My old room

Adressen hedder jo pt Tine, Det gamle værelse, Hjemme hos Mor&Far.


Hvordan gååååår det såååå, tænker du utvivlsomt. Jo tak. Faktisk rigtig godt. Men her er lidt støvet. Det skyldes ikke forældrene, skynder jeg mig at tilføje. De sidder sjældent stille længe nok til at en uskyldig edderkop kan spinde sit net hen over dem. Men jeg bor jo som sagt i mit gamle værelse, og hvis der er noget den slags værelser har en tendens til, så er det at støve til.


Dette gælder i ydpreget grad for de af os, som er så heldige, at forældrene stadig residerer på samme adresse, som da man var barn. Har der været skilsmisser eller anden flytteaktivitet siden man fløj fra reden, er mængden mindre. Men os fra de Uforandrede Hjem har generelt gamle værelser fyldt med alle de ting, som ligesom ikke var fine nok til at komme med hverken 1., 2. eller 3. gang man flyttede hjemmefra, men som bestemt er for gode til at smide ud. Og er man bogstavglad som hele min familie, så består vraggodset klenodierne meget ofte af bøger. Som støver. Og lægger sig i sære bunker over det hele, fordi man i Julen 2009 lige spottede H. Norman Schwarzkopfs selvbiografi allernederst og fik lyst til at genlæse den.


Så i aften har jeg været Hvid Tornado.  Hvis jeg nu inviterede dig på besøg i mit jomfrubur, og du beskuede bogreolen - så ville du måske nok synes, at indtrykket var overvejende rodet. Men nej. Nu er der Ordnung. Bøgerne står nemlig i reolen, i stedet for at danne interessante stalagmitter omkring den.   Hybelkaninerne er forvist. Gulvet tvættet med vand&brun sæbe. Og, som kronen på værket, sengetøjet er skiftet (dét sker dog med ret jævne mellemrum, skynder jeg mig lige at tilføje).


Indre Helga er glad.

picture found at sugarpiefarmhouse.com

@N ~ today I finally got round to cleaning my old room - which is, of course, my current residence.


My parents still live where they've always lived (since they became my parents anyway, which is oh-so-many years ago) and despite my mother's threats to annex my room, paint the walls pink and transform it into a sewing room, it's pretty intact from when I last lived here. And it's full. To the brim. Of old books. And stuff that never quite made it into the moving boxes when I moved out, but were definitely too good to throw away. I also have my sister's history notes here, for some reason.


So, dust bunnies have been thriving, and the books have formed interesting stalagmites around the book cases - but not any more! Tine the White Tornado, assisted by Helga ze Inner Nazi (who, I always hasten to add, is not of the holocausting variety but rather the Ordnung-muss-sein variety) has organised, vacuumed, and washed the room, changed the bedlinen AND paid her bills. Again, paragon of virtue. Also quite exhausted now....