Wednesday 26 September 2012

Min yndlingsboghandel i Århus

Lige i hælene på mit stærkt reklamerende indlæg om Århus' (efter min mening) godeste lille restaurant, kommer her endnu en (ubetalt og for ejeren ubekendt) reklame for et etablissemang i min "gamle by".

En eventuel betaling kunne med fordel falde i naturalier, i form af bogreoler. Mit nuværende arrangement er ved at være uholdbart. Dels ved jeg ikke helt, hvor stor en belastning det henved hundredårige bord kan tåle; dels er det temmelig svært at komme til de inderste/nederste bøger...




Denne gang vil jeg nemlig fortælle dig, hvor du bør smide dine penge, når du er på litteraturfangst i Århus. Det skal du lige HER:



(fotos lånt på butikkens hjemmeside www.kfm.dk)


...og hvorfor så det, hvorfor ikke gå ind til Bog&Idé?

Fordi KFM er en lille uafhængig boghandel - ikke med i nogen kæde. De har en helt særlig charme, og så har de helt utroligt få kontorartikler. Hvor Bog&Idé efterhånden ser ud til at hente størstedelen af deres indkomst på Hello Kitty penalhuse og deslige, dyrker KFM virkelig det med bøger. Man kan kun holde af folk, der gør det. Og man bør også støtte dem, der gør (synes jeg).  Det er også et godt sted, at købe gaver, for de har altid fremragende idéer, hvis man fortæller lidt om hvad modtageren er for en person.

I USA er independent book stores altid altid et punkt på rejseplanen, hvortil der skal afsættes i hvert fald et par timer. KFM er i sagens danske natur lidt mindre, men der er nok at gå på opdagelse i. Og der er en lænestol at sidde i!

Mit yndlingshjørne i butikken er det med de engelske bøger. Jeg kan ikke forestille mig andet end at det for en udvekslingsstuderende må være lidt som at komme i litteraturhimlen.





Og ved I, hvad det bedste er? STAFF PICKS! Jeg ved ikke, hvad de kalder det på boghandlersprog her i Danmark. Men det er de ansattes egne anmeldelser. Og de er altid gode og inspirerende på en helt anden måde, end boganmeldelser i avisen. Jeg ved ikke, om forlag sender anmeldereksemplarer til boghandler? Det må utvivlsomt være en god idé.  Apropos de ansatte, så har samtlige af dem, jeg har været i kontakt med, været både flinke og vidende; sidstnævnte i kursiv fordi det er skønt!



For et lille strejf af det store udland kommer I lige med på en lille rundtur hos Book People i Austin, Texas. Søster og jeg tilbragte nogle lykkelige timer derinde. Da vi kom ud, opdagede vi, at der lå en Anthropologie butik lige ved siden af, og alt i alt var det nok den allerdyreste eftermiddag, vi havde på dén ferie...






@ N ~this blog post is shout-out to a little independent book store in Aarhus.  Here in Denmark, almost three quarters of all book stores are part of a chain. But I have a fondness for the small, independent ones and this one is especially nice because it has a cozy corner with a very good selection of English books.

In Portland, I got lost in Powell's City of Books, but truth be told, an entire city block is a bit overwhelming for me. In Austin, we went to Book People which was easier to cover in a couple of hours. As it turned out, there was an Anthropologie next door, and they had a sale, and all in all it was probably the most expensive afternoon of the entire trip :-)   

But heaven. Even the scribbling on the bathroom walls  at Book People was nice:


3 comments:

Ibs said...

Åh ja. Og deres kunst- og kulturbogsafdeling formelig bugner!
Det er den bedste boghandel jeg har været i i hele DK!

The Blogless Sister said...

Jeg burde muligvis ændre titlen til yndlingsboghandel i Danmark, men det kunne jo være der fandtes en til. Et eller andet sted. Hvor vi ikke har været endnu

Ibs said...

Det er rigtigt. Man skal altid holde sine options open!