Overspringshandling - som blev længere end beregnet

Folk omkring mig holder ferie. Eller taler om at der er hele 2 uger til de har sommerferie. Eftersom der er ca. 52 uger til min næste sommerferie, forbeholder jeg mig retten til at være lidt vrissen. Og overveje karriere indenfor undervisningssektoren. Hvis bare jeg ikke afskyede at undervise. Og elever...


Nå, men al den bitterhed betyder i hvert fald, at der er dramatisk underskud på inspirationskontoen. Jeg forfattede ellers - i mit hoved - de bedste blogindlæg mens jeg nippede hhv. 1 kg stikkelsbær og 3/4 kg solstik (for det var nemlig dét uidentificerede bær, jeg plukkede i Svend's have, faster Karen. Solstik. Som er en krydsning af solbær og stikkelsbær. Så blev man så klog), en ret uinspirerende opgave, men desværre fordampede alle de geniale indfald i samme øjeblik jeg var færdig.  En tragedie for verden i almindelighed, og min trofaste læserskare i særdeleshed.  Det kunne være, jeg skulle købe mig en gammeldaws båndoptager, og en stak optagebånd. Hæh.


Men så kom jeg i tanker om, at jeg tilbage i februar - mens jeg var i de amerikanske vejrguders vold - fik en hyggelig mail fra en blogger i Schweiz som havde været så sød at tildele mig en blog award.  Awards er vist egentlig bare en snedig måde til at lokke bloggere til at afsløre deres inderste hemmeligheder, men eftersom jeg altid er til fals for smiger og slesk tale, blev jeg naturligvis glad.  


Man skal skrive 8 ting om sig selv, og linke til 8 nye blogs man har opdaget for nylig. Ehm. Kan jeg nøjes med 1, og bede jer skrive nye forslag i kommentarfeltet? Kunne muligvis godt trænge til at udvide horisonten lidt.

I've found 1 new blog recently:

bookwormmeetsbookworm.blogspot.com

I haven't read any of it yet -

but the title sounds promising!

I USA manglede jeg kun sjældent inspiration, men når man er udenlands er det jo også et eventyr i sig selv, bare man er ude og handle mælk. Herhjemme er mælkekøleren mindre og derfor kan det jo ske, at man løber tør for noget at skrive om.

ABC - det totale udvalg i mejerivarer

Walmart - mælkekøleren. Yoghurt, smør

osv. har deres egen kølervæg.

I rest my case. Men er glad for, at jeg gemte award-tingen til jeg kom hjem. Selv om jeg godt nok glemte alt om den i nogen måneder.


Nå. Men. Det går altså ud på, at man skal skrive 8 ting om sig selv, og det bør vel i nyhedens interesse være 8 ting, man ikke har skrevet om før. Eller, som i mit tilfælde, som man ikke erindrer at have skrevet om før.  Jeg har svært ved at tro, at der ikke er et par indlæg her på bloggen, som ikke minder fælt om hinanden. Og det er slemt, for når man skriver ting ned, så kan folk jo sammenligne de to indlæg og konstatere at de ikke er identiske, og at jeg derfor i mindst ét af dem er faldet for fristelsen til at pynte på sandheden. *gyse*


Grundet den svage hukommelse, har jeg derfor taget mig den frihed at ændre listen til "8 ting jeg er helt umådelig pjattet med".  Ikke i nogen særlig rækkefølge.


Nummer 1:


Tog. Togstationer. Bøger og film, som foregår i tog (Orientexpressen! The Polar Express! Låååååve!)


Jeg bliver uforholdsmæssig glad og rundt på gulvet, så snart jeg skal ud på en længere togrejse. Og er jeg i en større by, må jeg absolut en tur forbi stationen. Her knipser jeg billeder som var der tale om nuttede kattekillinger og ikke kæmpe bygninger. Som regel er billederne en smule slørede, fordi jeg ikke bryder mig om at bruge blitz og desuden ryster lidt på hånden af bare iver.  


I fjor havde jeg den usigelige glæde at tilbringe 2 døgn ombord på The Empire Builder fra Portland til Chicago. End ikke en hel dag med udsigt til mark-mark-mark-vej-mark-mark kunne ødelægge min lykketilstand. Og når jeg tager nattoget fra London til Cornwall er jeg nærmest ved at kortslutte af eufori.


Drømmerejsen over dem alle er en tur med Orient-Expressen og til dem, der mangler en idé til min fødselsdags- og julegave de næste år, er jeg da gerne behjælpelig med et lille hint: http://www.orient-expressen.dk/kbh_ven.php  Eftersom priserne starter fra ca. 28.000 kroner vil jeg ikke bebrejde nogen, hvis de slår sig sammen med nogen andre, og/eller ikke forærer mig en eneste gave mere resten af mit liv.

Paddington station

The station in Istanbul

The Empire Builder

somewhere in western Montana

2. ENGLAND


Jeg ææælskede at være i USA. ÆææælskER. Men min første kærlighed var England, og den er stadig det største.  


Det er landskabet. Arkitekturen. Historien. Sproget. Haverne. Særhederne.  (Og The London Underground, naturligvis. Jvf. pkt. 1)


Da jeg kom til England første gang, blev jeg så overvældet af hvor hjemme jeg følte mig, at jeg for alvor kom i tvivl om dem, der tror på tidligere liv, måske alligevel havde fat i noget.  Nu var jeg måske også lidt forhåndsindoktrineret af Fru Mørkeberg, min engelsklærer i folkeskolen. Hun lærte os at synge Partridge in a Pear Tree, øvede uregelmæssige verber så det føg om ørerne, lod os spille "The London Underground" spillet den sidste dag inden sommerferien og var i det hele taget 152 centimeter rendyrket energisk Englands-entusiasme. Det skal jo sætte sine spor. I mange år var jeg umådelig anglofil og så egentlig ikke nogen grund til at bevæge mig længere vestpå end Lands End, men det er jeg nu kommet over. Ligesom dem fra the Mayflower :-)

English countryside

Cottage garden

Detail from old map of the London

Underground - by Henry Beck.

Yes, I have a book about the Tube Map. You may

call me nerd (but you do so at your peril, mwa-ha-ha :-)

Cream Tea in Cornwall.

Be still, my rumbling tummy

3. BØGER


Jeg har vist nævnt vigtigheden af en god busbog.  Den kan ikke undervurderes.  Skyder man over målet og tager en alt for spændende bog med, må man betale prisen når man kigger ud af vinduet og panikslagent ser et stykke Skanderborgvej, man absolut ikke forventede at se - hvorefter man må ringe til kontoret og sige, at man nok kommer lidt for sent i dag. Skyder man under målet bliver selv den korteste bustur nærmest en uendelig lidelse.  Og de bedste hjem er dem med lokumslekture. Forefindes der ikke bøger eller blade på det lille hus, må jeg ty til flasker med rengøringsmiddel. Eller pakkerne med toiletpapir. Stort eller lille ærinde, bogstaver må der til.  


Selv har jeg alt for få bøger. Alt, alt for få. (Til gengæld har jeg et tyndslidt lånerkort) Det skyldes en kombination af nærighed og for mange flytninger, samt naturligvis pladsrestriktioner.  Havde jeg ubegrænsede midler ville jeg -foruden en togbillet til Orient Expressen naturligvis- investere i et bibliotek. Noget i denne stil, havde jeg tænkt mig:

- I would need a fireplace as well.

Jeg er ikke vanvittig kræsen når det kommer til litteratur. Om noget ligger min smag vist i den lettere ende - jeg må med skam indrømme, at mange klassikere er gået min næse forbi (men jeg er jo ung endnu) til fordel for mere letfordøjelig litteratur som kan spises i store mundfulde.  Skoletidens litteratur-analyser fik mig for evigt væk fra enhver idé om at læse litteraturhistorie eller lignende. Til gengæld er jeg hurtig som bare f*****, og det er vel også en slags talent.

"Du vil bare læse og læse og læse,

til du har læst hele verden"

citat: min søster

En ganske særlig kilde til glæde er naturligvis bøger om bøger. Er timingen helt optimal, indtages de i et tog, et sted i England :-)

Tak til de venlige bibliotekarer,

som med jævne mellemrum må ned i den

skumle depotkælder for at fiske denne

her frem til mig.

Og tak til helten der forærede mig filmen :-)

Love!!

With a title like that,

how could I resist it???

PUHA.  Jeg forstår virkelig at fatte mig i korthed.


Skal vi ikke bare sige, at vi laver det til 9 ting i stedet for 8 (pænere tal), og så deler det i 3? Ligesom eventyrene?  Selvfølgelig siger vi det. Fordi jeg siger det, og det er jo mig, der skriver. (Måske bør "enevælde" komme på listen over ting jeg er svært begejstret ved?)


@ N ~ did you make it this far? I was writing about myself, or rather, things I love, and got a bit carried away.


It started with a blog award I received a while back. I say "award" - it's just a way of sharing a little link love, while cunningly getting bloggers to reveal top secret things about themselves :-)    I have magic'ed the instructions that came with the award - "share 8 things about yourself" - into "a list of 8 things I love". Figuring, of course, that the observant reader would learn quite a bit about me while reading about stuff that makes me squeal with excitement, and possibly pick up a bit of trivia on the way.


I made it to 3, then figured people probably have lives and can't just sit around reading about, well, me.  So I've upped the number to 9 because that can be divided into 3 posts, just like in fairy tales - neat, eh?  That way, I'll know what to write about for the next week, which is good as my muse has been MIA for the last week or so.


Anyways. Things I love.  The first one on the list was trains. My favourite mode of transport. I also heart aeroplanes and ships, and even cars. Buses I loathe. But trains - oh the magic of them!  The joy of leaning back and watch the scenery change from open country to woodland to cities and back to the open country. I never tire of it.  A related fetish is railway stations. Not the modern ones in concrete and steel, please.


If I were a millionaire, I would take a trip on the Orient Express. Alas, I am not. But I am taking donations now!!


The second on the list was England.  I love most things about it. The geography. The architecture. The history.  The language. The gardens. The eccentricity. Sorry, America. This does not mean I don't love you too, of course xxx.


I lived there for about a year and a half - both in and out of London. While London is still my favourite city in the world, I now tend to just spend a few days there on my way to somewhere in the country - Cornwall, for example.  But that's just me being a country mouse nowadays.


Third on my list was books.  Which are almost as difficult to live without as, say, oxygen.  If I were a millionaire, I would build a library. After I've travelled on the Orient Express, of course.