Ferieblog IV - frem og tilbage er lige langt

Skønherlig morgen. Vågnede til munter trompet-trutten - "I østen stiger solen op", hvilket jeg tolkede som et signal til at jeg også hellere måtte stige op. Det viste sig dog, at det ikke (kun) var til ære for mig; der er nogen som har ædelmetal-bryllup af en art. 

Men da jeg nu alligevel var oppe, og det endnu ikke var alt for varmt, spadserede jeg fire kilometer ud til hovedvejen, hvor jeg i sidste uge havde efterladt min cykel på vej til bussen til toget til båden til Norge. 

Ak. Baghjulet var fladt, så den planlagte cikeltur ad hemmelige omveje hjem blev til fire kilometers trækketur tilbage ad samme vej. Heldigvis bor jeg i skønne omgivelser, og som enhver der let farer vild kan skrive under på, ser landskabet jo helt anderledes ud, når man går den modsatte vej. 

Nu skal jeg så bare have den tohjulede på værft.