner sig sært hurtigt til at maden er klar når man kommer hjemI
Men det kan være jeg får lidt mere tid til at sætte mig ind i sportsverdenen i Århus. Der er helt klart noget, jeg er gået glip af...
OK. Så jeg holdt op med at ryge. Og det gik så nemt så nemt, og som spået vendte lugtesansen tilbage (ikke at jeg havde bemærket dens fravær, egentlig, men jeg havde jo læst at sådan ville det gå).
Men helt ærligt, så foretrak jeg vist nok at have en rygernæse. For roserne dufter lige så sødt som de gjorde i fjor, men ikke mere.
Folk i bussen, derimod. Som har taget bad i Wunderbaum inden de steg på 12'eren (nånej, undskyld, det er måske en meget dyr parfume. Men den var ikke det værd). Eller slet ikke taget bad. Eller som er teenagere i deres hormoners vold, hvilket primært udskilles under armene (har det vist sig). Eller dem, der stadig ryger. DET kan jeg lugte, og det har jeg ved gud aldrig kunnet før, eller jeg har i hvert fald ikke lagt mærke til det.
Nu er jeg bange for at jeg er ved at blive til en rigtig kommandusisk bitterfisse, og at min selektivt-negative lugtesans er første advarselstegn.
Men der er undtagelser, heldigvis. For når Jimmy fra mit arbejde står og ryger udenfor, når jeg skal hjem - så fører lugtenduften mig direkte retur til dengang jeg som 16-årig kyssede med de store (læs: 17½-årige) drenge til ungdomsklubfesterne.
Som de fleste nok ved, kører vi herhjemme på max. kapacitet for tiden, hvad angår antal beboere i forhold til antal sengepladser. Lejlighedsvist på minus 1, men det går.
Oh hvilken lykke var det da at komme hjem her i eftermiddag og opdage, at jeg var HELT.ALENE.HJEMME!!!!!! Løb en glædesrunde i haven og blev herefter overvældet af hidtil uset (i denne uge, anyhow) energiniveau. Voila, græsplæne klippet, ansigtsmaske på og af, fødder skrubbet,skuret & smurt (så de ikke piver sådan), smoothie smoothie'd - og så kom folk hjem igen. Men hvor var det dog dejligt mens det varede!
Jeg glæder mig ikke specielt til svigermor rejser hjem igen om små 3 uger (faktisk overvejer jeg at gemme hendes pas) men jeg er helt ustyrlig ved tanken om regelmæssig alenetid. Det er faktisk lige så vigtigt som bogstaver!
