Friday 9 July 2010

Torsheh Tareh - iransk spinat&æggebørge

Non-food-bloggen haster videre med flere opskrifter - wahey! Denne her ville Skipper Skræk nok kunne lide; der er masser af spinat i.

Jeg spurgte i øvrigt, hvad Skipper Skræk hedder i Iran. Svar: Popeye. :-/

Ingredienser:

1 eller 1½ hvidløg (ja, vi er ikke karrige med det herhjemme.)
1 spsk mel
½ tsk gurkemeje
Virkelig meget spinat (som på spinat-agtig vis skvatter sammen og fylder en brøkdel)
3 æg

Voila, we're off:

Skyl spinaten. Sæt til side.

Pres hvidløgsfeddene og steg dem lidt i noget olie. Ikke vær nærig med olien, det skal dække hele bunden af gryden. Hæld ½ tsk gurkemeje over og lad det simre lidt. Rør 1 spsk mel i.

Hvis du synes, du ser noget der ligner forårsløg
nede i gryden, så har du ret. Det er ikke
for at forvirre at jeg ikke har skrevet dem på
listen over ingredienser; de røg bare i fordi vi
lige havde nogen vi skulle have brugt.

Nu er der kommet gurkemeje og mel i, røre-røre-røre

Og så skal der spinat i. Hvor meget? Ummm, en hel del. Hvis du køber en pose babyspinat, kan du roligt hælde det meste i. (Men hvis du kan få fat i noget voksenspinat, så smager det altså af lidt mere synes jeg.)


Når du har proppet gryden ret så fuld mosler du det lidt rundt (så snasket i bunden bliver blandet lidt med spinatbladene). Og så skal det nærmest dampes. Spinaten er skyllet så der hænger noget vand ved; smæk låget på og lad det stå ved rimelig lav varme en 5-10 minutters tid. Så hælder du 2-3 dl. vand ved og så skal det koge i et stykke tid til noget af vandet er fordampet og resten er blevet sådan lidt tykt i det. Giv det også et skud salt&peber.

Cirka sådan her skal det gerne se ud, men det skal
altså op og koge.

(Og så er det lidt pænere i virkeligheden; mit kamera er ikke specielt dygtigt til at fange den grønne farve nede i gryden hvilket egentlig er lidt uheldigt til dette projekt, eftersom en hel del iransk mad er grønt. De er krydderurt-fetichister dernede.)


Så pisker du de 3 æg sammen i en skål med lidt salt og peber og hælder det oven på spinatmisk-masket.  Skru ned på lav varme, sæt låg på, vent 10-15 minutter. Æggemassen stivner og så puffer den også lidt op.


Ze Pouring of ze Eggs

Nu er den ved at være der... (har stået under låg i
lidt over 10 minutter)


Tør man skrive det? "Aftenens tallerken" :-)

Det spises med ris til, som næsten al anden iransk mad. Det gyldenbrune du kan se til højre, oven på risene, er kartofler og tah-dig, og de er begge to en del af den særlige disciplin som hedder At Koge Ris på Iransk.

Dén disciplin vil jeg gerne skrive lidt mere om, men jeg kløjs lidt i beskrivelserne, så nu tænkte jeg lige jeg ville varme op med et par andre opskrifter først.  After all, det er jo nærmest en af de 5 søjler indenfor iransk mad (ved ikke lige hvad de fire andre skulle være, men ris er i hvert fald très très important, så meget er jeg da klar over).

Ud over at spise temmelig meget og drikke en del mere rødvin end jeg plejer, så har jeg også taget initiativ til at oprette en Maximum Security Zone i vores hus. Det er ude i gangen. Dér findes nu de sikreste kvadratmeter i Århus og omegn. MSZ er foranlediget af, at der blandt Svigermors mange gaver fandtes et "Det Gode Øje" - en slags smykke som kan afværge Onde Øjne. Det blev hængt op over døren ind til stuen. Og så kom jeg i tanker om, at jeg for en del år siden havde hjembragt "Fatimas Hånd" fra Israel. Den har ca. samme virkning, så den blev hængt op over hoveddøren. Jeg tænker, at så kan der nok ikke tilstøde os noget ondt!



Så fint de hænger! I får lige et nærmere kig:




5 comments:

Pernille said...

1-1½ hvidløg? blir det ikke rimeligt vildt?

Bortset fra det så skal det helt klart testes.

The Blogless Sister said...

Altså det synes jeg jo ikke (men jeg blev også kaldt Tyrkertøsen af mine kolleger flere år før jeg mødte Ali)

Jeg vil tro at man kan erstatte det med et lille løg og så 2-3 hvidløgsfed, selv om jeg bare VED at de ortodokse køkkenskrivere herhjemme straks vil erklære det FALSK.

Men de skal jo heller ikke bestemme alting :-)

Pernille said...

huh, det kan være det er det jeg gør i første omgang...

Malou Klidmoster said...

Uh, spændende ret. Host så lige op med opskriften på iranske ris så jeg kan få min nysgerrighed stillet.

Mon det gode øje også kan afværge olmt stirrende øjne? 5 af dem tak!

The Blogless Sister said...

Det kommer ganske an på, hvem de olmt stirrende øjne tilhører. Hvis det er en kat, eller indeed en klidmoster, så tror jeg ikke de hjælper meget...