Ferieblog VII - Her hørmer af husflid

Har tilbragt eftermiddagen med - i mageligt tempo og med rigelige pauser - at rydde op og gøre rent i husets bedste rum. Som, hvis nogen skulle være i tvivl, er spisekammeret. 

Der er sørme ingen før-billeder, men I skal ikke snydes for et par efter-billeder. Så kan I rigtig se, hvor prægtig jeg har været!

I aften tager jeg ud og bader. Det her ferie klæder mig mere og mere, hvis jeg selv skal sige det :-)

Ferieblog VI - ingen fejl ved køretøjet

En dejlig dag - har haft Lille Blå til syn, og den bestod med udmærkelse. Synsmanden vandt mit hjerte meget hurtigt, da han efter en rask køretur aldeles uopfordret erklærede, at den bil kører jo virkelig godt. Vel gør den så!! :-)

Illustration: der gramses understel

 

Hvis nogen i hele verden skulle være i tvivl, er jeg en yderst tilfreds bilejer. 

Ferieblog V - and the prize for freakiest broad bean 2013 goes to Tine, spinster of this parish

Hvis man synes, verden af i dag går for stærkt, kan jeg anbefale at bælge hestebønner. Jeg følte mig nærmest hensat til mellemkrigsårene som jeg sad der i skyggen og bælgede og bælgede. Og bælgede. 

Heldigvis havde de fleste af dem ikke nået at antage helt så groteske proportioner. Nu skal de blancheres og fryses, og så afvente at A's mor kommer herop fra Iran og laver livretter :-)

Ferieblog IV - frem og tilbage er lige langt

Skønherlig morgen. Vågnede til munter trompet-trutten - "I østen stiger solen op", hvilket jeg tolkede som et signal til at jeg også hellere måtte stige op. Det viste sig dog, at det ikke (kun) var til ære for mig; der er nogen som har ædelmetal-bryllup af en art. 

Men da jeg nu alligevel var oppe, og det endnu ikke var alt for varmt, spadserede jeg fire kilometer ud til hovedvejen, hvor jeg i sidste uge havde efterladt min cykel på vej til bussen til toget til båden til Norge. 

Ak. Baghjulet var fladt, så den planlagte cikeltur ad hemmelige omveje hjem blev til fire kilometers trækketur tilbage ad samme vej. Heldigvis bor jeg i skønne omgivelser, og som enhver der let farer vild kan skrive under på, ser landskabet jo helt anderledes ud, når man går den modsatte vej. 

Nu skal jeg så bare have den tohjulede på værft. 

Ferieblog III

Har været ved vestkysten. Og i Hadsten. Og i Norge. Helt fantastisk alle tre steder. 

Sidder nu på egen skønne terrasse under ekstremt moderne parasol (arvegods fra Faster Aspargestyv, tusind tak!) og opretholder balancen i tingene efter devisen "en times afslapning for hver 15 minutters aktivitet". 

Denne ferie er præcis som jeg havde bestilt den :-)

Ferieblog II - nu går den vilde kattejagt

Min ven Ivan erhvervede sig i sidste uge 2 styks kattekillinger.

Næææh, hvor er de søde sådan nogen. Og små.  Det med "små" viste sig at være lidt uheldigt.

De kan nemlig også være lidt frygtsomme. Og hvor flygter en lille kattekilling hen, hvis den synes, at verden med et er meget stor og farlig?

Den ene killing gik på eventyr og fandt verdens bedste gemmested. Et sted, hvor kun en meget lille kat kan komme ind. Et sted, hvor det faktisk er umuligt for en menneskehånd at fange en lille kat. Det ultimative gemmested.

Det viste sig desværre at være inden i instrumentbrættet på en Skoda Superb. Zooom! - så havde killingen fundet et meget lille hul ind, og så sad den ellers der og mjavede ud gennem ventilationsanlægget. Intet kunne formå den til at forlade sit gemmested.  Lokkemad og slesk tale havde ingen effekt.

Meget kan man sige om Skoda, og det har man sikkert også gjort i årenes løb, men de konstruerer deres biler meget solidt nutildags.  Havde det nu været Lille Blå havde der sikkert været måder man kunne afmontere både det ene og det andet, men det kan man ikke rigtig på moderne biler. Lidt småpaneler (eller hvad det nu hedder) hist og pist, men ikke nok. En tilkaldt Falck-mand havde ikke held med sig (men det var vel en kærkommen afveksling fra at redde katte ned fra træer, må man formode).  Killingen spadserede rundt inde bag ved bilradioen.

Der boede den så i et lille døgns tid. Fredag aften kørte min ven Ivan ud til sin ven Jens (= min far) så de kunne brainstorme lidt.  Imens sad jeg ude ved fordøren og sagde som en kat, det bedste jeg havde lært.  Det virkede på sin vis - katten svarede tilbage, når jeg sagde mjav, men desværre er mine evner som kattehvisker ikke 100% toptunede og jeg vidste jo sådan set ikke, om jeg sagde "kom her" eller "bliv endelig hvor du er". Muligvis var det det sidste, for ud kom den ikke.

Så kørte de bilen ned i min fars vaskehal, åbnede alle 4 døre, satte lidt kattemad udenfor bildøren - og lod den stå der natten over.

Næste morgen: kattemad væk. Killing ligeledes væk, men nu -måtte man formode- et sted i vaskehallen. En liden pølle på min fars havetraktor var et afgørende spor i sagen.

Bilen blev bakket ud, og pludselig strøg katten fra et nyt hemmeligt gemmested med *ZOOM* raketfart ind i et hjørne. Væk igen, men nu dog indenfor en art rækkevidde. Og endelig - med 4 menneskers hjælp - blev kat genforenet med sine ejermænd.

Den er nu vel hjemme igen, den er underlagt kørselsforbud, og er derfor gået i gang med at udforske køkkenskabe og andre mørke gemmesteder.

Og så har de fundet et navn til den. Den skal hedde Skoda.

@ N ~ helpful hint:  If you do buy a kitten to boss you around, don't let it loose inside your car.

How I know this is not a good idea: One of my friends bought a kitten. A sweet, shy little creature who decided, that a cozy dark corner would be a good place to hide from the big, scary world.

It found just such a corner - in the dashboard of their car.  Inside the dashboard.  Turns out there is a tiny opening, just big enough for a little kitten to squeeze through. Not big enough to reach inside and get it out again.

It stayed in the dashboard for about 24 hours, walking around behind the car stereo and meowing through the air vents.  Modern cars aren't that easy to take apart - they were able to take off some "panels" but couldn't get the cat out.

I tried the cat whisperer approach, and it did meow back, but as I'm not really fluent I had no idea if I was telling it to come here or stay where it was. Probably the latter, because that's what it did (but since when did any cat do what it was told?)

Finally my dad told them to park their car in his garage. They opened all the doors, put some cat food out, and left the car there overnight.

The next morning: Cat food gone.   A tiny kitten poo on my dad's lawn mower.  Kitten gone (but nowhere in sight).  They reversed the car out of the garage, and suddenly the cat shot out of nowhere, zoomed right past them, and went to hide somewhere in the garage.  It took a couple more hours (and four people) to finally catch the little runaway.

Kitten has now been reunited with its sister, and - being barred from ever going inside a car again, or at least not until it is fully grown - has now taken up the quest of exploring every dark kitchen cabinet it can squeeze into.

Ferieblog I

Feriens første og vigtigste bud lyder således: Du skal gøre lige præcis det, du har allermest lyst til. 

Den første halvdel af i dag har jeg derfor tilbragt i skønt selskab med Søster og Lånesøster efter dejlig tur i byen i går (jeg bliver som bekendt altid et bedre menneske af at komme Ud, og få lidt god mad og vin hældt på mig). 

Dagens anden halvdel gik på fornøjeligste vis med hovedrengøring af verdens bedste bil, blandt venner og fans kendt som Lille Blå. Se lige hvor den stråler. 

Og dagens sidste halvdel skal nydes i selskab med min gode ven Ambrosius (mit navn for ham; han har ikke onde forældre som satte dét på dåbsattesten) og en stooor is. 

Det er et faktum, at gode feriedage sagtens kan indeholde mere end to halvdele :-)

Muligvis for livlig fantasi?

I morges kørte jeg forbi en græsplæne, hvor de havde to robot-plæneklippere. Og det første, jeg tænkte, var "holy crap, er det kæmpe-kakerlakker??!"  Jeg var lige ved at køre i grøften af forskrækkelse. Nu tager jeg på arbejde, hvilket forhåbentlig vil vise sig at være mindre sindsoprivende. To dage til, så har jeg FERIE!!! :-)

Det må være skæææbnen

I Århus Onsdags "Lykken er" rubrik figurerer de to nedenstående annoncer lige ved siden af hinanden. 

Er det bare mig, eller synes I også, at de her to mennesker passer sammen som fod i hose? Bare de nu husker selv at checke annoncerne, og ikke bare sidder tilbagelænede og venter på, at nogen skriver til dem. Det ville da næsten være synd, hvis de ikke mødtes. 

En hjælpende hånd - og en hyldest - til kærligheden

Med jævne mellemrum er der nogen, der efterlyser kærligheden på Vejle station.  Sidste gang var det en noget sendrægtig person - vedkommende efterlyste "pigen fra toget i november 1998". 

Denne gang er vi kun ca. 12 måneder tilbage i tiden. Er der mon nogen i læserskaren, der kender en Claus, som var til Give Open Air sidste år??  For så skal I lige hen og ruske op i ham!  Hvem ved, hvilke gode ting, der venter ham?  

Og apropos det med kærligheden, så vil jeg også lige benytte lejligheden til at ruske op blandt de yngre i læserskaren. Hvis der er nogen.

For et par dage siden læste jeg nemlig denne hårrejsende nyhed:

Det, det handler om, er, at kun 20-30% af teenagere i dag har en kæreste, hvor tallet pre-facebook var noget højere. Tilsyneladende handler det om, at alle de "likes" man får på facebook kan opfylde det behov, vi alle har for at blive set og bekræftet - hvilket tidligere var en funktion, som primært blev udfyldt af ens kæreste. (De skriver også noget om, at det er vigtigere at have et godt forhold til familie og venner, men hvor meget nyhed er der i dét?)

Jeg kan godt se, hvad de mener.  Mine elskelige venner bekræfter mig gang på gang i, at jeg er dejlig. Både her, og på facebook. Se bare hvor mange, der elskede den Pink Lemonade, jeg indtog på Memphis Roadhouse i går:

17 likes -whoop whoop

(det er MIG de holder af. MIGMIGMIG - og min Pink Lemonade)

Men alligevel. For sadden, altså.  Hvor dejligt masser af "likes" end er- og jeg vil gerne understrege, at tallet endog var 50% højere, da jeg lagde et billede af Newport Quay Hotel's English Breakfast på i marts. Det er dét, folket vil ha'! :-)    -  så er det IKKE. På NOGEN måde. OVERHOVEDET. I nærheden af at være lige så skønt som at være nyforelsket.

Man får ikke kildren i maven af det. Man får ikke pludselig overvældende meget energi, så man pludselig får pudset alle vinduer i huset OG bagt en kage. Man får ikke ekstra meget lyst til at gå i skole, fordi samtlige frikvarterer rummer muligheden for et glimt af Ham.

Jeg har dæleme været forelsket i mange.  Og ved I hvad, det har faktisk været dejlige fyre allesammen.  Jeg er godt klar over, at jeg lyder uhyggelig meget som Suzanne Bjerrehuus nu, men der findes simpelthen ikke noget bedre end at gå og være småforelsket i en eller anden. Det behøver overhovedet ikke at være la grande amour og føre til alters og fødegang, slet slet ikke. Af og til behøver det ikke engang at være gengældt.  Men det krydrer livet på en måde, som facebook never-ever kommer til, hvis du spørger mig.

(det betyder ikke, at I skal holde op med at klikke "like", altså! :-)

Altså. Jungs und Mädels.  Gå ud og forelsk eder.  Kys så meget, I overhovedet kan. Lad være med at trampe unødigt på folks hjerter og fødder.  Vær overbærende overfor fjolser, men kun indtil en vis grænse (den ligger dog lidt længere fremme end man umiddelbart ville tro). Og flet fingre, og mærk suget i maven.

Jeg lover, du bliver kun smukkere af det.

KH Den Viise.

Just because :-)

@ N ~  remember THIS blog post?  Some guy searching for "a girl who stepped off a train here in November 1998"?

The commuters at my local train station do not seem to be the quickest bunnies in the forest.  Again, today - the top picture - some girl looking for a guy she met at a festival last summer.  But as I believe in love, I give them a helping hand by spreading the word here :-)

More love-related news from Denmark:  Apparently, since facebook, fewer teenagers have girlfriends and boyfriends. According to the article in the screenshot, the "likes" we get on facebook and other social media can, to a certain extent, fulfil our need for acceptance and recognition, thus reducing the need for a romantic partner.  Allegedly, the number of Danish teenagers who have a girlfriend or boyfriend has dropped by as much as 40% in recent years.

And I object. Because I am all for falling in love, kissing, holding hands, getting your heart broken, picking yourself up, lather-rinse-repeat.   I don't think there was ever a time in my teens when I wasn't in love with someone.  It was rarely reciprocated, but that didn't seem to matter so much.  I remember suddenly looking forward to going to school because I might catch a glimpse of Him during recess.  These days, the extra energy usually manifests itself in window washing or similar, but the feeling is the same and I cannot help but think that my life would be very much poorer without it.

(Yes, still totally available for dates, and contrary to popular belief -mostly among my colleagues- it doesn't really have to be more than a date.  It's just been aaaages since anyone asked me out to dinner)

(And speaking of dinner - I went to an American barbecue place yesterday to celebrate 4th of July by indulging in pink lemonade and pulled pork. It was awesome.  We waddled out of there and had to modify an old saying to "first comes love, then comes marriage, then comes brisket in a baby carriage" because one of my friends -who is normally quite skinny- really looked as if she was having a food baby.  Marvellous.)

Did you have a good day yesterday?  And has the mailman been to see you again?

Pral

I skal ikke snydes for et billede af køkkenhaven. Det er et godt kartoffel-år, og det bliver vist også et godt hestebønne-år. 

Og georgine-år. 

Bemærk den snedige kameravinkel, som stort set slører det faktum, at det også er et ræddi godt ukrudts-år ...

Hmmm

Min ribsbusk, som iflg etiketten er hvide ribs, har vist sig at have en slags defekt ...

Gid du var i Skanderborg

Der er folk i min vennekreds, som af og til begræder, at de ikke har mand/kone/barn/familie osv.  Af og til tænker jeg også, at det ville være rart at have Nogen (totally available for dates, hej-hej). Men der er som bekendt fordele og ulemper ved alting.

En af de meget store fordele ved at der ikke er Nogen, som venter derhjemme (eller skal afhentes) er, at man er fri til at tage imod middagsinvitationer af den mere spontane slags.

Min aftensmad i dag bestod således af 2 røde med brød (og en cocio, naturligvis), indtaget ved pølsevognen ved Skanderborg station i selskab med min nye ven signalmanden. Ham plejer jeg ellers mest at møde, når jeg skifter tog om morgenen - han står gerne og ryger ud af vinduet til signalrummet, når han er ved at afslutte en nattevagt - men nu rendte jeg lige inde i ham da vi begge var på vej hjem. Og hvorfor så ikke?

Der findes som sagt fordele ved alt - og nye venner alle mulige steder (dette blogindlæg er således dedikeret til Bent, Dennis og Karin fra mit nye stamsted i Kbh - de læser nu garanteret ikke med her)  - og med lidt held får jeg nu ekstra god tog-karma og kommer aldrig mere for sent på arbejde :-)

@ N ~ just a quick "peep" to say hi.  I haven't been writing much lately (drained), and the letter I promised you has been sitting on my desk for a week before I finally got round to posting it. But, you know, things are picking up and my summer holidays are but 9 working days away.

Today, I had an impromptu "dinner" invitation.  In the mornings, when I change trains, I sometimes chat to one of the signal men (that's what I call the guys working in the signal room; they definitely have a fancier job title than that but I'm not sure what it is. Signal man - the meaning is clear).  When he is finishing his night shift, he usually stands by an open window smoking a cigarette around the time my train comes in, so we've said hi a few times, talked summer holiday plans, etc.

I rarely see him in the afternoon, but today he finished a shift just as I was changing trains on my way home.  So we made a quick decision and went over to the hotdog stand next to the station :-)  Excellent fun. I am quite sure this will do my "train karma" no end of good. 

Skrid, lukket fest

- Forstår 2½-årige det koncept? Jeg tror det nok. Og jeg tror måske, jeg (aldeles uforvarende,, naturligvis) er kommet til at lære Hitteniecen det.

Da hendes mor kom ud for at gøre os selskab på bagtrappen lørdag aften (jeg trak frisk luft og pimpede rødvin; Hitteniecen skålede i vand og pillede ved blomsterne) var velkomsthilsenen i hvert fald "gå ind til far i køkkenet". Og døren blev lukket meget bestemt.  Hvorefter vi fortsatte den lukkede fest.

Walla, jeg sværger. Det var ikke noget, jeg fik hende til. Men det fik mig da til at føle mig umådelig Beæret & Udvalgt.

I øvrigt fortsætter hun ufortrødent med at begejstre mig. Søndag blev jeg vækket ved at hun klaskede en bog ned i min pude og forlangte fælleslæsning. Handlingen er godt  nok ikke sindsoprivende - det er en såkaldt "snakkebog" med billeder af ting, hvor navnet på tingen så står nedenunder.  Lidt sær, synes jeg faktisk. Der er et billede af det, jeg kalder en sparkedragt. "Bodystocking" insisterer bogen på at kalde det. Et par sider længere henne er der så et billede af det, jeg (sikkert helt forkert) kalder en sparkedragt med lange ben. "Lang bodystocking" står der under dét billede.  Glimrende ord, naturligvis. Står godt til "traktor" og andre ord som typisk optræder i små børns ordforråd.

Så sad vi der og læste nok så hyggeligt om gaffel (gappe), puslespil (fussebill) og kommode (kemuij). Og så nåede vi til billedet nedenfor.  Hvorefter Hitteniecen peger begejstret, og siger BØGER!!!

Ja ja. Jeg ved godt, at der står "reol" nedenunder billedet. Men jeg er altså ikke den, der retter hende i dette tilfælde.

Lang bodystocking, my ass.