Wednesday 23 June 2010

En pilefletters bekendelser




Ej. Den overskrift er nok at tage munden lidt for fuld. Nu forventer I nok der kommer (brugs)kunst og sager. Og et snarligt karriereskifte.   Men det er bare Søsterboblen, der har været kreatzive.



Sådan blev det. Efter at billederne blev taget, blev spidserne studset så det nu har tilnærmelsesvist samme højde hele vejen hen. Og eftersom pil er umådeligt villige til at slå rod (og der ikke var sååå mange der knækkede undervejs) er det så vores håb, at hegnet til næste år har fine blade på og (til næste år igen) er blevet rimelig tæt, så det kan give lidt læ. Det runde man ser i baggrunden på billedet herover er nemlig et bålsted. Pass the marshmallows please...

Som yderst rutineret filepletter kan jeg i øvrigt videregive det hint at man om muligt ikke skal anvende pil som er meget tykkere end en lillefinger (der er forskel på fingre, men sådan en lidt buttet en af slagsen). Vi havde pil i forskellig tykkelse og jeg nogen var så dum at sætte de rigtig kraftige yderst, hvor de skulle bøjes en del som led i "afslutningen". Det var ikke helt hensigtsmæssigt. Men så er man så klog til næste gang der skal flettes et hegn. Og det kan jo ske når som helst.

Jeg fik også lejlighed til at hænge ud med min ven Skævnæb. Engang når jeg bliver stor, vil jeg have et hus på landet og HØNS. Der er ikke noget bedre end at kramme en høne (forsigtigt).

Min bedste Skævnæb-imitation

World, meet Skævnæb - Skævnæb, meet World

 Hvad har jeg ellers bedrevet i ferien....tja, bum.  Weekenden var helliget Søsterboblen. Mandag havde jeg besøg af verdens bedste Mor (min!!) og vi fik ryddet op i haven. Alt det ukrudt I har set på tidligere billeder er nu en saga blot. Indre Helga er ustyrlig af glæde. Indre Erna er også glad. Alt er således i vater hvad indre personager angår. Og haven ser smuk ud til først studenter og sidenhen svigermor arriverer.   Herudover har jeg ryddet en hel del op (aargh), handlet en hel del ind (gaaab) og dræbt 3 snegle og en kæmpe edderkop.  Nå ja, og raidet et planteudsalg. Mere om det i morgen.

Glædelig Sankt Hans aften!!


(tyvstjålet fra andeby.dk - hvor ellers)

3 comments:

Anonymous said...

Kan altså virkelig godt lide indre Helga og indre Erna. Nåh ja, og dig osse :-)

Malou Klidmoster said...

Åh, så fint et hegn I fik flettet. Tak for billedet af Skævnæb :-D

The Blogless Sister said...

@Vita - tak! Der er af og til lidt trangt inden i mig med alle de Indre Væsener. Ibber har også fundet ud af, at der bor en Indre Lecia. Det er hende der drikker vin (og gerne vil danse, men Helga vil ikke lade hende, for det ser så mærkeligt ud).

@Klidmoster - tak! Vi var også vældig godt tilfredse, og helt enige om at det næste vi fletter bliver endnu finere. Og ja, Skævnæb er bare den fineste høne. Hun holder af: græsafklip, en masse halm at buldre rundt i, og at blive krammet (er jeg sikker på). Og lægger bare de lækreste æg!