Har De puttet en sønderjyde i min skorsten?

Ja, det kan man godt sige. Jeg har nemlig haft besøg af skorstensfejeren i dag. Han er synnejysk og en glad mand, og den slags er altid de bedste.

Den flinkeste mand man kan have på sit tag -
eller hvad man nu siger

Dagens øvrige højdepunkter:

Observation af egern

Indtagelse af 3 kopper kaffe = ingen middagslur til mig i dag

Hjertesmerte over snarligt opbrugt sommerferie. Jeg kan godt blive ved lidt endnu!!!

Ormen hin Lange

Jeg har i dag nedlagt planterigets svar på midgårdsormen, og vil herefter gå over i historien under navnet Tine Efeubane.

Tænker du, at den ser da harmløs ud?

@N ~ today, I slayed a garden monster.

Think it looks harmless, do you?

Det er så her, du tager grusomt fejl

~well, that's where you're wrong!

Just look at those fangs!

- and there were spiders in it, too *shudders*

I shall henceforth be known as Tine Ivybane

Hvad lavede du i går? (also known as Time Flies)

Ømmenømmenøm... man burde skrive blog hver dag. For ellers glemmer man jo, hvad man foretager sig! Omvendt- gider du egentlig læse om, at jeg sov lidt længere end jeg havde tænkt mig - gik en tur ud til en ko, jeg kender - tilbragte nogle timer på knæ foran hækken; ikke i færd med at bede men med at flå ukrudt op - sagde hej til mine nye genboer, som heldigvis virker flinke - spiste frokost med min søster og mor (køkkenbordsvarianten, ikke den fancy restaurantudgave) - besøgte en nabo og sagde ja tak til et par stauder, der skal deles - så "Chihiro og heksene" og sov middagslur sammen med søster - lugede lidt mere - ciklede til Brugsen og handlede lidt - mødte en bekendt og sagde "tillykke med barnet"  - lavede mad og så filmen én gang til - og gik i seng.

Og gider du læse om, at jeg i dag langt om længe fik sorteret alle de papirer, som siden flytningen (well, lidt før, for at være ganske ærlig) har levet en ussel løsbladseksistens, så de nu bor på deres rette plads i dertil indrettet ringbind? Ej, vel?

Men hvis jeg ikke skriver det ned, så glemmer jeg jo, at jeg har gjort det. Mit liv flyver afsted, og hvem tager referat??

Så altså. Kære dagbog. I dag var Indre Helga på banen, og det var en god ting. Godnat, og sov godt.

....

.........

Lidt tyndt at lukke dagens indlæg her?  OK så.

(from The Graphics Fairy)

Hvad lavede jeg omkring dette tidspunkt i 1992?

Jeg er lige kommet hjem fra 4 ugers sprogskole i England (lykke) og er nu startet på Handelsskolen (not so much lykke....). Er stadig lidt miljøskadet og indleder mang en samtale med at spørge, hvor folk kommer fra, men det virker ikke helt så godt i Kolding ("øhm...herfra?") som i Hastings ("I come from Turkey - gosh, you have pretty eyes"). På dette tidspunkt er jeg stadig under den illusion, at de bedste 3 år af mit liv netop skal til at begynde.

...i 1994?

Mine fødder kan nærmest ikke slæbe sig op ad trappen til Handelsskolen.  Til næste sommer bliver jeg student, men kalenderåret stræææækker sig ud foran mig som en uendelig ørken. De bedste 3 år af mit liv har ikke rigtig indfundet sig, tvært imod. Min mor indleder sit kandidatur til Nobels Udholdenhedspris ved at lokke/piske/coache/bære mig gennem 3.G.
Jeg ved det ikke endnu, men lige om lidt møder jeg en langhåret, uorganiseret, hjemmerulletcigaretrygende musiker ved navn Thomas. Ham bliver jeg temmelig forelsket i, selv om han indleder bekendtskabet med at fornærme mig.

...i 1996?

Efter et par måneders skolegang i det sydlige England står jeg, min pæne dragt, mine nydelige sko og min nyindkøbte håndtaske på et Jubilee-line tog i London for at tage på arbejde på Mit Første Rigtige Job som sekretær/bogholder/te-brygger.  

...og i 1997?

Netop hjemvendt fra England og nys sammenflyttet med langhåret, lidt mere organiseret, nu Rød Cecil-rygende musiker ser jeg (et par dage fra i dag) med gru, at Princess Di er død. Ja ja, knap har man forladt landet (England, altså), før det hele går i hegnet. Burde måske være blevet derovre?

...1998?

Skal liiiige til at begynde på Universitæted. Har i løbet af det sidste år forberedt mig uhyre grundigt ved a) at tage HF Enkeltfag i matematik og b) at bruge ca. 1½ minut på at læse studiebeskrivelsen. Det skal nok gå godt. Jo, det skal.

...og i 2000?

Well, det gik ikke så godt, det der studium. I modsætning til Handelsskolen var klassekammeraterne fantastiske, men det viste sig, at den der studiebeskrivelse (trods de nøje studier, se ovenfor) sådan helt tilfældigt indeholdt noget i retning af 1/3 marketing (uuuuadr), 1/3 organisationsteori (eeeeeeuuuuw) og 1/3 fag-jeg-sådan-nogenlunde-gad. Så efter 1½ år meldte jeg mig ud og brugte lidt tid på at tænke. Hvilket har ført mig til en dele-lejlighed i Århus, og en læreplads på et erhvervsrejsebureau, hvor jeg skal begynde lige om lidt. Musikeren er jeg for længst flyttet fra, og den seneste romance (med en landmand...) afbrydes med henvisning til mit kommende, meget travle rejseliv.

... kan du så huske 2005?

Det kan du rigtig nok tro, jeg kan.  Jeg er nemlig på arbejde, og sidst på dagen kommer der en ind for at hente flybilletter (yes, vi er helt tilbage i papirbilletternes tid). Han giver et lift ind til banegården, og i løbet af de 10 minutter køreturen tager, når han at blive overbevist om, at jeg er Den Eneste Ene. Et par måneder senere har han overbevist mig om det samme, og det bringer os frem til

...2006?

...hvor jeg går og hopper af glæde over, at vi til december skal flytte sammen i vores helt eget rækkehus. Bo sammen gør vi faktisk allerede  -  i min lille 1-værelses. Det er meeeget hyggeligt. Samtidig med at jeg hopper af glæde, hopper mit hjerte hvert andet slag over af stress, og jeg hopper over på et andet arbejde.

Hvad så med 2010?

Uh, der trækker mørke skyer op i horisonten. Det lille rækkehus er rammen om megen glæde, men også om en tiltagende frustration. Hos mig. Men jeg er ikke typen, der handler overilet, så vi skal helt frem til 

Omkring dette tidspunkt, 2011?

Hvor de fleste af mine ting er pakket i kasser, og jeg har været inde på borger.dk og pr. 1. september ændre folkeregisteradresse til c/o Mor & Far.  

Det er nu ved at være et år siden, og jeg frydes og glædes ved at kunne kigge tilbage og vide, at det var det rette at gøre. Svære beslutninger er altid bedst, når de viser sig at være rigtige.

@ N ~ I remember when you wrote how glad you were when you read that I was (AM!) happy. Happy with my new place, and my "new" life.

I still am. The other day, I remembered that on the 1st of September it will be exactly one year since I officially moved out.

When I blog, I do try to make it a bit interesting for people to read. Today, for example, I spent all day sorting out papers that had been living in a huge pile on my desk for a year (I just moved the pile when I moved house). It doesn't make for very interesting reading. Neither does yesterday, when I spent a lot of time weeding under the hedge, interspersed with watching a movie and taking a nap. >>yawn<<

But I should be writing these things down. Otherwise I forget, and life just flies by. I'll be 36, two months from today, exactly.

So I tried thinking back to what I was doing around this time, xx years ago. 

1 year ago, I was packing up my stuff.

5 years ago, I was totally in love. It was the first summer in our new house and our new garden, and everything was rosy pink.

6 years ago, I was totally stressed out at my old job, so I quit and joined the company where I am now.

12 years ago, I had dropped out of University and was just about to start my career in travel (which, ultimately, led me to you :-)

14 years ago, I was just about to start University. I hadn't studied the course plan in detail and was, at this point, blissfully unaware of just how many hours of Organizational Behavior I would have to suffer through. Also blissfully unaware of how many brilliant parties lay ahead.

16 years ago, I was just starting My First Real Job as secretary/bookkeeper/tea maker at a company in London.  I wore nice shoes and commuted by Tube (the London Underground) every morning. Properly grown up I was!

18 years ago, I had just started my last year in high school. I met my (then) boyfriend soon after school had started, which helped a bit, but generally this was a year that just stretched on and on and on. I had fully expected high school to be the best three years of my life, just like in BH 90210, and it had turned out to be anything but.

20 years ago (oh my GOD I am so old!!!) I did not know this; I had just started high school and was still on a high (a different sort of high, needless to say) from my 4 weeks summer school in England.  The habits I'd acquired there died hard, and the first few days of high school, I still started most conversations asking people where they came from. Unfortunately, this tack didn't work as well in Kolding, Denmark ("ummm, I'm from... here?!") as it did in Hastings, England ("I come from Turkey. Gosh, you have pretty eyes!!!!")

...

I cannot believe it's been 20 years since I started high school. Where did the time go???

No clue, but you can expect a lot more "dear diary" type blogposts from me in the future. Otherwise, I will have no recollection of  what I've been doing. There doesn't seem to be anyone taking the minutes of my life.

På udflugt

I dag har været en ganske dejlig dag. Jeg har nemlig lavet lige præcis ingenting. Hvis jeg selv skal sige det, er det med hviledagen og ihukommelse af denne, nok den disciplin indenfor kristendommen, jeg behersker allerbedst. Men jeg har faktisk tilbragt ganske mange søndage i mit ansigts sved (det passer! og jeg har en terasse og nogle umådeligt beskidte fødder til at bevise det), så det var en udsøgt fornøjelse for en gangs skyld at kunne gå all in. Kirkegangen nåede jeg ikke, men det kompenserer jeg for næste weekend, når vores nye præst skal ordineres.

(Sidebemærkning: ja, vi får en ny præst her i sognet. Ganske spændende, synes jeg, for hun er nemlig både pige (det er hun'er oftest) og endog også yngre end mig (det er de efterhånden også oftest...). Vores gamle præst havde vi haft længe; han har både døbt og konfirmeret mig, og havde jeg nu gjort noget mere ved det crush jeg havde på hans søn, dengang vi gik i legestue, så havde han muligvis også fået lov til at vie mig.  Med den fart jeg har på, bliver det nok nærmest vores nye præsts efterfølger, der kommer til at varetage dén opgave, men nok om det. Dette er jo ingen kontaktannonce)

Jeg har altså tilbragt ganske meget af dagen med at sove længe, læse, lave hyggemad, læse mere, surfe net, se lidt TV (DR2's temaer om de danske øer er ganske fremragende, og hvis Anders Agger læser med her, så er dette indlæg måske alligevel en slags kontaktannonce, for hvor har den mand dog en deeeeejlig stemme. Hej Anders *vinke*)

Men det var også aldeles nødvendigt med lidt gedigen afslapning, for i går var jeg på heldagsudflugt med Starup Forsamlingshus. Cirkusrevyen kaldte, og en hel busfuld af mennesker drog afsted klokken 09:15 sharp(-ish) og vi var først hjemme lidt over midnat.

Forsamlingshus-udflugter er kendetegnet ved rigelige mængder kaffe, op til flere snack- og spisepauser, måske en liden øl, og i hvert fald højt humør og godt selskab.

Og nu siger jeg ikke, at der på hjemturen var nogle, der var i højere humør end andre. Og heller ikke, at  X factor måske har støvsuget landet for uopdagede talenter. Jeg siger blot, at "Hvalen Hvalborg" udsat for heliumballon ikke lige er noget, jeg har hørt så frygtelig mange gange før.

Det var en god tur! :-)   Tak til dem, der havde arrangeret det hele!

NB - jeg var ikke afsted med en flok forbrydere. De sorte bjælker er indsat af hensyn til privatlivets fred. Dem, der er med på billedet, ved godt selv hvem de er. (Og det gør dem, der sad ved siden af, også...)

UDTUREN

HJEMTUREN

Odense Blomsterfestival 2012

Sidste weekend var jeg, som det efterhånden er fast tradition, på besøg hos familien Hittemis i anledning af årets Blomsterfestival. Billederne fra de to foregående år kan ses her: 2011 og 2010.

Temaet i år var Nordiske Børneeventyr - primært Astrid Lindgren, Thorbjørn Egner og H.C. Andersen, men også Selma Lagerløf havde sneget sig ind, så jeg.  Og det var bare intet mindre end fantastisk!  Kom med på en lille fotosafari, og husk at tage til Odense næste år i august (nb - jeg modtager ingen blomster til gengæld for denne reklame, men det kan der snildt laves om på :-)

@ N ~ yes, we're at it again. The annual Flower Festival. This year's theme was Nordic Fairytales and it was wonderful. All the characters from the fairytales we (in this corner of the world) have been brought up with were there, surrounded by beautiful blooms and lovely flower compositions.

Ready to be spammed with pictures?

The swans are, of course, from "The Ugly Duckling"

by H.C. Andersen who actually lived in Odense, the

very city where the Flower Festival takes place

"Thumbelina" with a gigantic butterfly made

up of various Campanula flowers (I think; I'm no expert)

Campanula ("bell flowers") nestled

at the foot of the tree

They do this every year,

and I just love the way it looks

This caravan was covered in crochet

- even the flowers were crocheted!

Oh yes, we like!

This is from the H.C. Andersen fairytale

"The tinder-box" (original title: "Fyrtøjet")

A witch lures a soldier down a hollow tree

in search of a magic tinder-box. In return,

he can take all the money he finds - but it's

guarded by 3 dogs.

Here's the ugly old witch :-)

Down in the hollow tree, there were three chambers.

In each chamber, he met a huge dog.

This is the first one - it guards a treasure

of copper pennies

...and it has eyes as large as teacups!

This is the dog in the second chamber -

it guards a pile of silver coins.

...and its eyes are as big as mill-wheels!

Then, finally, he went into the third 

chamber. And there, on a pile of

gold, sat the most enormous beast of a hound

- it's eyes were as large as Runde Taarn, 

The Round Tower in Copenhagen!!!

There is no such thing as

"too many flowers"

A different fairytale, the 3 robbers from 

"Kardemommeby" by Thorbjorn Egner

It's not just in one location;

there are displays all over the city center

They even had fir trees - decorated with little

bells. From H.C. Andersen's "The Fir Tree",

about a little fir who yearns to become a 

Christmas tree, brought into the living room, 

decorated and admired by everyone.

From "The Emperor's new suit"

Another version of "Thumbelina"

Karius & Baktus (by Thorbjorn Egner)

 - the nasty little guys who like to

 build their home in your teeth, love

candy and hate the tooth brush.

From "Nils Holgerssons magical journey

through Sweden" by Selma Lagerlof - he travels

on the back of a goose

From Astrid Lindgren's "Simon Small" (original

title: "Nils Karlsson Pusling"). In the photos below,

you can see the scale of the furniture a bit better.

I love-love-LOVE the flower carpet!

Look at this bed -

the "bed linen" is made of hundreds of cyclamen!

See the little girl standing under the table?

I persuaded my friends' daughter to pose

(just to illustrate the scale)

I have over 300 photos from the weekend.... 

Will spare you the rest, and fast forward to Sunday. The Flower Festival opened on Wednesday and Saturday at 5PM, they started taking down all the flowers from their various locations around the city. Everything is gathered on the square in front of the city hall, and Sunday at 9AM, the whole lot is put up for sale. And we queue up :-)

These two beauties are going home with me!

(I don't know if you can tell from the photo,

but they're quite big - I could just about lift them)

Not just mine, I hasten to add! This is the

"loot" of 3 people. But it gives you a

better idea of the size of my dahlias.

Little Blue Car is a gem, by the way - 

oceans of space for carting flowers!

Bonus: the local vendor of the "Hus Forbi Magazine"

(magazine sold by homeless people) had decorated his

canine companion

I do like it when even the homeless go all in on flowers :-)

I am enjoying my "staycation" immensely. Not feeling very rich this month, so won't be going anywhere. The new garden takes up much of my time - lots of hedges to be cut and weeding to be done (there's grass underneath them that's almost as tall as the hedge itself). 

The patio is finished and now we're working on a sort of stone "wall" to support it (a bit difficult to explain, but the patio sits a bit higher than the rest of the garden, and there is a slope down which will, eventually, be supported by rocks. Photos to come, when it's finished). There will be some kind of fence as well, to give the illusion of privacy. As the garden is basically nothing but the aforementioned hedge (which isn't very tall) and bare soil (my future lawn + flower beds), one is very much "on display" when sitting on the patio. I don't mind it, but it will be nice to get some more plants in.  Next year, I think. I have to do it bit by bit, as $$$ become available.  Doesn't matter; a garden should take its time to evolve. It's just a bit difficult, sometimes, to find out what to do first.

I've also seen a few friends in the evenings, and the other day I went on a guided walk in a plantation half an hour from where I live. It was quite spectacular and if I get round to it, I'll do a blog post about it.

Tomorrow is another little outing, and then more gardening. Not as virtuous as I sound, probably -  I only do a little bit at a time, and there's plenty of time for naps in between! (Today was a record day; two 2-hour naps, and I have a feeling I won't be having any problems falling asleep tonight. Ahh, the joy!)

Feriekage

Mine damer og herrer, dagen er endelig oprunden hvor jeg går på ferie. Jeg kan næsten ikke vente til klokken bliver 16. Mens jeg venter, æder jeg kage. Det gør mine kolleger også - derfor det lidt ustylede foto. Man skal være vaks med kameraet.

Den blev ret god, og da opskriften er uhyre enkel, får du den lige her:

Køb en pakke Amo Chokoladekageblanding (gerne den med chokoladestykker). Og en (eller gerne 2) pakker kokostoppe.

Lav kagedejen efter anvisningerne på pakken, kom et lag på ca. 1 cm i formen, læg kokostoppene oven på, og smør resten af dejen henover. Mit fad var 25x30cm og større skal det i hvert fald ikke være.

Bag det som der står på pakken, men hiv kagen ud af ovnen 4-5 minutter for tidligt. Lad den køle lidt af, og mens den stadig er lun kommer du den i en plastikpose og sætter den i køleskabet. Så bliver den meget lækker og "svampet".

Hvem der første gang fandt på at lave en kage med kager indeni aner jeg ikke; denne opskrift fik jeg fra Linda.  Næste gang tror jeg dog, jeg selv vil lave chokoladekagedejen. Ikke fordi jeg har noget specielt imod Amo (ud over prisen - 30 kroner ohmygod sagde Skotten), men fordi så kan jeg få en lidt større portion der passer bedre til det fad jeg har ... og så synes jeg i al beskedenhed, hjemmelavet kagedej smager bedre i rå tilstand, end Amo gør. Og som enhver ved, bør min. 10% af kagen indtages før den overhovedet er bagt (ahem...)  Andre kan roligt lave opskriften som den står her, og hvis man undlader at æde dejen rå, får man heller ikke de samme problemer med at få dækket samtlige kokostoppe.

Semi-succes

Jeg begik et brød her til aften. Det går på nettet under (bl.a.) det beskedne navn Verdens Bedste Brød (nej, det er ikke en norsk opskrift) - opskriften og en meget udførlig video kan ses lige HER. Kort fortalt går det ud på at blande ½ liter vand med meget lidt gær (på størrelse med en ært), 2 tsk salt, og 10 dl hvedemel. Blande blande, bare til det lige er rørt sammen. Vente i 10-12 timer. Lige ælte det løseligt (se videoen). Varme ovn + en gryde (der kan holde til det) op, til det er hedt som ind i helvede; i min ovn vil det sige 250 grader. Og så bage brødet nede i gryden.

Det giver en fantastisk skorpe, men jeg fik altså på en eller anden måde klokket lidt i det, så ca. en fjerdedel af skorpen hang fast i bunden :-(   Muligvis fordi jeg brugte min Rømertopf til at bage det i? Jeg har prøvet at lave brødet for et par år siden i en støbejernsgryde, og jeg synes ikke jeg kan huske, det hang fast den gang.  No matter, det smagte godt alligevel.  Billedet viser de sørgelige rester; jeg skulle lige se om mine forældre og deres gæster (hej Ivan og Susanne!) kunne li' det, og det kunne de.  Så jeg vil prøve igen; måske køber jeg sådan en støbejernsfætter i Ikea for den var, så vidt jeg husker, ikke så rasende dyr.

Nok om de kulinariske udfoldelser.

Nu til de fysiske (nej, det er ikke hvad du tror. Skam dig :-)  - vi er nemlig ved at anlægge terasse uden for mit lille hus! Det er fantastisk spændende, og jeg har slæbt rundt på ca. 25 kvadratmeter fliser (min far slæbte de andre 25), hvilket godt kan mærkes når ens legeme dagligt befinder sig på en kontorstol 8 timer og desuden yderligere 2 timer mageligt henslængt i et togsæde. Skal nok vise billeder når vi er færdige. Det skal fejres med en Mojito, tror jeg....

Når jeg ikke slæber fliser og overdoser på hvidt brød, tæller jeg dage til min ferie. I morgen klokken 16 er der præcis en uge til!  Jeg skal på Blomsterfestival i Odense,ligesom jeg var i 2010 og 2011.  Jeg skal tilbringe nogle artige timer med at rydde op i den slags papirer, som burde befinde sig i et ringbind men desværre pt bor i en kæmpe bunke på mit skrivebord. Jeg skal skrive nogle flere blog-indlæg. Jeg skal have nogle havemøbler under kærlig behandling, på slibe-og-noget-olie måden. Jeg skal sove længe. Jeg skal besøge venner, og venner skal besøge mig. Og solen skal skinne.

@ N ~ 6 working days left. Then I have two weeks off !  Whoo-hoo! I cannot wait. Plans include the flower festival I always go to (click links above to see pretty pictures from 2010 and 2011). A bit of weeding (well, I say a bit...). Finish the patio; we finally started and  I can't wait to show you pictures. Do a bit more blogging. Sand down and apply oil to some old (pre-loved) garden furniture. Have a lie-in, or two, or three. Read books - oh wait, I do that every day. One of the great joys of commuting by train. Spend a rainy afternoon pretending to be an organised person and move all the papers currently living in a big pile on my desk into appropriate folders and binders. Enjoy the sun, which will -of course- be out every single day, except that one day when I'll be inside sorting papers.

By the way, today on the train there was a small boy -I guess maybe 7 years old, who was taking the train all by himself. He had a mighty cozy arrangement with Donald Duck magazines, candy, Ipod etc. When I got on, he was on the phone with his Mommy, excitedly telling her how he had managed to buy a soda from the vending machine, which didn't give change so he had to find just the right coins, and Mommy, guess what, just when he got on the train he bit into his apple and his loose tooth came out!!! Wasn't that just crazy! And how would the tooth fairy find it now, did Mommy think the tooth fairy knew he'd gone to Grandma's?  And not to worry about him missing his stop because he had a map of the rail network and was counting stations and now there was just 3 more to go.  Pure delight. I'm sure he's going to have a wonderful time at his Grandma's. Equally sure the tooth fairy will find him.

Wonder how much a tooth brings in these days?

Raspberries!

Picked a pound, maybe even a pound and a half of raspberries this evening. In the wilderness, where stinging nettles abound and mosquitos thrive. I think it's Nature's way of asking, "just how badly do you want these berries, hm?"

When I came home, I personally inspected every single one. Checked for ..ehm, animal protein and terminated undesirable residents. And popped them in the freezer to make sure they'll be absolutely wormless (ewww) and ready to be turned into jam and RØDGRØD MED FLØDE. More on that in another post.

Om perronpli

Det sker forbløffende ofte, at det nærmest er svært at komme ud af toget, fordi ventende passagerer på perronen med stor omhu stimler sammen lige foran døren. Muligvis fordi vi kollektivt er ude af stand til at forestille os, at det kan være en fordel at lade Andre komme først. (gys, hvis det virkelig forholder sig sådan)

På de store pendlerafgange om morgenen er det for øvrig niemals et problem. Vi står velafrettede til hhv højre og venstre for døren til alle er ude. Men vi er jo heller ikke rigtig vågne.

Det er lidt forskelligt hvad jeg vælger at stille op. Har ved en enkelt lejlighed udbrudt "velkommen til Skanderborg" mens jeg slog ud med armene på Moses-ved-Det-Døde-Hav-måden, men det resulterede i så sære blikke, at jeg ikke rigtig har lyst til at gentage manøvren. Har også prøvet med surt blik og må-jeg-SÅ-komme-forbi-mine, men jeg gider bare heller ikke være sådan en.

Så den pt mest anvendte metode er at se den forreste person i øjnene, smile stort og sige HEJ!! Dét virker. Se dem skufle bagud som små moonwalkere i panik.

Og gør det ikke, kan man jo altid upgrade med at lægge an til et knus. Men det kommer nok meget an på hvad det er for en person, der hindrer min udstigning...

I får lige et billede af et tog. Det er så pænt