So many, many photos - so little patience

Så var det lige, at jeg skulle have internet herhjemme, ikke? Så jeg ringede til internetpersonerne i sidste uge og talte med en mand, som lovede mig internet. Men intet hændte. I dag ringede jeg så til internetpersonerne igen og talte denne gang med en dame, som kunne se at internetmand havde hørt lidt forkert. Jeg kan nu også godt forstå at "det skal bare virke snarest muligt" kan opfattes som "ja tak, fra 1. august".


Men når internetdame først har biddet mellem tænderne, sker der noget. Det ville jo være vildt praktisk, regningsmæssigt og sår'n, hvis det kunne virke fra i dag, ikke? Jo, absolut,sagde jeg, og giv mig lige en halv time sagde internetdame. Efter den halve time ringede hun tilbage og sagde SÅ! nu er det ordnet, og hav en god weekend.


Jeg kan godt huske, første gang jeg skulle have internet. Da var det noget med en installations-CD og timevis af roden med computerindstillinger, før man omsider var forbundet med omverdenen. Anden gang var det en TDC mand, der satte en boks på væggen. Tredje gang var det en kæreste der ordnede det.


Denne gang ordnede jeg det selv. Min enorme indsats bestod i at finde posen med routeren (som blev min i bo-delingen. Formentlig, fordi eksen fik en bedre en). Og sætte stikket i. Næsten for nemt, ikke?  Men uhyre belejligt for DIG, kære læser, for se bare hvor jeg nu kan blogge.


Jeg skylder jo bedler for dælen. Fra USA, og fra Mexico, og fra min gøren og laden.  Så opfyldt af de bedste intentioner begyndte jeg at gå billederne igennem.


Holy banana. Der er måske - hvad, 900?  Kan I huske, da man brugte filmruller? Hvor nærig man (jeg, i hvert fald) var for at få de 36 til at slå til?  Jeg skal nok love for, at den nærighed gik fløjten, da jeg fik mit lille lyserøde digitalkamera.


Apropos lille lyserøde, så synger det på sidste vers.  Hvad jeg i starten syntes var FANTASTISKE billeder, fremstår nu som en anelse grynede. Især når man sammenligner med Iphonen's noget højere opløsning. Problemet med telefonen er bare, at jeg ikke vader rundt med den om håndledet hele tiden - så jeg skal grave i lomme eller taske, finde kamera, tænde, og SÅ tage billede. Med lille lyserøde er det bare point-and-click.

Men nu er det ved at være slut. Efter mange års tro tjeneste er lille lyserøde på vej på pension. Det har buler og ridser, og er desuden på foruroligende vis ved at skilles ad på midten. Veninde Kamilla (min tro følgesvend på hyggelige så vel som skumle ekspeditioner) vil låne~forære mig sit Sony Cybershot, som ikke er allernyeste, men ganz sicher en noget yngre model end lille lyserøde.


Så efter at det har overlevet sand fra Dubai i kameralukkeren - et hårdt fald mod Carcassonne's middelalder-brosten - mere sand i kameralukkeren, denne gang fra Oman - en nærgående kamel og ditto hund; dog ikke på samme tid - overvældende interesse fra Hitteniecen - blæsten på den Kinesiske Mur og den fugtige varme i Thailand - og helt generel mangel på omsorg, siger vi tak til lille lyserøde. Det vil stadig yde sit bidrag her på bloggen, thi jeg lover der kommer billeder fra den nys overståede rejse. Men med lidt held ryger billedkvaliteten her på matriklen en lille tand opad snart.


Bladr lidt ned i den engelske version for lidt smagsprøver. Og fortæl mig så, om ikke du er enig med mig i, at bydeord som ender på to konsonanter, er meget lidt elegante. Bladr. (Vikl. Klatr. Smadr.)

Tak fordi du læser med!

Little pink camera, ready for retirement. That dent you see

on the corner was from when I dropped it on medieval 

paving in Carcassonne, France.

A camera should always have a bit of patina.

@ N ~ I'm finally getting a new camera! (new to me - it's a present/hand-me-down/on loan from my friend Kamilla, without whom I would probably be stuck with little pink camera forever). That (and getting plug-and-play internet, as you saw on FB) is actually all the text above was about.  How very good I am at extracting plenty of words from very little.


I've been looking through my photos from our little LA/TX road trip and the three days in Cancun. There are, like, 900 or something. Daunting to say the least!  Not looking at them, but deciding which ones to put on here, selecting, and remembering which ones I chose.


The latter. That is the most difficult.


I might do a few themed posts. Ideas that spring to mind are:

FOOD

BOOK SHOPS. <3

THE STREETS OF NEW ORLEANS

(did not see any voodoo doughnut shops, though...)

and THE CEMETARIES OF NEW ORLEANS

THE LONE STAR STATE

With just a bit of luck, I may get it all posted before I go somewhere again. Which won't be this side of...August, at least :-)


This weekend, my plans are rather quiet. The house needs cleaning after last weekend's fun, and all the unpacking that went on before that. I am simply rubbish at unpacking. My packing techniques are honed to a fine art, and it rarely takes me more than half an hour. Unpacking is a different animal. A week is standard, and two weeks not unheard of. So it's time my suitcase left the hallway where it has been living since I got back. That is this weekend's mission. Wish me luck!

Thank you for reading!