Hvad lavede du i går? (also known as Time Flies)

Ømmenømmenøm... man burde skrive blog hver dag. For ellers glemmer man jo, hvad man foretager sig! Omvendt- gider du egentlig læse om, at jeg sov lidt længere end jeg havde tænkt mig - gik en tur ud til en ko, jeg kender - tilbragte nogle timer på knæ foran hækken; ikke i færd med at bede men med at flå ukrudt op - sagde hej til mine nye genboer, som heldigvis virker flinke - spiste frokost med min søster og mor (køkkenbordsvarianten, ikke den fancy restaurantudgave) - besøgte en nabo og sagde ja tak til et par stauder, der skal deles - så "Chihiro og heksene" og sov middagslur sammen med søster - lugede lidt mere - ciklede til Brugsen og handlede lidt - mødte en bekendt og sagde "tillykke med barnet"  - lavede mad og så filmen én gang til - og gik i seng.

Og gider du læse om, at jeg i dag langt om længe fik sorteret alle de papirer, som siden flytningen (well, lidt før, for at være ganske ærlig) har levet en ussel løsbladseksistens, så de nu bor på deres rette plads i dertil indrettet ringbind? Ej, vel?

Men hvis jeg ikke skriver det ned, så glemmer jeg jo, at jeg har gjort det. Mit liv flyver afsted, og hvem tager referat??

Så altså. Kære dagbog. I dag var Indre Helga på banen, og det var en god ting. Godnat, og sov godt.

....

.........

Lidt tyndt at lukke dagens indlæg her?  OK så.

(from The Graphics Fairy)

Hvad lavede jeg omkring dette tidspunkt i 1992?

Jeg er lige kommet hjem fra 4 ugers sprogskole i England (lykke) og er nu startet på Handelsskolen (not so much lykke....). Er stadig lidt miljøskadet og indleder mang en samtale med at spørge, hvor folk kommer fra, men det virker ikke helt så godt i Kolding ("øhm...herfra?") som i Hastings ("I come from Turkey - gosh, you have pretty eyes"). På dette tidspunkt er jeg stadig under den illusion, at de bedste 3 år af mit liv netop skal til at begynde.

...i 1994?

Mine fødder kan nærmest ikke slæbe sig op ad trappen til Handelsskolen.  Til næste sommer bliver jeg student, men kalenderåret stræææækker sig ud foran mig som en uendelig ørken. De bedste 3 år af mit liv har ikke rigtig indfundet sig, tvært imod. Min mor indleder sit kandidatur til Nobels Udholdenhedspris ved at lokke/piske/coache/bære mig gennem 3.G.
Jeg ved det ikke endnu, men lige om lidt møder jeg en langhåret, uorganiseret, hjemmerulletcigaretrygende musiker ved navn Thomas. Ham bliver jeg temmelig forelsket i, selv om han indleder bekendtskabet med at fornærme mig.

...i 1996?

Efter et par måneders skolegang i det sydlige England står jeg, min pæne dragt, mine nydelige sko og min nyindkøbte håndtaske på et Jubilee-line tog i London for at tage på arbejde på Mit Første Rigtige Job som sekretær/bogholder/te-brygger.  

...og i 1997?

Netop hjemvendt fra England og nys sammenflyttet med langhåret, lidt mere organiseret, nu Rød Cecil-rygende musiker ser jeg (et par dage fra i dag) med gru, at Princess Di er død. Ja ja, knap har man forladt landet (England, altså), før det hele går i hegnet. Burde måske være blevet derovre?

...1998?

Skal liiiige til at begynde på Universitæted. Har i løbet af det sidste år forberedt mig uhyre grundigt ved a) at tage HF Enkeltfag i matematik og b) at bruge ca. 1½ minut på at læse studiebeskrivelsen. Det skal nok gå godt. Jo, det skal.

...og i 2000?

Well, det gik ikke så godt, det der studium. I modsætning til Handelsskolen var klassekammeraterne fantastiske, men det viste sig, at den der studiebeskrivelse (trods de nøje studier, se ovenfor) sådan helt tilfældigt indeholdt noget i retning af 1/3 marketing (uuuuadr), 1/3 organisationsteori (eeeeeeuuuuw) og 1/3 fag-jeg-sådan-nogenlunde-gad. Så efter 1½ år meldte jeg mig ud og brugte lidt tid på at tænke. Hvilket har ført mig til en dele-lejlighed i Århus, og en læreplads på et erhvervsrejsebureau, hvor jeg skal begynde lige om lidt. Musikeren er jeg for længst flyttet fra, og den seneste romance (med en landmand...) afbrydes med henvisning til mit kommende, meget travle rejseliv.

... kan du så huske 2005?

Det kan du rigtig nok tro, jeg kan.  Jeg er nemlig på arbejde, og sidst på dagen kommer der en ind for at hente flybilletter (yes, vi er helt tilbage i papirbilletternes tid). Han giver et lift ind til banegården, og i løbet af de 10 minutter køreturen tager, når han at blive overbevist om, at jeg er Den Eneste Ene. Et par måneder senere har han overbevist mig om det samme, og det bringer os frem til

...2006?

...hvor jeg går og hopper af glæde over, at vi til december skal flytte sammen i vores helt eget rækkehus. Bo sammen gør vi faktisk allerede  -  i min lille 1-værelses. Det er meeeget hyggeligt. Samtidig med at jeg hopper af glæde, hopper mit hjerte hvert andet slag over af stress, og jeg hopper over på et andet arbejde.

Hvad så med 2010?

Uh, der trækker mørke skyer op i horisonten. Det lille rækkehus er rammen om megen glæde, men også om en tiltagende frustration. Hos mig. Men jeg er ikke typen, der handler overilet, så vi skal helt frem til 

Omkring dette tidspunkt, 2011?

Hvor de fleste af mine ting er pakket i kasser, og jeg har været inde på borger.dk og pr. 1. september ændre folkeregisteradresse til c/o Mor & Far.  

Det er nu ved at være et år siden, og jeg frydes og glædes ved at kunne kigge tilbage og vide, at det var det rette at gøre. Svære beslutninger er altid bedst, når de viser sig at være rigtige.

@ N ~ I remember when you wrote how glad you were when you read that I was (AM!) happy. Happy with my new place, and my "new" life.

I still am. The other day, I remembered that on the 1st of September it will be exactly one year since I officially moved out.

When I blog, I do try to make it a bit interesting for people to read. Today, for example, I spent all day sorting out papers that had been living in a huge pile on my desk for a year (I just moved the pile when I moved house). It doesn't make for very interesting reading. Neither does yesterday, when I spent a lot of time weeding under the hedge, interspersed with watching a movie and taking a nap. >>yawn<<

But I should be writing these things down. Otherwise I forget, and life just flies by. I'll be 36, two months from today, exactly.

So I tried thinking back to what I was doing around this time, xx years ago. 

1 year ago, I was packing up my stuff.

5 years ago, I was totally in love. It was the first summer in our new house and our new garden, and everything was rosy pink.

6 years ago, I was totally stressed out at my old job, so I quit and joined the company where I am now.

12 years ago, I had dropped out of University and was just about to start my career in travel (which, ultimately, led me to you :-)

14 years ago, I was just about to start University. I hadn't studied the course plan in detail and was, at this point, blissfully unaware of just how many hours of Organizational Behavior I would have to suffer through. Also blissfully unaware of how many brilliant parties lay ahead.

16 years ago, I was just starting My First Real Job as secretary/bookkeeper/tea maker at a company in London.  I wore nice shoes and commuted by Tube (the London Underground) every morning. Properly grown up I was!

18 years ago, I had just started my last year in high school. I met my (then) boyfriend soon after school had started, which helped a bit, but generally this was a year that just stretched on and on and on. I had fully expected high school to be the best three years of my life, just like in BH 90210, and it had turned out to be anything but.

20 years ago (oh my GOD I am so old!!!) I did not know this; I had just started high school and was still on a high (a different sort of high, needless to say) from my 4 weeks summer school in England.  The habits I'd acquired there died hard, and the first few days of high school, I still started most conversations asking people where they came from. Unfortunately, this tack didn't work as well in Kolding, Denmark ("ummm, I'm from... here?!") as it did in Hastings, England ("I come from Turkey. Gosh, you have pretty eyes!!!!")

...

I cannot believe it's been 20 years since I started high school. Where did the time go???

No clue, but you can expect a lot more "dear diary" type blogposts from me in the future. Otherwise, I will have no recollection of  what I've been doing. There doesn't seem to be anyone taking the minutes of my life.