Noget om tid

Som man sidder her, 3. juledag, og daser i sofaen mens man tager sig sammen til at afrime fryser, får man nogen uhyrlige tanker om tid.

Der er ikke nok af den, nemlig.

Og nytåret nærmer sig, den traditionelle tid for status over året der gik, hvad fik man udrettet, hvor langt nåede man i den retning man mere eller mindre bevidst ønsker sig at ens liv skal gå, og naturligvis, hvad vil man gerne nå næste år (og hvor mange kilo skal man tabe)....

Nytåret, eller starten af januar, er en af de gode tider på året hvor man kigger i sin nye, fine kalender (moleskin, for nogens vedkommende - endnu ikke indkøbt, for andres) med alle de blanke sider som bare venter på at blive fyldt med oplevelser, nyttige gøremål og sjove stunder. Den anden tid på året hvor denne forventningsfulde stemning sætter sig i mine knogler er i øvrigt starten af september, når luften bliver crispy og det nye skoleår starter. Selv om jeg for længst har forladt skolebænken slår det aldrig fejl; jeg ønsker mig en bog jeg kan binde ind i fint papir og en lektiebog, som med omhu udfyldes hver eneste dag den første uge - for derefter at blive håbløst ignoreret resten af året. Det må være noget cirkushest-savsmuld, der gør sig gældende her; nogen burde forske i det.

Men tiden, og de blanke sider i kalenderen.  Der er aldrig nok af det første, og 365 af det sidste, og alligevel flyver dagene afsted.  Hvis man udfyldte sin kalender virkelig samvittighedsfuldt, med absolut alt hvad man foretog sig, ville man blive voldsomt imponeret over sig selv og måske også lidt stresset, for det typiske liv - eller i hvert fald mit - kører bestemt ikke i Bonderøvens tempo. Og selv han indrømmer at han mangler tid til alle de ting han gerne vil, jeg så det selv i julespecial'en, der er en hest der skal køres til og et drivhus der ikke er blevet færdigt.  Pyha.

Når man kigger på sin lille hverdag, er det forbløffende hvor mange af døgnets vågne timer, som allerede er "spoken for". Jeg er den lykkelige indehaver af et fuldtidsjob, og incl. transport optager det alle hverdage mellem 0700 og 1700, cirka.  Det er 10 timer, og eftersom jeg er skabt slap og har et søvnbehov på 8-9 timer, er der pludselig kun 5-6 ud af døgnets 24 timer tilbage til egen rådighed. Og graden af "egen rådighed" kan ved gud diskuteres, thi en hel del af dem går med sådan noget som lokumsbesøg, indkøb, husarbejde og madlavning, og så er der ikke meget for rationaliseringseksperterne at arbejde med.

Jeg tror jeg vil være en holdt kvinde i mit næste liv. Med en rig mand, der er glad og fornøjet ved at skaffe penge til huse, så jeg kan trille rundt herhjemme og bruge tiden på ting der bare gør mig glad.  Men nu har jeg jo allerede en mand, som i øvrigt er ganske glimrende, og ham vil jeg helst ikke af med.  Så hvad gør man så i dette liv?

Nogen der har en magisk formel?  Anyone?

PS - de Kernesunde siger de kun har brug for at sove 6 timer hver nat. Mon det passer, og hvorledes kan en Kernesund livsstil kombineres med en forkærlighed for konditorisøndage...?