Til Hildigunn's mand

-Disclaimer: this blog post will, I fear, only make sense to 2 people in the whole world. Hildigunn and her husband (whom I've never met). I apologise. Will try and think of something better for tomorrow. My plans are: Sleeping late. Taking a nap. Go for a walk. Read a book. And go to bed early. I'm sure I'll have loads and loads to share with you 24 hours from now. Definitely. Possibly.-




I (næsten) et år boede min gamle klassekammerat og hendes norske mand på Færøerne. Han oprettede en blog - nu nedlagt, thi de har igen norsk fjeld under fødderne - som underholdt mig meget.  (Han opnåede kortvarig verdensberømmelse, da han fremviste det nyeste indenfor knitwear; det var ganske fascinerende hvordan det link nåede mig ad sære, uigennemskuelige omveje).


I flere omgange optrådte The Green Man på bloggen. Næste gang jeg kommer til Tórshavn skal jeg spørge tilfældige mennesker, om de kan huske da The Green Man huserede. Der bør være en enkelt eller to, der erindrer det sære fænomen.


Og i dag var det så, som den hedengangne blog havde sendt aflæggere til Bruun's Galleri i Århus. For pludselig var jeg omgivet af The Green Mans slægtninge:

A weird sort of parallel universe.