Showing posts with label USA. Show all posts
Showing posts with label USA. Show all posts

Friday, 9 September 2016

US presidential election hits Øster Starup. Again.




Right, folks.  After yesterday's heroic yet somewhat unimpressive efforts of Mrs Trump (represented by moi) in the baked goods department, I know you're all just dying to know how Mr Clinton fared in the Family Circle 2016 Presidential Cookie Poll.

Bill Clinton has temporarily (?) eschewed his cigar-smoking, White House intern-arousing merry ways in favour of a very homey recipe:

CLINTON FAMILY'S CHOCOLATE CHIP COOKIES

It goes a little something like this (and again, I was most fastidious about not deviating from the recipe)

If you're in Denmark, start by chopping up around 340 grams dark chocolate. If you're in the US, just take a 12oz package of semi-sweet chocolate chips.  We're not quite as spoiled over here; most shops don't carry chocolate chips (or am I missing something), so Danish readers have to do the hard work themselves.

Mix together
1½ cups flour (DK: 185 gram)
1 teaspoon salt
1 teaspoon baking soda
-and set aside

Mix together until creamy:
1 cup solid vegetable shortening*
1 cup firmly packed brown sugar (DK: sorry, didn't weigh it, but 1 cup is 2½dl and make sure it's packed)
½ cup granulated sugar (DK: 100 gram)
1 teaspoon vanilla extract

*vegetable shortening.... google has reliably informed me the best substitute is palmin, and you use about 200 grams

Add 2 eggs and beat well

Then gradually beat in the flour mixture and add
2 cups of rolled oats (DK: sorry, didn't weigh the havregryn, but it's 5dl)

And finally add the chocolate chips


I didn't take any pictures of the prepping, but
rest assured that I did sample the raw cookie dough.
Instead, here is a picture of chickens & sunset.

Bake at 350 degrees F (or in DK, the less furnace-sounding 180 degrees C) for 10-12 minutes, until the cookies look the way cookies should.

I could see on twitter that many people were out
having a beer that evening.  So I tweeted this pic, as
a way of saying "HAH, I've got cookies (and didn't get
any decent invitations)"

The verdict:

Ohbuttheywasgooooooood.  They won't do your waistline any favours (but that's hardly the point of cookies) but they will definitely reassure you that America is still great.  I'm sure this (and not his way with words) was how the young whippersnapper from Arkansas lured the feisty Miss Rodham into his bed study group at Yale.

I knew she didn't stand a chance against
my husband's (cookies)
and yes, I saw what you wrote about his
cigar, but he didn't inhale


US presidential election hits Øster Starup



Much to my surprise, my newly acquired visa did not come with a voting slip attached. They must have forgotten somehow, but rest assured - ze vorld shall not miss out on my Opinion about who should take over after Obama.

I like Obama, by the way. He seems like a genuinely nice guy and if a very naughty dream I once had is anything to go by, he's a great kisser (I hope to god I never have that particular dream about whoever wins the election this time around...)

ANYWAY.  How to decide who to vote for?  I decided to give both candidates a fair chance and thus have spent two evenings slaving away in my kitchen, trying out both recipes in the Family Circle 2016 Presidential Cookie Poll

How this particular competition has previously escaped my attention is beyond me, but there you go.  And seeing as how election year is peak season for crazy peoples, this seems to me a totally legit way to decide where your allegiance lies.  Because cookies.

I tossed a coin (a quarter from Ohio - very appropriately a swing state and also a state I've never set foot in; see how impartial I'm being here), and Mrs Melania Trump won the right to have her cookies baked first.

The recipe is in the link above - and also here, with a Danish conversion thrown in.

Without further ado - tadaaa:

MELANIA TRUMP'S STAR COOKIES

Mix together:
2 cups flour (DK: 250 gram)
1 teaspoon baking soda
- and set aside

Mix together:
6 tablespoons soft un-salted butter (DK: 85 gram)
1 cup confectioner's sugar (DK: 120 gram flormelis)

Then add:
2 egg yolks
1 egg white
2 tablespoons sour cream 

and mix well....

add flour mixture until the dough just comes together - flatten and wrap in cling film, and refrigerate for at least 30 minutes.


Always remember to sample the raw cookie dough

The recipe actually says "form into 2 disks", but I'm lazy...

When the 30 minutes are up, you roll out the dough, and cut out star shapes.

I'm usually a bit haphazard when it comes to recipes, but in the name of fairness, I stuck religiously to the recipe here and did not take my chances with any other shapes...

Bake at 350 degrees F (DK: 180 degrees C) for about 10 minutes, until golden


The verdict:

Hmmmm....  I will say that the raw cookie dough was decent. But the cookies themselves -oh, they were decidedly meh.   Incredibly boring in fact.  Certainly much more boring than watching Donald Trump on stage.


What was that you said about my wife's cookies??!??!!


But stay tuned. Do not lose faith, Melania.  We've still got to see what the wannabe-First Gentleman has in store for us.

Sunday, 21 August 2016

Train-induced excitement


Mine: limit exceeded :)



Recipe:

Take two sixty-something year old train geeks enthusiasts.
Pour into a Dodge RAM.
Add a thirty-something year old who is exceedingly fond of waving at trains.
Sprinkle with a liberal dose of highways, byways, and railroad tracks.
Chuck in as many trains as you possibly can.
Stir.

That, in short, is how you cook up an awesome road trip.

Rewind to September 2015:



Have passport,
will travel



Sometimes you hit the jackpot. And make friends with a person who has a "drivers license" to this beauty.

And you get to see a railway bridge from this angle:



I'm not saying I wasn't totally cool about it. Of course I was.  Cool af. 

Merely suggesting that I sort of melted into a little puddle of giddy happiness.


One of the old cars from "my"
Empire Builder

Ladies and Gentlemen:
THE HUSTLE MUSCLE 

I think we can safely agree that I reached my excitation limit several times. And this was only the second day of my vacation.

The next day we visited the Minnesota State Fair - and the day after that, we climbed into the car and headed WEST.


And my, oh my.  The West is big place.  I remember when I went from Portland to Chicago on the Empire Builder. It took most the better part of a day just to cross Montana - which was the Rockies, open country, fields, fields, fields, a town, fields, a dirt track, fields, fields, and more open country. It was, in short, awesome.

On this trip we drove through North Dakota, most of Montana, turned around near the Rockies, and came back via Wyoming and South Dakota. 



I'm currently thinking about going to see a
rodeo in Colorado next year. But they are
nowhere near as good at planning ahead
as the good people of the
Testicle Festival in Montana,
so all the 2017 dates are "yet to be announced".
(dear cowboys of Colorado, you may consider
this an open letter. My friend and I would like
to go dancing with you next spring; when should
we book our flights for? :)

Speaking of cowboys,
how many ways can you interpret
Anaconda Opportunity?
(oh ye of pure minds,
how I envy you)

My traveling companions knew all the good places. In the middle of nowhere, they would tell me to take the next exit (not the Anaconda one) and point me in the direction of a loooong, unpaved country road. 

Awesome

Though not always with
good visibility

You might think this was a dead end, and nothing to see...


But you would be entirely wrong:


Yay!!!! Train!!!

There's a special breed of people who take great delight in waving at trains. I proudly count myself among them ;)


One day we met the same train four times (because of signals, road/railroad layout, and driving like ze clappers) and it was glorious.  The train drivers are pretty good at waving back; the fourth time we met the train they went all in with lights, whistles, and what have you.

I'm pretty sure this is the equivalent of getting the guy's phone number (should have practised the Morse Code....)

I've tried counting the number of train pics I took that week.  I stopped when I got close to a hundred....

So yeah. That is one way to have an awesome road trip. Surround yourself with interesting people, keep your eyes open, talk to friendly strangers, and remember to wave at trains.

In fact, always wave at trains.

It's for luck.


Thursday, 17 October 2013

Nu kan man vist godt tillade sig at gå i seng

I kender godt de der dage, hvor man ser på uret og bliver endog særdeles overrasket over, at det ikke engang er sengetid for 2-årige endnu, og man var ellers liiige klar til at krybe til køjs?

Yes, sådan en dag (eller rettere, sådan en aften) er det.  Og så begynder en hårfin balancegang, for giver man efter får man måske nok et par timers søvn, men så vågner man (læs: jeg) ved 23-tiden, relativt kvik men desværre med nedslående resultater næste dag. Så kunsten består i at holde sig vågen lidt længere, men ikke så meget længere at trætheden på mystisk vis fordamper.

Som regel læser jeg bøger, men ikke lige i aften. I aften quizzer jeg mig selv i USA's forenede stater, igen-igen-igen.  Der er en umådelig god tilfredshedsfølelse i at klikke på den rigtige lille plet, når der spørges "where is Rhode Island?"

... eller er jeg bare en tabernar?  Uanset hvad så har jeg scoret rigtigt 3 gange i streg nu (indsæt selv ulidelig prale-smiley), og det må så betyde, at jeg roligt kan lukke ned for i aften.

Hvis jeg får et mere spændende liv at blogge om, vender jeg nok tilbage i morgen.


@ N ~ I've been wanting to go to bed since around 7PM this evening - but I know that will only result in me waking up around midnight, feeling rather awake - and completely rotten tomorrow morning. So right now I'm walking the fine line between keeping myself awake just a little longer, but not so long as for the sleepiness to go away. It is a very fine line indeed.

Normally I'd read, but not tonight - so I've taken an internet quiz and am patting myself on the back because I can now point out ... Delaware. And Kentucky.  And Oregon :-)

Aren't you glad I have a blog so you can all see just how fascinating my life is?

No? Yes?  ....hello?

Oh, well. It's nearly 9 now.  Lights out.

Saturday, 27 October 2012

You know what I could eat right now?

~ an AMTRAK breakfast!


~ while enjoying this view:

it is an indisputable fact that being on a train that
is going round a curve so you can see the other
carriages is an instant HAPPY MAKER.
True dat.

Friday, 1 June 2012

So many, many photos - so little patience

Så var det lige, at jeg skulle have internet herhjemme, ikke? Så jeg ringede til internetpersonerne i sidste uge og talte med en mand, som lovede mig internet. Men intet hændte. I dag ringede jeg så til internetpersonerne igen og talte denne gang med en dame, som kunne se at internetmand havde hørt lidt forkert. Jeg kan nu også godt forstå at "det skal bare virke snarest muligt" kan opfattes som "ja tak, fra 1. august".


Men når internetdame først har biddet mellem tænderne, sker der noget. Det ville jo være vildt praktisk, regningsmæssigt og sår'n, hvis det kunne virke fra i dag, ikke? Jo, absolut,sagde jeg, og giv mig lige en halv time sagde internetdame. Efter den halve time ringede hun tilbage og sagde SÅ! nu er det ordnet, og hav en god weekend.


Jeg kan godt huske, første gang jeg skulle have internet. Da var det noget med en installations-CD og timevis af roden med computerindstillinger, før man omsider var forbundet med omverdenen. Anden gang var det en TDC mand, der satte en boks på væggen. Tredje gang var det en kæreste der ordnede det.


Denne gang ordnede jeg det selv. Min enorme indsats bestod i at finde posen med routeren (som blev min i bo-delingen. Formentlig, fordi eksen fik en bedre en). Og sætte stikket i. Næsten for nemt, ikke?  Men uhyre belejligt for DIG, kære læser, for se bare hvor jeg nu kan blogge.


Jeg skylder jo bedler for dælen. Fra USA, og fra Mexico, og fra min gøren og laden.  Så opfyldt af de bedste intentioner begyndte jeg at gå billederne igennem.


Holy banana. Der er måske - hvad, 900?  Kan I huske, da man brugte filmruller? Hvor nærig man (jeg, i hvert fald) var for at få de 36 til at slå til?  Jeg skal nok love for, at den nærighed gik fløjten, da jeg fik mit lille lyserøde digitalkamera.


Apropos lille lyserøde, så synger det på sidste vers.  Hvad jeg i starten syntes var FANTASTISKE billeder, fremstår nu som en anelse grynede. Især når man sammenligner med Iphonen's noget højere opløsning. Problemet med telefonen er bare, at jeg ikke vader rundt med den om håndledet hele tiden - så jeg skal grave i lomme eller taske, finde kamera, tænde, og SÅ tage billede. Med lille lyserøde er det bare point-and-click.

Men nu er det ved at være slut. Efter mange års tro tjeneste er lille lyserøde på vej på pension. Det har buler og ridser, og er desuden på foruroligende vis ved at skilles ad på midten. Veninde Kamilla (min tro følgesvend på hyggelige så vel som skumle ekspeditioner) vil låne~forære mig sit Sony Cybershot, som ikke er allernyeste, men ganz sicher en noget yngre model end lille lyserøde.


Så efter at det har overlevet sand fra Dubai i kameralukkeren - et hårdt fald mod Carcassonne's middelalder-brosten - mere sand i kameralukkeren, denne gang fra Oman - en nærgående kamel og ditto hund; dog ikke på samme tid - overvældende interesse fra Hitteniecen - blæsten på den Kinesiske Mur og den fugtige varme i Thailand - og helt generel mangel på omsorg, siger vi tak til lille lyserøde. Det vil stadig yde sit bidrag her på bloggen, thi jeg lover der kommer billeder fra den nys overståede rejse. Men med lidt held ryger billedkvaliteten her på matriklen en lille tand opad snart.


Bladr lidt ned i den engelske version for lidt smagsprøver. Og fortæl mig så, om ikke du er enig med mig i, at bydeord som ender på to konsonanter, er meget lidt elegante. Bladr. (Vikl. Klatr. Smadr.)


Tak fordi du læser med!




Little pink camera, ready for retirement. That dent you see
on the corner was from when I dropped it on medieval 
paving in Carcassonne, France.
A camera should always have a bit of patina.

@ N ~ I'm finally getting a new camera! (new to me - it's a present/hand-me-down/on loan from my friend Kamilla, without whom I would probably be stuck with little pink camera forever). That (and getting plug-and-play internet, as you saw on FB) is actually all the text above was about.  How very good I am at extracting plenty of words from very little.


I've been looking through my photos from our little LA/TX road trip and the three days in Cancun. There are, like, 900 or something. Daunting to say the least!  Not looking at them, but deciding which ones to put on here, selecting, and remembering which ones I chose.


The latter. That is the most difficult.


I might do a few themed posts. Ideas that spring to mind are:


FOOD

BOOK SHOPS. <3

THE STREETS OF NEW ORLEANS
(did not see any voodoo doughnut shops, though...)

and THE CEMETARIES OF NEW ORLEANS

THE LONE STAR STATE




With just a bit of luck, I may get it all posted before I go somewhere again. Which won't be this side of...August, at least :-)


This weekend, my plans are rather quiet. The house needs cleaning after last weekend's fun, and all the unpacking that went on before that. I am simply rubbish at unpacking. My packing techniques are honed to a fine art, and it rarely takes me more than half an hour. Unpacking is a different animal. A week is standard, and two weeks not unheard of. So it's time my suitcase left the hallway where it has been living since I got back. That is this weekend's mission. Wish me luck!


Thank you for reading!

Tuesday, 15 May 2012

Austin

The Capitol i Austin er lidt højere end the Capitol i Washington. Der er mange ting i staten Texas, som generelt er store i det. Fx har jeg læst, at der er en ranch, som er større end staten Rhode Island. Vi har kun kørt igennem et lillebitte hjørne af Texas; jeg tror egentlig man kunne dedikere 5-6 køreferier til denne stat alene.

Texas var et selvstændigt land (1836-1845 iflg min ven Google) og Lone Star flaget ses alle steder, sammen med Stars and Stripes forstås. De har nok en flaglov ligesom DK.

Tak for kommentarerne; det driller lidt med at få dem udgivet i dag, men det kommer. Skriv endelig :-)

Between New Orleans and Austin

I går og i dag var køredage. Intet gør Søstrene Rejsende Mac gladere end at køre og køre og køre. Netop derfor er USA et umådelig godt sted at holde ferie, og netop derfor vil vi gerne have vores far med herover, thi køreglæden kommer ej fra fremmede.

En anden stor glæde er ny og spændende mad. Aftensmaden fra i går forbigår vi lige i tavshed; den fratog nærmest søster lysten til at spise resten af livet. Når I kommer herover, behøver I ikke gå på Popeye's. Slet ikke. Skulle I komme til det, kan morgenmad på Waffle House dog genoprette troen på Amerika.

Og kommer I forbi den meget lille by Breaux Bridge, så gå ind og smag en po-boy. Jeg kører gerne forbi igen, også selv om det slet ikke er den vej jeg skal. Men det er muligvis også fordi indehaveren, da jeg spurgte om man fik ægte hjemmelavede fritter med, sagde "sure, I'm gon' fix ya rite up baby girl". Baby girl, c'est moi. Jeg er da også så NEM :-)

@ N: Cannot believe my favorite candle makers are back in NOLA. Of course, I didn't see your comment until AFTER we left, and specifically did NOT look for candles as I knew the best ones were to be found in the Pacific NW. Oh well.

I did get to taste a po-boy though. And I liked it, but what I liked even more was the owner calling me baby girl. I'm so easy. Judy from KC calls me baby girl too, and I find it very endearing. Especially since I was, what, 35 last October. Yep, easy.

Sunday, 13 May 2012

New Orleans 2

De har de mest fantastiske sporvogne her. Kørt af flinke mennesker (ja, vi har naturligvis kørt med samtlige sporvognsførere, det er da klart)

Er nogen overraskede over at jeg er ved at dø af begejstring?

@N - their streetcars are awesome - very similar to the ones you sometimes see in pdx on Sundays. And the jazz was fantastic

New Orleans

Udtales ikke [nju orleens] men nærmere [nawlins]. Fantastisk by!! Fuld af sjove butikker, fede huse og dejlig atmosfære. Har ikke indkøbt voodoo-dimser, har til gengæld indtaget beignets og en virkelig god sandwich med det spektakulære navn MUFFULETTA


@N - I'm on the same continent as you!! A bit far away, but if you look towards the southeast, you should be able to see me wave. N.O. is an amazing city; I wouldn't mind coming back and staying a bit longer.

There's a Muffuletta in my stomach and a po' boy in my stomach, and tonight we're going out for some jazz :-)

Monday, 4 July 2011

Happy 4th of July

to all my American friends!  Hope you had a wonderful weekend, and that the weather was better than in DK :-)



Monday, 7 March 2011

Velkommen hjem

MCI-IAD-CPH-AAR - tanke for tanke
  • HvorFOR er jeg altid i -  så sindssygt god tid, at jeg ender med at kede mig ved gaten i flere år?
  • Aha...gratis WiFi. Gad vide om der er nogen der tror jeg arbejder sådan rigtigt, og ikke bare er på Facebook? Må hellere se lidt Executive-agtig ud, just in case...
  • Hvordan mon man gør det?
  • Hurra! Boarding til tiden!
  • Flyvetid på 2 timer og 20 minutter. Servering: 1 cola. Godt man har madpakke (læs: blueberry muffin) med. Skulle jo nødig blive helt tynd...
  • Nej SE!! I selv samme øjeblik mit fly drejer ind mod terminalen i Washington Dulles, ser jeg SAS lande. Det kan kun være et godt tegn!
  • Bare-bare-bare der nu er ledige pladser på Economy Extra - når nu man lige akkurat har point nok til en upgrade og bare ikke kan holde tanken ud om at sidde nede i kvægrækkerne og pudse næse
  • Sød japansk dame (??) i gaten fortæller mig at de godt kan upgrade mig men desværre kun har gangpladser. Netop som jeg siger tak & farvel & "I'll try batting my eyelids at the person in the window seat; perhaps they'll swap" kommer Executive Ass Traveller brusende og siger "I hope you didn't just give my aisle seat away".
  • Erkender at visse afgange måske er lidt ligesom pendlertog - vé den, der uforvarende kommer til at sætte sig på Nogens Faste Plads
  • Redder sød japansk gate-dames dag ved at lave lynhurtig byttehandel med festfyrværkeriet, der viser sig at være min sidemand.
  • Må efter endt god gerning hellere fjerne mig fra skranken, da næste hold i rækken er Hr & Fru Brokhoved. Bekæmper anfald af akut hjemrejse-lede som meget ofte overvælder mig i gaten til fly på vej hjem til DK.  Den fremprovokeres som regel af 1/ kværulerende mand fra Sjælland (ååååhndskyld. Men jeg er muldfødt Jyde, og brok&kævl fremført på sjællandsk skratter bare værre i mine ører. Ikke at jysk brok er specielt kønt. Måske bornholmsk brok kan gå an, men så skal det også være ægte, syngende bornholmsk) og 2/ skråsikker mand (uanset landsdel) som belærer sin fåmælte kone.
  • Hurtig ransagning af egen sjæl - er jeg en usling som får slige tanker på vej hjem til fædrelandet?  Mayhaps. Men jeg græder altid lidt indvendigt når jeg efter en kortere eller længere tur til udlandet kommer i kontakt med landsmænd igen, og førsteindtrykket er BROK.
  • Trisser over i et hjørne og opmuntres straks af nogen nordmænd som griner højt. Det er nok noget ski-relateret; min Mor har daglige facebook-updates á la "endnu en medalje til Norge" og "Heia Norge", så for en gangs skyld er jeg både orienteret om at en sportsbegivenhed finder sted OG om hvordan det går :-)
  • Pudser mere næse og begynder at glæde mig til at flyve på de brede (desværre ikke bredeste) sæder.
  • Hvorfor betaler mit firma dog ikke for Business Class? I am so totally worth it.
  • Yay, boarding on time again. Planlægger bog-aftensmad-sooooooove. Min sædvanlige fremgangsmåde når jeg flyver.
  • Bog læst. Aftensmad indtaget (ok. Men desserten på udturen var bedre. Kan bare ikke lige huske hvad det var....)
  • Indsovningsfasen. Meget pinlig. Siden jeg blev forkølet har jeg fået en bizar vane med at udstøde et halvhøjt HM!  eller lignende lyd, lige inden jeg falder helt i søvn. Jeg ved det, fordi lyden er så høj, at jeg selv vågner af den. Må konstatere at jeg også gør det nu.... og at festfyrværkeriet hørte det.
  • Zzzzzzz...
  • Vågne. Kigge på ur. Gah - kun 5 kvarters søvn! Må straks sove mere. Skal bare liiiige pudse næse igen.
  • Pudse mere næse
  • Hoste
  • Drikke vand
  • Indser Universets hemmelige dagsorden med søvnløshed: nordlys over Grønland. Ikke specielt tæt på, eller stort, men definitely grønne bølgende gardiner ude mod horisonten. Hurra!
  • Nordlysshow afsluttet. Opgiver søvn og dedikerer tiden til bog, næsepudsning og diskrete host.
  • Entering Danish airspace. Ser Jylland under mig. Der er Skagen. Der er Limfjorden. Man kender det jo som sin egen bukselomme. Hjemme.
  • .... hvad er nu dét for en fjord???  Mariager? Randers??  Der er tydeligvis ingen lommer i mine bukser.
  • Velkommen til Kastrup. Får for sidste gang tics af purser som bare ikke kan sige minutter i flertal på engelsk. Det er et faktum. "We have landed 15 minute ahead of time". *krumme tæer*
  • .... HOP! Lille indenrigsflyvning henover Danmark. Hvis flyet er fuldt kan jeg simpelthen ikke se hvordan stewardesserne kan nå at servere kaffe for alle, før de skal take their seats for landing.
  • Hjemme. Med meget lidt søvn i bagagen, men til gengæld virkelig mange andre ting. Holder lige et par dages blogpause for at pakke ud (og sove)
The (very) brief notes for folks from the big country: Flew to Washington. Changed planes. Had enough points to upgrade, yay. Semi-embarrassed myself by making funny noises as I was falling asleep (probably the odd myoclonic jerk as well), I blame the cold. Unable to sleep for very long. Saw the northern lights -hooray! Read a book. Listened intently to every announcement made by the purser. He had a grammar impediment which must be known as Pluraphobia and proudly informed us that "we will serve dinner in about 20 minute" and "we have landed 15 minute ahead of time". Cringe(s).  Blew my nose about 1000 times. Failed my own geography test (only identifying 1 out of 2 fjords in Denmark). Changed planes in Copenhagen. And arrived in Aarhus on time. Rendez-vous with suitcases (current status of unpacking: 50% complete). Lovely to be home/miss America. Good night!

Saturday, 5 March 2011

Man ved man er på vej hjem når...

...man ligger i schmotelsengen med sko på og blogger
...tanken om at sige farvel til Lille Røde gør lidt ondt i hjertet
...man vakler mellem at smide overskydende vaskemiddel ud - eller donere til garanteret  ludfattig stuepige
...man sidder med juleudgaven af Martha Stewart Living Magazine og forundres over hvor tunge sådan nogen blade rent faktisk er
...man forbløffes over hvordan ens ejendele nærmest har multipliceret sig selv så de både fylder og vejer mere end hvad man med rimelighed kunne forvente.

Farvel, America. Og på gensyn!!!




You know you're on your way home when....

x you're wearing shoes in bed
x the thought of saying goodbye to Little Red Car brings a tear to your eye
x you can't quite decide if you should throw away the half-empty bottle of Tide - or donate it to the maid
x you're guesstimating the weight of Martha Stewart Living's Christmas issue
x you're wondering how your possessions are suddenly heavier and more voluminous than they used to be. It's not as if you've soaked them in water or anything.....

- so I guess it is time to go home. Bye bye, America - and au revoir

Thursday, 3 March 2011

What I watched on TV tonight

Why, college basketball of course! Am pleased to report the right team won!


Der bliver lidt stille her de næste par dage - det virkelige liv trænger sig på! Vi skrives ved når I mindst venter det.

Am I now officially a Jayhawks fan? Are crimson&blue my new favourite colours (or, favorite colors)? Will I keep blogging regularly when I go home? And will you be here when I get back?? Oh, I do hope so!

If I'm a bit quiet here over the next few days, it's just Real Life getting in the way. Stay tuned, and please keep sending comments (I luuuurves)

Tuesday, 1 March 2011

Gearing up & winding down

Mine dage er talte. Ikke på jorden (i hvert fald ikke et tal jeg kender) men i Guds eget land. En hel del ting skal gøres NU hvis jeg skal nå det (stress stress stress). Samtidig med at der er afsindig travlt på arbejdet, så det absolut ikke føles som et godt tidspunkt at rejse hjem på. Men det bliver det jo nok aldrig. Og hjem skal jeg jo på et tidspunkt. Har jeg fået at vide....

Så derfor stod jeg så sent som i dag og småpev over hvad min Sidste Pakke Morgenmadsprodukt skulle være......

The choices, the choices... as this will be my
Last Packet of Cereal here, it is paramount I
make the right choice!

Jeg får travlt i denne uge; nu da der ikke er længe til jeg skal hjem, er der mange ting på programmet. Oh, hvor jeg kommer til at savne at være den nye spændende pige i klassen :-)    Jeg kommer til at savne indkøbsturene (nej, det er ikke blevet kedeligt. Men jeg kan gøre det på under ½ time nu). Min bil!  Al den tid man har til sig selv, når man er ude på egen hånd. Corndogs. Venligheden (er i den forbindelse fuldstændig ligeglad med at alle spørger alle hvordan man har det. Og at ærligt, udførligt svar ikke forventes. Jeg kan godt li' at de spørger, og jeg prøver også selv at huske. Hvordan har du det i dag ?)   Og kollegerne, jeg kommer til at savne mine kolleger.

Sniffle.

Kommer naturligvis også til at længes efter at handle i små redneck butikker hvor jeg må lade mit håndvåben ligge i handskerummet...

...and since January 1st 2011, you can't smoke
in here either!! sheesh!


If I was staying, I would have enrolled in this class

My days here are numbered. Not as in I'm popping my clogs any time soon (at least, I don't plan to), but as in I'm going home soon :-(   I have really enjoyed my stay here and am not homesick at all, but the people who paid my ticket said it's time to go home. Also, the guinea pig misses me!  This last week will be a whirlwind of work (geeez....), social splendour and (gah) packing.
If only I could stay a bit longer. Then I would enroll in the Concealed Carry Class...