Nå, men af og til må en pige have lidt spænding i tilværelsen, og kommer bjerget ikke til Muhammed, så må Tine gå til banko. Så det gjorde jeg. Og det var helt fantastisk!
Nej, nu må I ikke sige mig imod og tænke, "det er da gawn hiel gal' mæ hin' sien hun æ fløt' fra Århus aw". Det var en fest. Og gæt lige om Indre Erna var glad!!
Første succes var de meget meget fine spilleplader. Eller undskyld - bankoplader? Der er helt sikkert et ganske bestemt navn for dem. Se bare lige her:
Vi tager lige et close-up for effektens skyld:
Jeg ved ikke præcis hvor gamle de er - men jeg ved at postnummeret 6054 ikke har eksisteret de sidste sådan cirka 30 år. Det har Starup-Nebel Socialdemokratiske forening muligvis heller ikke; i hvert fald tilhører pladerne nu forsamlingshuset. Så fine! :-)
Som I kan se, var der virkelig mange plader at vælge imellem, og jeg lagde mærke til, at folk brugte megen tid på at studere dem, vælge til og fra, og af og til var der endog nogen, der forlod pladsen nede ved bordet, hvor de omhyggeligt var ved at lægge pladerne helt rigtigt, for at gå tilbage og bytte plader. Jeg kunne ikke rigtig se forskel, men det var tydeligvist ikke helt lige meget, så jeg brugte også lidt tid på det og valgte til sidst de 3 plader jeg har foreviget ovenfor, fordi jeg syntes de var pæne og stemplet var fint og tydeligt, så I ville kunne se det og sætte pris på det.
Så hen til hjørnebordet, hælde kaffe op - cola für mich, danke, for ellers kan jeg ikke sove, ja så sart er jeg - flekse fingre og forgæves prøve at lægge brikkerne i pæne bunker. Forgæves, fordi jeg som den amatør jeg er, bare spiller med sådan nogen fælles-pap-brikker som dem her:
Andre mere rutinerede spillere har fine, fine arvestykker, som jeg er dødmisundelig på:
Der var også lidt skrabelods-lotteri-agtige lodder man kunne købe, og aftenen startede fantastisk, da jeg vandt 200 kroner (som jeg gavmildt overbragte til min Mor, thi det var faktisk hende der havde købt loddet...).
Således opmuntret og sikker på mit held fleksede jeg lige fingrene en ekstra gang. Og så gik starten! Opråber og nummerpige holder til bag denne fine talerstol (ja, totalt billedspam, men jeg var så begejstret og det skal så gå ud over jer):
I aften var det en pige med langt lyst hår, der trak numrene op af posen. Ham der råbte numrene op, har mørkt hår med tiltagende lyse islæt. Så frisuremæssigt mindede de faktisk lidt om Michael Meyerheim og Carina Jensen fra en anden Nationssamler, Lykkehjulet. Jeg ved ikke om det er de samme personer, der styrer slaget hver gang. Men jeg ved, at min Far engang skulle råbe numre op og det duede da slet æ'. Først blamerede han sig ved at råbe 99, når det faktisk var 66, og lidt efter ringede hans mobil midt i det hele og gjorde fadæsen total. Så rynkede de faste bankospillere bryn, for det er ikke for Sjov det her. Han måtte venligst tage sig sammen, men helt godt blev det vist aldrig, og nu er han forvist til en plads ved hjørnebordet. Eller - måske må han godt sidde ved midterbordet, lige der hvor akustikken er allerbedst, men det kom vi ikke tidligt nok til. Der er rift om de gode pladser - også på en aften som i aften hvor der er en vigtig fodboldkamp i fjernsynet.
Men aftenens værter klarede det med bravour. Og det var spændende! Tallene føg om ørerne på en, og jeg sad som på nåle, ganske stakåndet og med myoser mellem skuldrene fordi jeg bare var så PARAT til lige at lægge en lille papbrik på, når rette nummer blev råbt op. Jeg spillede med 3 plader og syntes der var nok at gøre, især hvis samme nummer optrådte på flere plader. Nogen af de rutinerede spillede med 6 plader, og hvordan det kan lade sig gøre uden at udvikle Marty Feldman-agtige øjne er mig en gåde.
Han kan nok overskue en masse bankoplader!
Det er lidt svært med banko. Der skal være störst möjliga tystnad, især hvis man sidder i nærheden af en af de faste spillere, for hvem det ej er for Sjov. Så jeg tyssede gentagne gange på min Far, der sidder og puuuuster og siger Nøøøøj og bliver helt svedt, når hans tal bliver råbt op, og også når de ikke gør. Og så er der angsten for at komme til at nyse, og sprede alle de små papbrikker ud over hele bordet. Og endelig er der det med, at de meget tit råber de Falske Tal op (det er dem, der ikke står på mine plader); det er næsten det værste. Og ved I hvad, det var SÅ tæt på! Se bare her:
Men ak, ingen gevinst. Til gengæld vandt min Mor 2 kødpakker, så nu skal vi have medister til aftensmad i morgen.
Og jeg lurer lidt på, om jeg ved lejlighed bør invitere Kagedåserne med. Men jeg ved ikke helt, om de kan være stille nok....
@ N ~ sorry, I know I don't write very frequently at the moment. I totally blame my daily 2 x 1½hr commute. My social life suffers, but tonight I had a crazy night out. It was
Or something.
So, actually it was banko night but I couldn't find a snazzy illustration for that.
But how do you like the bingo cards? They're at least as old as I am and I thought they were wonderful. And the atmosphere was great. Some of the people there are real die-hards; to them it is Serious Business. A few years ago my Dad was asked to call out the numbers when they were drawn and he was nearly voted off the island; first he called out number 99 when it should have been 66, and then his cell phone rang, and it didn't do at all. So now he's only allowed to play and they have more responsible people calling out the numbers.
It was all terribly exciting; I'm in dire need of a shoulder massage now because I was on high alert, 100% ready to check off the numbers as they were being called. Sweaty palms and everything. Alas, it was >>this<< close, but I didn't win. So I must go back next time. Nothing for it.
PS - hope you enjoyed the photos. Perhaps you're wondering what Marty Feldman was doing there? I found a picture of him because I thought, here's a man who can keep an eye on 6 bingo cards (or more!) at a time. Some of the regular players actually did have 6 cards; I thought 3 were plenty. Any more and I will probably end up looking like him.
5 comments:
Jeg vil sindssygt gerne med. Og jeg LÅVER at være så stille, som du aller har set mig før! Og hvis jeg vinder en kødpakke, LÅVER jeg at lave mad til dig!
Åh, jeg ville ELSKE at få lov til et komme med til banko med dig. Og de der gamle plader giver mig nostalgiske flashbacks til Skibbild-Nøvlings forsamlingshus hvor jeg slog mine bankofolder som ung pige. Dog er jeg nu glad for at man kan spille i røgfrie lokaler, for det var stygt at sidde i den blåhvide tætte røg og langsomt forvandle sig til den sure cerut man lugtede som.
Kom snart - du kan få en overnatning og dejlig flæsk ;-)
I er så søde I to :-)
Jeg har aldrig været til banko i ryger-tiden, men min Mor sagde godt nok at der kunne blive så tåget at man knap kunne ane tallene i den øverste række på den plade, der lå længst væk. Pyha.
Overnatning og flæks lyder simpelthen som det bedste tilbud!!!!
årh mand! Jeg har aldrig været til banko, det kunne være ganske episk at prøve
Hvor KOMISK - minder i høj grad om de par gange jeg har vovet mig ind til den slags!!
Post a Comment