Om perronpli

Det sker forbløffende ofte, at det nærmest er svært at komme ud af toget, fordi ventende passagerer på perronen med stor omhu stimler sammen lige foran døren. Muligvis fordi vi kollektivt er ude af stand til at forestille os, at det kan være en fordel at lade Andre komme først. (gys, hvis det virkelig forholder sig sådan)

På de store pendlerafgange om morgenen er det for øvrig niemals et problem. Vi står velafrettede til hhv højre og venstre for døren til alle er ude. Men vi er jo heller ikke rigtig vågne.

Det er lidt forskelligt hvad jeg vælger at stille op. Har ved en enkelt lejlighed udbrudt "velkommen til Skanderborg" mens jeg slog ud med armene på Moses-ved-Det-Døde-Hav-måden, men det resulterede i så sære blikke, at jeg ikke rigtig har lyst til at gentage manøvren. Har også prøvet med surt blik og må-jeg-SÅ-komme-forbi-mine, men jeg gider bare heller ikke være sådan en.

Så den pt mest anvendte metode er at se den forreste person i øjnene, smile stort og sige HEJ!! Dét virker. Se dem skufle bagud som små moonwalkere i panik.

Og gør det ikke, kan man jo altid upgrade med at lægge an til et knus. Men det kommer nok meget an på hvad det er for en person, der hindrer min udstigning...

I får lige et billede af et tog. Det er så pænt