Let me count the ways...

@N ~ OK. So I've already gone on (and on) about how much I love Autumn.  But really, I do!  Today has been rather chilly. A slow, steady drizzle since I stepped off the train this morning, and I felt a bit cold on the platform on the way home (it was 55 degrees F - tomorrow will be warmer they say).

My intentions for this evening were actually quite good. I was going to assemble a small wardrobe I bought at IKEA last week. Thanks to the coffee I bought on the train home, I am actually feeling rather awake and I ought to make the most of that.  But I've changed my plans: I've lit candles and tea lights. I'm drinking tea with milk in it. There's something involving apples, plums, and sugar simmering on the stove, and it smells divine and autumnal.  Silly girls from a Jane Austen movie are dancing around on my TV screen.  

An ideal way to spend a rainy Monday evening. The wardrobe can wait; I've lived without one for over a year and a few more days is not going to make one bit of difference.

September has come, it is hers,

whose vitality leaps in the Autumn,

whose nature prefers

trees without leaves and a fire in the fire-place;

So I give her this month and the next,

thought the whole of my year should be hers who has rendered already

so many of its days intolerable or perplexed

but so many more so happy;

who has left a scent on my life and left my walls

dancing over and over with her shadow,

whose hair is twined in all my waterfalls,

and all of London littered with remembered kisses.

~ Excerpt of Louis MacNeice's "Autumn Journal",

which is a lot longer, actually,

but this is the bit I like the most - especially that last line.

"All of London littered with remembered kisses"

Personlighedsspaltning, og hvorledes denne kan udnyttes i budgetmæssig sammenhæng

Hver gang jeg tager en af de der "er du introvert eller ekstrovert" prøver på nettet, scorer jeg en temmelig pæn 50/50.  Den er sikker hver gang.  Jeg ligger lige på vippen, og er både-og-hverken-enten-eller.

Det passer nu meget godt.  Jeg tror ikke nogen, der har været sammen med mig i selskabelig sammenhæng, ville beskylde mig for at være den tavse, asociale type. Men dem, der har boet sammen med mig, vil til gengæld også skrive under på, at jeg bliver utidig, hvis jeg bliver nægtet temmelig store doser alene-tid. Og som jeg bor lige nu, mutters alene i et lille hus ude på landet, har jeg det som blommen i et æg.

Det haver sine fordele at være sådan et sært, sammensat væsen. For den introverte side af mig, personificeret ved Indre Erna, er noget billigere i drift end Indre Lecia, som (med Ibens ord) er hende der drikker vin.

Og eftersom jeg indledte September med dels at få repareret Lille Blå (en træt drivaksel - bør udskiftes før den går ræddi i stykker, for det kan vist blive ræddi dyrt) og dels få repareret en tandfyldning - så er der udsigt til sparemåned her på matriklen.  Ergo må Indre Lecia køres i garage. Hun kommer på nogle få lufteture, men det bliver overvejende på Andre Folks regning (vi siger tak-tak til dem med repræsentationskonto).  I går var hun på Frihavnskroen i København, hvilket bekom hende særdeles vel.

Men frygt ej. Jeg kommer ikke til at kede mig. Herude på landet er der jo en Gu's velsignelse af gratis glæder. Skulle jeg føle mig trist til mode kan jeg således bare cykle hen og besøge Gurli Gris. Hun er altid glad for besøg.  Sig pænt goddag:

@ N ~ September is not only the first, glorious month of Autumn. It is also, at least this year, a month of careful spending. This is necessitated by my recent generous contributions to my mechanic's AND my dentist's next vacations (I don't expect they'll travel together, though).

So I am making the most of my split personality, diagnosed by various internet tests in which I invariably score a neat 50/50 on introvert vs. extrovert, and as we know, the interwebs is always right.  Introvert is much budget-friendlier than extrovert, so this month is given over to Inner Erna, the little old lady inside of me who likes nothing better than quiet evenings at home, baking her own bread, and long country walks.

Inner Lecia, the partygirl inside me, will only be allowed out on a few select occasions.  But I won't be bored, or lonely, and if I feel the need for good company, I can always go visit GURLI, the local pot-bellied pig, who is always pleased to see me :-)

På kanten

I dag er det den første efterårsdag, siger min kalender + en pæn del af mine facebook-venner. Vejret siger det samme - iphonen's kamera har på elegant vis undladet at indfange regndråberne på ruden, men man behøver nok ikke at være Voldborg for at konstatere, at det regner.

Det blæser også, og i det hele taget kan man mærke, at Oktobers RUSK ikke er langt væk. Mig gør det ikke noget.  Jeg er lalleglad, når årstiderne rigtigt folder sig ud (igen; af hjertet tak for sommeren 2013), og lige så lalleglad, når vi står på kanten til en ny årstid. Alt i alt en enfoldig sjæl, som er nem at stille tilfreds. (Og så så beskeden!! :-)

I dag har jeg således tilbragt med passende efterårs-agtige aktiviteter: jeg har syltet. Asier og rødbeder (gule rødbeder. Gulbeder??).  Indre Erna fryder sig, Indre Lecia vånder sig. Min far holder med Erna, og han er en glad mand i disse dage, for min mor har syltet ikke mindre end SYV asier (på størrelse med små hvaler), og så ved han, det bliver en god vinter. 

Det er ikke helt på tide at gemme sandalerne væk (selv om hyggesokkerne nu kan findes frem), men jeg kan godt mærke, at noget overtøj af en slags bør tages i brug, for det er pænt køligt på stationen i den årle morgenstund. Til gengæld er det på tide at fylde lageret af fyrfadslys op (check) og øge indtaget af te med mælk (getting there). Og ud over at efteråret er skønt i sig selv, så indeholder det jo også dejlige ting som f.eks. min fødselsdag, Halloween, Københavnertur med søster og sommerhustur med familien Hittemis (jeg satser på gedigent efterårsvejr den weekend - det sommerhus har BRÆNDEOVN, hurra!), pumpkin pies og hyldebær-toddy'er (jeg har rom). 

Kort sagt, masser af ting at se frem til og nyde, mens de sidste rester af sommeren pakker sammen.  Glædelig September!

PS - jeg ved godt, at månedernes navne ikke skrives med stort begyndelses-bogstav på dansk. Men jeg synes, de fortjener det :-)

@ N ~ the calendar now says September, and September means Autumn is here. Or Fall, if you will (I like both).

As you've probably deduced, we've had a particularly lovely summer this year. With actual sun, and lots of it too.  And, you know, I've even overheard one of the local farmers say that the harvest was "satisfactory" and trust me, that means pretty darned good.  So we've had a good run for our money.

And as much as I love the seasons when they're in full swing, I can't help also loving this "teetering" on the brink of a new season. The almost imperceptible change in the way the air smells, how the sky has a different colour of blue, how the garden changes, how different the whole world feels.

In celebration of the beginning of Autumn, I've spent the afternoon pickling beetroot and a kind of cucumber - I have no idea what it's called in English, but as you can see from the picture they're huge. Any idea?

And this evening, I've spent on the sofa with a movie, a book, and a large mug of tea with milk. Tea candles are lit, and if I weren't such a lazy bugger, I would go and fetch my cozy socks. 

Efteraar

Regn, rusk, hyggelys og kastanjer.

Bortset fra at jeg skal ud og cykle lige om lidt, er der faktisk ikke meget dårligt at sige om dét :-)

@ N ~ it's chestnut season! The weather noticed the equinox this weekend and has turned proper autumn. Rainy, windy. I like it, although it did make for rather a wet bike ride this evening :-)

Glæden ved ikke at være farveblind

- eller i det hele taget blind - er noget jeg tænker på ret tit. Med min afhængighed af bogstaver og mangel på tolerance overfor dem der indlæser lydbøger ville det være ret katastrofalt hvis jeg blev blind, og det tænker jeg faktisk på hver eneste morgen før jeg sætter kontaktlinserne i, og igen om aftenen før jeg tager dem ud (men det gør jeg først sekundet før jeg lægger mig til at sove, så det er en hurtig tanke).

Eftersom der er en del tunghøre i min familie og noget tyder på at det er arveligt (kan det være det?), er det nok meget godt at jeg har det sådan. Min mormor var nærmest døv til sidst, og min mor fik sig et høreapparat efter at min far en dag spurgte, om hun mon ikke snart skulle til ørelæge, hvortil hun svarede "hvad skal jeg med en dyrlæge, vi har jo ingen hund mere??"  ELSKER DIG MODER JORD-I-HOVEDET!!

I dag havde Tante November jo pyntet så fint, så fint, og så udvidede jeg lige takke-remsen for de nærsynede-men-dog-fungerende øjne til at omfatte evnen til at se farver. Tænk lige, hvis man havde levet for hundrede år siden, da alting var sort-hvidt (eller til nød sepia)..... yes yes I know, men min blog, mine ustyrlige platheder :-)

Jeg var inde i byen sammen med nogle veninder, og på vej hjem blev jeg igen betaget af hvor fint det er om efteråret.

Kunst jeg ikke forstår - eller sofistikeret mobning af skoledrenge med store fødder?

Man ved det er koldt når der stadig er frost der hvor solen ikke har været

Indre Erna mener i øvrigt, at dem der maler på fine døre bør have deres spray-cans inddraget:

Weekend

Har indtil videre:
- været på Torvet
- handlet ind
- besøgt ven
- støvsuget
- bagt brød og knækbrød
- været i haven
- talt med regnorme (Ibber taler med edderkopper men det sprog kan jeg ikke så godt)

Regnormene sad og hyggede sig mellem de georgineknolde, jeg gravede op i dag; jeg prøvede at overbevise dem om, at det ville være meget bedre for dem at blive nede i jorden, men det var ikke dem alle sammen der hørte efter. Knoldene skal nu lufttørres lidt, før de bliver transporteret til deres vinterkvarter i Odense, hvor en veninde råder over et køligt men frostfrit rum, noget min lille rækkehytte anno 2006 desværre ikke er leveringsdygtig i.

Hvis nogen spekulerer på hvad det sorte ude til højre på stativet mon er, så er det såmænd et par af mine nyloner, som i sommers blev udstationeret på tomat-opbindings-opgave og aldrig rigtig vendte tilbage til strømpeskuffen...

Naturens spisekammer

Bag den ganske så frelste overskrift gemmer sig en grænseløs irritation over, at folk i det ganske land i flere uger har kastet om sig med statusupdates som "næææh brombærrene er modne", "har lige lavet brombærmarmelade" og andet i den dur, når jeg fik snerpemund hver eneste gang jeg passerede det lokale torneinferno og lige vovede en smagsprøve.

Men i dag skete der igen det sjældne at jeg kom hjem til tomt hus og energiniveauet steg lige et par grader. Så mig i gummistøvler og torne-resistent (hah!) outfit, og hen at lede efter Tornerose mad. Fast besluttet på at gøre Signe kunsten efter. Jeg vil OSSE lave brombærmarmelade!!!

Hm. Nå. Nogen af dem er stadigvæk røde. Detkasgudaikkepasse!
...
Kravler lige herind bagved.
.
Av!AV!! avavavavav!!!
Så!
Det skal nok gå, blev der sagt!
.
...
F***, en kæmpe edderkop! *gyse* Bare her nu ikke også er dræbersnegle.. spejde-spejde...JO! Der var en! Aaaaaad! Tænk hvis de også er oppe i brombærbusken og falder ned på mig!
.
Ej. Hvis en dræbersnegl er så dum at kravle derop, så bliver den spiddet og dør. Videre.
..
Gad vide hvordan Signe egentlig fik fat i 400 gram brombær? Nå ja. Hun har jo børn. De er små og kan nemt snige sig ind i diverse krat. Feet be nimble and light, and all that. Hah! Der er et fint et! Jeg strækker mig liiiiiiiige....opopop....AV! Piv! Men jeg fik det!!
.........
...............
Ej nu regner det. Nå. Men der er alligevel lang vej til selvforsyning. Tror jeg går ind nu.

Hah! Victory is mine! And soon, brombærmarmelade will be mine! Jeg skal bare lige halvere Signes opskrift. Og så trække lidt fra...