from the graphics fairy
Jeg ligger lige på fifa'en (det er jysk for sofa og har ikke noget med fodbold at gøre...) og ser CRASH på dr.dk/bonanza. CRASH var en science fiction serie, DR sendte midt i firserne - om drengen Birger, hvis værelse viser sig at være et rumskib i hvilket han rejser ud til fjerne planeter og møder superskurken Barry Slisk. Ganske fantastisk, og da især fordi DR har været så søde at lægge et "bag om" program på også, så man kan se hvordan det hele blev lavet. Ægte modeller, ingen animation :-)
Jeg er overmåde begejstret!
Det er også så fint, at man har en masse guld fra DR's gamle arkiver, man kan kigge på, når nu EM (og senere på sommeren Tour de France, og senere endnu OL) fylder det meste af sendefladen. 50% af min sendeflade, faktisk, for jeg har kun 2 TV-kanaler. DR1 og DR2, indfanget via stueantenne. Der er ikke rigtig grund til at betale for diverse TV-pakker, når jeg nu alligevel stort set ikke ser andre kanaler.
Det er mit eneste minimalistiske indsatsområde...
Hvad går jeg ellers og laver - jo, jeg har tyvstartet på mit sommerferieprojekt. Yes, så spændende er mit liv, at jeg ganske enkelt slet ikke kunne vente med at tage hul på garageoprydningen. Wheee!
Det har jo naturligvis med VOGNEN at gøre. Den er jo ikke helt ung, og eftersom jeg håber, den vil tjene mig trofast i en del år, skal den gerne forkæles med indendørs soveplads til vinter. Til mit lille gamle hus hører en tilsvarende aldersstegen garage, og den er fyldt til bristepunktet med byggerod, gammelt værktøj tilbage fra halvfjerdserne, edderkopper som har boet der siden Arilds tid (eller i hvert fald siden 2. Verdenskrig...) og jeg ved ikke hvad. Jeg vil skyde på, at jeg har fået ryddet måske 15-20% af gulvet nu. Det er yderst tilfredsstillende at rydde op i dén målestok, og jeg er så sørgelig en eksistens, at jeg virkelig glæder mig til weekenden, hvor jeg rigtig kan få fingrene i skidtet :-)
Men i dag har jeg altså "fejret" starten på en ny uge - den sidste inden 1 uges sommerferie! - med at ligge på sofaen og nørde fjernsyn. Det er ikke tosset.
@N ~ what I have done today (since I got home from work): Been on the couch, watching an old sci-fi series Danish television produced in the mid-eighties. Fabulous, actually; especially since there's a "behind the scenes" episode where they show how all the models were made. This was before animation movies, children.
This weekend I spent a few happy hours out in the garage that is connected to the house. It's old and full of junk and spiders. I'm cleaning it out so my little blue car will have a nice snug home when winter comes. There's stuff in there that goes back to WWII, I kid you not (at least, some of the spiders can trace their family home back to the war. 300 generations in the same place, and here I come with a broom and evict them?! Hells yeah. I'm like a little white (grimy) tornado. Unfortunately, I haven't come across any real treasures. It's all very rusty. But I got 15-20% of the floor space cleared, and it's a marvellous feeling. I have a week off work starting next Friday and am planning a staycation where I get the entire place sorted. Am terribly excited at the prospect - and thinking perhaps I need to get out more :-)
No comments:
Post a Comment