Nå, men som I nok har regnet ud, har jeg overlevet den sidste uge i fin-fin feriestil. Har det godt, send flere penge. Men hvad får jeg dog tiden til at gå med, spørger den nysgerrige måske? Jeg er da glad for, at du spørger. Men må advare om, at spørgsmålet kun kan besvares med lidt billedspam.
Jeg har nemlig været på visit hos Hitteniecen, og altså, jeg ved ikke eksaktemang hvordan det gik for sig, men da jeg kom hjem var der 320 forevigelser på kameraets memorykort. Nå. Hun er ikke heeeelt oppe på niveau med Hittemislingerne; dengang Hittemissen fik killinger rundede tælleren snildt 400 på en weekend. Stadigvæk, det er pænt mange billeder med samme motiv. - Det der er sket siden sidst jeg var på besøg er nemlig, at hun er blevet morsom. Det skete også for Anton A. omkring de der 4-5 måneder, så det må jo så være personlighedens modningstid, om man så må sige. Ikke at hun ikke var sød første gang jeg mødte hende. Men nu er der jo timevis af morskab at hente der (hvis forældrene går trætte i at underholde mig, fx). Hitteniecen viste sig også at indeholde timevis af monologer. Desværre forstår jeg ikke hvad hun siger, og det ærgrer mig grænseløst. Tænk nu, hvis inderne har fat i noget af det rigtige med det der re-inkarnation. Måske sidder hun og fortæller, hvordan det var at være adelig i Victoria-tidens England!! Og når hun engang har lært at tale rigtigt har hun glemt det hele!!! Vi går måske glip af noget!!!
Engang imellem er jeg dog ret sikker på, at enetalerne primært omhandler emnerne "Mad" og "Snart!" Jeg har læst at børn i hendes alder endnu ikke helt kan holde om en flaske; til alt held har hun ikke læst samme bog ,,,
Der bælles, havnearbejder-style
Den overlegne stil, kun én hånd på cykelstyret flasken
Look, no hands!
Der er kun én ting, Hitteniecen elsker højere
i denne verden end Hittetanten -
og det er Hittetantens kamera...
Ajmenalser. Jeg er ikke sådan en der springer ned i vuggen til små børn, men mine venners afkom er jeg generelt meget venligsindet overfor (og for the record (til dem der kender min søster men ikke liiiige har set hende for nylig og derfor tror hun har lagt sig et barn til), Hitteniecen er ikke en ægte niece; det er min venindes datter. Og den, jeg virkelig er Hittetante til, er og bliver jo HITTEMISSEN)
Lille kamera hos Tanten der,
Hvem er smukkest i huset her
And now for something completely different. Jeg har nemlig været til Vikingespil i Jels og se Svend Tveskæg lægge sig ud med (og lidt i med) svensken.
Jaha, här har vi Svenska Kungen. Han er i færd
med noget skandale af en slags...
Se lige de fiiine heste
Kompetent vagttjeneste
I krig med både Svensken og de polske håndværkere
soldater. Hvor er Hjemmeværnet når man har brug for dem???
Ak, hjemmeværnet var ude på P-pladsen og
dirigere trafik. Men ved snedig list lykkedes
det Svend Tveskæg at redde Danmark (og den
tilfangetagne svenske prinsesse, som han var
blevet kär i, til Fru Tveskægs store fortrydelse)
The Crew
Jeg ved ikke lige bvor mange frivillige der var med,
både på og bagved scenen.
Men der var mange.
Incl. 5 heste og 2 jerseykalve.
Og de gjorde det (jätte)godt, altså.
Sidste ferieuge nydes for fulde gardiner. Hvis nogen i Århus føler sig forsømt, er jeg snart tilbage. Har ikke rigtig været hjemme her i ferien ~ men nu varer det ej længe...
@N ~ why, oh why, must all good things - such as the summer holiday - come to an end? I am a much better person when on vacation, truly I am.
Last week I spent a couple of days visiting friends who had a baby while I was in the States last winter. She has grown a personality since I last saw her, so we had loads of fun. The photo spam at the top is an illustration of her drinking habits :-) According to an un-ambitions book I read, she cannot yet hold the bottle herself. Fortunately, she has not read that book. She also loves the camera - posing for it, and tasting it. Sony can be very proud of their little Cybershot - it has survived the desert sand of Dubai and Oman, being dropped on medieval cobblestone in Toulouse, and copious amounts of, well, drool.
4 comments:
Hov, her sad jeg med den skarpeste og fineste kommentar til dit indlæg, lige indtil jeg så den svenske konge i tanga! Så stoppede det meste af min tankekvirksomhed indtil jeg kiggede nærmere på fotoet. Der er for få mænd klædt i ingenting... hvem sagde ægløsning?
IngE har jo stået for en stor del af kostumerne, jow jow! ;)
Hæ hæ, svenskekongen iført næsten ingenting var også et stort hit hos mig.
Hvem ved, måske er det IngE, der lige har draperet en meter stof omkring ham...
Sidder bare og bliver glad i låget! Du skriver simpelthen fantastisk!!
Tak fordi du deler! ... og fortsat god ferie :)
Post a Comment