Uden Dig (en alternativ version)

(Blog post in Danish - as it is a re-writing of a Danish song, so won't make much sense in English anyway. So international reader(s), please come back some other day :-)



Sommeren 2016 har været lidt mangelfuld på visse områder. Solskin og kys, for eksempel. En af min veninder bemærkede, at ikke alene føles det som om alting er i flux; mange af sommerens danske hits har også været sådan lidt i mol.  En anden veninde introducerede mig for Maja og De Sarte Sjæle ... og så begyndte jeg at tænke lidt. For det er en fin lille sang, men her - 25 år efter at Spice Girls slog igennem - er der generelt lidt langt til  "I'll tell you what I want, what I really really want" i mine højttalere pt.

Så jeg drak vin, og med lidt lyrisk inspiration og assistance fra min veninde endte vi med denne alternative udgave. Fordi, mænd. Vi kan jo godt Uden Dig. Vi vil muligvis helst MED Dig. Men vi kan godt Uden.

(Og til min seneste, hvis du meget mod forventning læser med - neeeej, den er ikke til/om/pga dig. Undtagen næst-sidste linje. Dén er.)

Så hermed, til fri afbenyttelse og fællessang. De originale tekster kan ses i videoen ovenfor, og her er den alternative. Og jeg håber det er okay med Maja.

Der er nye beskeder på min telefon
Den ringer men jeg gider ikke tale med nogen
Jeg vil bare sidde derhjemme og tænke på dig
Det hele er noget lort
Det hele er noget rod
Det hele flyder over i mit hoved
Nej vent lidt - det' OK - uden dig

Jeg skipper kuren og jeg dropper at æde skyr
Det' nemlig ligemeget hvad jeg så end gør
Snører sko, finder nøgle, slukker lys
Låser døren
Jeg er lige gået forbi din lejlighed
Det var okay i og for sig
Jeg har spildt alt for meget tid
Det' sgu fint nok uden dig
Jeg gik ned ad gader hvor vi har gået
Og haft det så sjovt du og jeg
Jeg spørger mig selv, går jeg glip af noget
Det bli'r heldigvis et nej

Hurra for min arrogance
Du fik jo verdens bedste chance
Men du viste dig at være et kiks
Jeg smiler bredere fra dag til dag
Jeg ved der ik' er noget nag tilbage
Nogle gange hjælper det at drikke vin

Jeg er kommet så utrolig langt videre
Mens du sidder og bli'r ældre og grimmere
Du har lang vej hjem
Og så det ikke engang hjem til MIG

Jeg vil gerne gå over til din lejlighed
Det' da okay i og for sig
Men der er ikke noget der
Jeg skal videre uden dig
Jeg går på de gader vi ik' har gået
Og ser på verden uden dig
Har Medina monstro fat i noget?
Musikken den er kun for mig
Jeg ta'r en taxa ind til Andys Bar
Og ser hvad København nu har
Der skal drik's mange mange flere drinks
Muligvis på Bobi Bar
Og tiden er gået
Og dagene er gode
Og jeg ved det ikke kan undgås
Pludselig står du der med en anden som så si'r
Øv, du er hende den seje 

Jeg ku' godt gå over til din lejlighed
Men hva' fa'en skulle jeg der
Der er så mange andre mænd
Så jeg tror bare jeg la'r være
Der ligger en verden for vores fødder
Den venter faktisk kun på mig
Jeg spø'r mig selv, hvad venter jeg på
Nu indta'r jeg den uden dig
Du må selv gå over til din lejlighed
Den er ikke noget for mig
Vi to var ikke spild af tid
Men jeg ka' sagtens uden dig

Stuff I did when I wasn't here, part 2: ditched the Tinder app

Som trofaste læsere vil vide, holder jeg meget af at gå på dates. Jeg har dog aldrig fået svunget mig op på niveauet fra november 2012, hvor jeg var på 11 first dates + det løse. Er ligesom blevet en smule lad, kan jeg godt fornemme.

Omvendt - er det ikke lidt dårlig stil at gå på date med det primære formål at samle inspiration til blogindlæg...? Vi lader spørgsmålet stå et kort øjeblik.

Men det skorter ikke på opfordringer fra omgangskredsen til at få lidt gang i romantikken (pseudo-romantikken) igen. Således installerede jeg for nogle måneder siden Tinder app'en på min iphone, og til de læsere, der ikke har stiftet bekendtskab med den kan jeg fortælle, at det er en app som leverer "emner" indenfor en nærmere defineret geografisk radius, og man kan så klikke ja tak eller nej tak, baseret på et billede og en ret kort tekst. Først når begge parter har klikket ja tak kan man skrive beskeder til hinanden, og lad mig bare sige det sådan, at indtil dét gik op for mig, var jeg noget nedslået over min egen mangel på succes. Som pige på diverse dating sites er man nemlig normalt ganske forkælet mht mængden af henvendelser. Men her skal man altså have sin ja-hat på.

Well... I kan jo bladre lidt nedad og se om I synes, der er noget der er værd at gå efter...
(spoiler alert: der er guf til allersidst i indlægget)

source: myfriendsaremarried

@ N ~  have you been dating recently?  I haven't much, and my friends seem to think I should and whilst I think getting inspiration for a blog post isn't the most appropriate motivation for going on dates, I installed the Tinder app some time ago.

I don't know how familiar you are with Tinder, but one of the things about it is that not unless there is a match (both you and the other person have "liked" each other) are you able to send messages to each other.  It took me a while to realise this so at first I was pretty miffed at my seemingly very low success rate - my only other experience being traditional online dating sites where you get quite a few messages simply because you're a girl.  So I had to swipe a few people to the right, which was probably a good thing all in all. I was at risk of scratching the phone with all the left-swiping I was doing.  After that I did get a few messages, most of which were of the NSFW kind.

Anyways.  I've since uninstalled the app - but you tell me: was it a mistake?  Should I have reached out to some of these guys?  Was there solid gold in there?

Here goes...:

[Oooh, your wedding photo as

profile pic!  I'm sure your wife

(or ex-wife) (or very-soon-to-be

ex-wife) is thrilled to be included here...]

Translation:

"As Nik&Jay* would say: 

when a light goes out,

another is lit.... and good guidance is the

best GPS (Gaiety, Passion, and Smile) to 

start the day and end it. We will never

be too wise, old or clever to learn

something new every day."

(translated more or less word for word,

as true to the original as possible.

This guy is all about da

meaningful conversations...)

 *Editors note:

[Danish pop duo with extreeemely

"deep" and philosophical lyrics

.....you may detect a hint of sarcasm here] 

[A true playboy bunny.

Who wants to play with

his fluffy lil' ears?]

[I see what you are trying

to tell me ....

but no. Just no.]

Translation:

[It actually starts out quite well:]

"171 cm tall

Carpenter

Kind, nice and quiet guy.

If you want to know more, then

"like" so we can get to know each other"

[Then I think he smoked some

weed - it kind of goes off track from here:]

"And it isn't my kid I say Jacob

likes to go out on the town sometimes

To hold what I like

I like cats and dogs

I came dangerous journey to

Spain and Norway Germany

and more difficult."

[yup, definitely high on something]

Translation:

 "178 cm tall

Coach

Sexology Student

Tantra

"Do not yearn for the lights of

me or others but acknowledge that

you ARE love. The responsibility

for your happiness is yours alone.

Previous middle manager in a 

country-wide organisation.

Several years' experience with

redemption and with conducive

conversations. Perhaps you should

initiate contact if you are one of the

many who do not have a profile text?"

[I clicked "no" so hard I nearly

damaged my phone]

....And then I went to Scotland 

and saw this.

I might consider emigrating 

(and then, but only then,

re-installing the app)

We believe in love

Best section ever in the free newspaper - I think we should have something like this :-)

I'll go first, shall I?

"To Nicholas (?) at the AVIS call center in Barcelona who called me "early contender for caller of the week" - I always hope to get you when I call. Please tell me you're not a 22-year-old with an all-consuming interest in body building and tequila slammers?"

Signed Travel Goddess from the cold north

Feel free to add yours in the comments section and I'll make sure to share them with the rather exclusive group of people who read this blog ;-)    (Not quite "viral", but the best bunch o' readers you ever did see)

Iphone billeder fra verdens bedste sektion i den engelske udgave af Metro Express. Det skal vi da have herhjemme!

Jeg starter lige en her på bloggen:

"Til Nicholas (?) på AVIS Call centeret i Barcelona, som udnævnte mig til "tidlig kandidat til Ugens Opkald" - jeg håber altid det er dig, der tager telefonen når jeg ringer. Please sig at du ikke er en 22-årig bodybuilder-fanatiker med overdreven hang til tequila slammers"

Underskrevet Rejsegudinden fra det kolde nord

- hvis du har et tilsvarende budskab på hjerte kan du jo skrive det i kommentarfeltet. Så skal jeg sørge for at det bliver delt med den eksklusive skare som udgør denne blogs læsere. Ikke verdens største flok, men så afgjort den bedste :-)

True love is out there

Jeg har overspringshandlet i dag. På to-do-listen stod bl.a. tøjvask, støvsugning, og ukrudtslugning. Ingen af delene har jeg nået; til gengæld er jeg stolt over at kunne sætte flueben ved telefonsnak, kartoffelhypning, og Verdens Længste Middagslur (hej, Indre Erna).

Da jeg var nået igennem denne udmattende agenda var jeg lidt på facebook, lidt på twitter, og lidt på dating.dk hvor jeg jo stadig har en profil men fordi jeg er for nærig til at smide penge efter den, kan jeg ikke hverken skrive til folk eller se, hvem der "kigger" på mig. Men jeg kan vindues-shoppe, kan jeg. Og det gør jeg. Med noget blandede følelser, for det jeg ser mest, er enten mænd der er godt på vej til at ligne min far (og min far er en meget flot mand, men jo altså ikke ligefrem i min "målgruppe"), mænd der er i den modsatte grøft og ligner nogen jeg datede i mine teenage-år, og så sker der en sjælden gang det, at jeg ser en jeg kender i virkeligheden. Eller kender til i virkeligheden. For eksempel en (meget fjern) bekendts ægtemand. Av.

Men i dag så jeg en, som muligvis kunne friste mig til at slippe nogle af mine surt fornøjeligt optjente slanter. Læs, og bedøm selv ...

@ N ~ today is a public holiday here in Denmark.  I had a to-do list, of course, and have failed to tick off laundry, hoovering, and weeding. But the day is not at all wasted because I'm proud to say I managed to fit in an hour-long telephone conversation, earthing up my potatoes (which are starting to sprout, yay), and taking The Longest Nap Ever.

When I awoke from the latter I checked facebook, twitter, and then that dating site I used a couple of years ago (remember the November of 11 first dates). I still have a profile on there but it's dormant because I'm too tightfisted to pay the exorbitant membership fees. That means I can't write to anyone, and I can't see who has been looking at my profile. But I can window shop - and I do.

It's usually a dull experience. Most of them either look a bit like my dad or like they're trying to impersonate Bryan Adams' "18 till I die". A couple of them I actually know in real life. And the other day I saw someone who is, as far as I'm aware, married to a distant acquaintance of mine. Ouch.

But today, I came across this one. And if ever there was someone who could tempt me into renewing my membership, it just might be him. See for yourself:

>>>
SWM in dead-end job seeks dumpy neurotic for mutual psychological torture, tepid sex, and co-dependency. I enjoy drinking, smoking, pornography, and self-righteous indignation.

I have middling intelligence but try to appear smarter by affecting a world-weary air, memorising useless facts, and chuckling at my own mean-spirited, agenda-driven jokes.

I'm 37, but look 47 and feel 57. You are a whiny, bitter troll with a misplaced sense of entitlement and unrealistic expectations. In time you will become coolly hostile when I don't fulfill every unmet need you've ever had. Bonus points if you just finished screwing every boy in town and but now want to take it slow with me.

My perfect night would include getting hammered in a sleazy bar while you flirt with horny shrivelled old drunks, followed by an embarrassing screaming match. I would be open to an unsatisfying fling that leaves me filled with regret and dread but prefer a long-term, soul crushing descent into booze and pills. No friendships. I don't need any bloody friends.

Age unimportant, but I will condescend to women under 30 and rehash mother issues with women over 57.

Serious replies only, please.

P.S. If you laughed at least once reading this, you are my kind of girl.
<<<

(image from graphicsfairy.com)

22 December - The Magic

Årets Juletræ - og beklager hvis nogle af billederne er slørede; det skyldes aversion mod blitz og hænder, der ryster af iver ...

Wanna date a foreigner?

Hvilken decideret behagelig lørdag. Jeg har futtet rundt i mit køkken og bagt Signes mavepine-cookies (anbefalelsesværdige! Kan også med fordel indtages rå - min egen private svaghed ...) og Køkkenfasters knækbrød (bør ikke indtages rå - er til gengæld fantastiske; især hvis man messer for sig selv "det er det sunde fedt, det er det sunde fedt, det er det sunde fedt" mens man spiser sig mæt i dem).

Mens jeg tussede rundt og hyggede mig, hørte jeg radioavis. En af historierne var, at hver anden dansker gerne vil sige pænt nej tak til et muslimsk svigerbarn. Især de danskere, som har pigebørn, kunne jeg forstå.

Nu var mit indianernavn i 7 år jo "Danser med Persere" (iranere altså - ikke kattene). Så jeg synes, jeg har en vis baggrund for at have en mening om det emne.

Og min mening er: det er lige meget. TOTALT lige meget. De skal bare være gode mennesker, svigerbørnene.

Muslimer har jo nemlig det tilfælles med protestanter, at de faktisk ikke er specielt ens. Bare tænk på spændet mellem de allerargeste Jehovas Vidner og kun-ved-jul-og-bryllupper-kirkegængerne. Og hvor mange nuancer der er der imellem.

Nej, jeg har ikke lyst til at være kærester med en rabiat muslim. Men jeg har heller ikke lyst til at være kærester med en aggressiv indremissionær, som vil trække sine holdninger ned over mit krøllede hoved og få mig til at rette ind.  Faktisk vil jeg slet ikke være kærester med nogen, der vil præke for mig og som ikke giver køb på én eneste af sine egne holdninger, thi han kender Den Eneste Sande og Rette Vej. (Det udelukker så også en del politikere)

Jeg vil derimod gerne være kærester med en sød muslim, hvis jeg møder sådan en. Sådan en, der godt nok ikke gider æde min hjemmelavede leverpostej (og den er ellers god!) men som heller ikke forlader bordet i protest, fordi der står både flæskesteg og kyllingefrikadeller på det.  En som godt gider at holde Jul med mig og min familie - bare han må slippe for den norske Juleribbe og nøjes med Juleanden - og som til gengæld inviterer os med til at fejre Eid.  En som måske nok gerne vil have sin søn omskåret, men hvis verden ikke styrter i grus hvis det ikke sker.  En, der holder af mig som jeg er, og som tror på Rummeligheden.

Og ved I hvad? De findes. Endda i flere udgaver.  Nu var min eks faktisk ikke muslim, men han kom da i den grad fra de varme lande. Og ja - mine forældre var da afventende, da jeg først kom trækkende med ham. For så mange eksotiske udlændinge bliver man ikke eksponeret for her i Verdens Navle hvorfra min verden går, og i øvrigt skal alle svigersønner jo lige ses an.  Men de blev helt utrolig glade for ham - ikke på trods af at han var udlænding, men fordi han var (er!) et fantastisk dejligt menneske.

Og det er dét, det handler om, når man skal ud og finde en, man gerne vil dele sin verden med. Man skal finde de Gode Mennesker. Man skal finde dem, der føles som en handske der bare sidder perfekt. Man skal finde dem, der passer ind i ens liv, og hvor man passer ind i deres. Man skal finde dem, der passer på én, og som har lyst til at fusionere de to forskellige baggrunde til én fælles fremtid.  Og så er det faktisk ligegyldigt, om de to baggrunde hedder kristen/muslim, jyde/københavner, dansker/italiener, eller hvad. 

Det handler om at finde Gode Mennesker. 

Og om at være et.

@ N ~ today's blog post is my two cents on a story I heard on the news today. According to a survey, 50% of Danes would very much prefer it if their future son (or daughter) in-law did not come from a Muslim background.

Now, that is quite a high number. According to some statistics I googled (for Danish readers: Danmarks Statistik, www.dst.dk), around 3-5% of the Danish population are Muslims. They get more than 5% of the news coverage, I think. Mostly bad press.

This is (often, not always) because some of them are idiots. Irrefutable fact.  But my unscientific estimate is that we have roughly the same percentage of idiots in the part of the population that are so-called "ethnic Danes".  It is probably not the same kind of idiocy, but idiots are idiots.

And we do not want to date idiots. Of any kind.  When I say "we", I mean "I", of course. But I hope I'm not alone with this opinion.

What I think is this: It doesn't matter if your future son-in-law is called Hassan and doesn't eat pork. It does matter that he is a good person.

All Muslims are not alike. They're as different as Protestants. In Denmark we have all kinds of Protestants - from the very intolerant ones to the bog-standard indifferent variety.  I think it's a safe bet to say that we have a similar range of Muslims.

I do not have any desire to date a radical Muslim. I also do not want to date, say, a devout Latter Day Saint who wants me to adopt every single one of his beliefs without so much as considering any of mine.  In fact, I do not want to date anyone who thinks he knows The True Path and is hell-bent on getting everyone else to walk it as well (this also means I would probably have a hard time with most politicians ...).

What I wouldn't mind dating is a nice Muslim guy, if I bump into one of those. The kind of man who politely says no thanks to the standard Danish "frikadelle" (meatball) which is made of pork - but who happily tucks into my Mom's alternative-frikadelle-version made with ground beef (that was an accident, actually - she thawed a package of ground beef thinking it was pork. And went ahead and made frikadeller anyway, and they were darned delicious I can tell you).  A man who will celebrate Christmas with me and my family, as long as he gets a juicy piece of roast duck (in Denmark, we generally have roast duck or roast pork for Christmas. Sometimes both). And who will, in turn, invite me and my family to come and celebrate Eid with him and his family.  A man who might think that his newborn son should have the traditional circumcision - but who doesn't fly into a rage if his wife disagrees.  A man who will like me for who I am, and who will like my family, and who believes in tolerance, give and take, and co-existence.

These men do exist. Also in the Muslim version.  My ex wasn't Muslim, but he was certainly from that part of the world, and when I brought him home, my parents were wary at first. After all - this is mostly about fear of the unknown.  But it didn't take very long before they just loved him. Not in spite of his background, but because he was, and is, a Good (wonderful, in fact) Person.

And you know what, that is what matters. Finding Good People. Finding people who fit into your life, and where you fit into theirs. Finding people whose family you like, and who like yours. Finding someone who wants to take their own specific background and blend it with yours to create a new platform from which you can meet the world together. And this applies to all combinations -  Dane/Foreigner, Countrymouse/Citydweller, Protestant/Muslim, you name it.

It's about finding a Good Person. And it's about being one.

En hjælpende hånd - og en hyldest - til kærligheden

Med jævne mellemrum er der nogen, der efterlyser kærligheden på Vejle station.  Sidste gang var det en noget sendrægtig person - vedkommende efterlyste "pigen fra toget i november 1998". 

Denne gang er vi kun ca. 12 måneder tilbage i tiden. Er der mon nogen i læserskaren, der kender en Claus, som var til Give Open Air sidste år??  For så skal I lige hen og ruske op i ham!  Hvem ved, hvilke gode ting, der venter ham?  

Og apropos det med kærligheden, så vil jeg også lige benytte lejligheden til at ruske op blandt de yngre i læserskaren. Hvis der er nogen.

For et par dage siden læste jeg nemlig denne hårrejsende nyhed:

Det, det handler om, er, at kun 20-30% af teenagere i dag har en kæreste, hvor tallet pre-facebook var noget højere. Tilsyneladende handler det om, at alle de "likes" man får på facebook kan opfylde det behov, vi alle har for at blive set og bekræftet - hvilket tidligere var en funktion, som primært blev udfyldt af ens kæreste. (De skriver også noget om, at det er vigtigere at have et godt forhold til familie og venner, men hvor meget nyhed er der i dét?)

Jeg kan godt se, hvad de mener.  Mine elskelige venner bekræfter mig gang på gang i, at jeg er dejlig. Både her, og på facebook. Se bare hvor mange, der elskede den Pink Lemonade, jeg indtog på Memphis Roadhouse i går:

17 likes -whoop whoop

(det er MIG de holder af. MIGMIGMIG - og min Pink Lemonade)

Men alligevel. For sadden, altså.  Hvor dejligt masser af "likes" end er- og jeg vil gerne understrege, at tallet endog var 50% højere, da jeg lagde et billede af Newport Quay Hotel's English Breakfast på i marts. Det er dét, folket vil ha'! :-)    -  så er det IKKE. På NOGEN måde. OVERHOVEDET. I nærheden af at være lige så skønt som at være nyforelsket.

Man får ikke kildren i maven af det. Man får ikke pludselig overvældende meget energi, så man pludselig får pudset alle vinduer i huset OG bagt en kage. Man får ikke ekstra meget lyst til at gå i skole, fordi samtlige frikvarterer rummer muligheden for et glimt af Ham.

Jeg har dæleme været forelsket i mange.  Og ved I hvad, det har faktisk været dejlige fyre allesammen.  Jeg er godt klar over, at jeg lyder uhyggelig meget som Suzanne Bjerrehuus nu, men der findes simpelthen ikke noget bedre end at gå og være småforelsket i en eller anden. Det behøver overhovedet ikke at være la grande amour og føre til alters og fødegang, slet slet ikke. Af og til behøver det ikke engang at være gengældt.  Men det krydrer livet på en måde, som facebook never-ever kommer til, hvis du spørger mig.

(det betyder ikke, at I skal holde op med at klikke "like", altså! :-)

Altså. Jungs und Mädels.  Gå ud og forelsk eder.  Kys så meget, I overhovedet kan. Lad være med at trampe unødigt på folks hjerter og fødder.  Vær overbærende overfor fjolser, men kun indtil en vis grænse (den ligger dog lidt længere fremme end man umiddelbart ville tro). Og flet fingre, og mærk suget i maven.

Jeg lover, du bliver kun smukkere af det.

KH Den Viise.

Just because :-)

@ N ~  remember THIS blog post?  Some guy searching for "a girl who stepped off a train here in November 1998"?

The commuters at my local train station do not seem to be the quickest bunnies in the forest.  Again, today - the top picture - some girl looking for a guy she met at a festival last summer.  But as I believe in love, I give them a helping hand by spreading the word here :-)

More love-related news from Denmark:  Apparently, since facebook, fewer teenagers have girlfriends and boyfriends. According to the article in the screenshot, the "likes" we get on facebook and other social media can, to a certain extent, fulfil our need for acceptance and recognition, thus reducing the need for a romantic partner.  Allegedly, the number of Danish teenagers who have a girlfriend or boyfriend has dropped by as much as 40% in recent years.

And I object. Because I am all for falling in love, kissing, holding hands, getting your heart broken, picking yourself up, lather-rinse-repeat.   I don't think there was ever a time in my teens when I wasn't in love with someone.  It was rarely reciprocated, but that didn't seem to matter so much.  I remember suddenly looking forward to going to school because I might catch a glimpse of Him during recess.  These days, the extra energy usually manifests itself in window washing or similar, but the feeling is the same and I cannot help but think that my life would be very much poorer without it.

(Yes, still totally available for dates, and contrary to popular belief -mostly among my colleagues- it doesn't really have to be more than a date.  It's just been aaaages since anyone asked me out to dinner)

(And speaking of dinner - I went to an American barbecue place yesterday to celebrate 4th of July by indulging in pink lemonade and pulled pork. It was awesome.  We waddled out of there and had to modify an old saying to "first comes love, then comes marriage, then comes brisket in a baby carriage" because one of my friends -who is normally quite skinny- really looked as if she was having a food baby.  Marvellous.)

Did you have a good day yesterday?  And has the mailman been to see you again?

Så lukker november

Hold da op - det er 11 dage siden jeg sidst skrev. Undskyld mit fravær. Men jeg har jo haft travlt, altså...

Jeg bladrede lige min kalender igennem i dag - og ja, bladrede. Det er sådan en papir-en. Mine venner fra efterlønsklubben sværger også til dem.  I den findes håndgribelige beviser på, at jeg - sofaslumreren over dem alle - i den sidste måneds tid har været på ikke færre end 11 dates. Plus veninde-dates, faglige arrangementer, banko i forsamlingshuset (vel tæller det da med i det sociale udslusningsprojekt), familietamtam, fødselsdage osv.

Pyha. Jeg er faktisk lidt træt nu. Og eftersom jeg tyvstartede lidt i slutningen af oktober, så tillader jeg mig også at tyvslutte lidt, her et par dage før vi hopper ind i Yndlingsmåneden.

Aaaaaah. Hej sofa. Hej Blog. Har I savnet mig?  Og er I ved at dø af nysgerrighed efter at høre, hvordan det så er gået?

Lad mig sige det sådan her: Jeg er stadig ugift :-)

Men det har været en grande succes. Virkelig!

Jeg har været ude med Doktor Dating. Manden, der startede ud som stiv, kedelig IT-nørd med salsa-tendenser, hvorefter han efter 20 lange minutter sadlede om til "venne-programmet" og dermed forvandledes til (mere) interessant professor-type, som både bød på middag og mindre foredrag om Mænd&Kvinders parringsritualer og især indledningen til disse (altså, dating).  Jeg har drukket kaffe med en mand, der ville se mig, selv om jeg havde sagt til ham at jeg ikke gad nogen, der havde børn fra før. Han var sød og rar, og blev slet ikke sur over, at jeg kom til at sende Anni Fønsby i stedet for mig selv. Jeg har drukket endnu mere kaffe med en tysker, hvis mave indvendigt må være lavet af stål (en date med ham = xx liter kaffe = dårlig mave næste dag, men kun for mit vedkommende). Han viste mig sin modeljernbane, og jeg betroede ham til gengæld, at jeg ønskede mig en grævling. Jeg har hængt ud med en mand, som næsten var for flink til sit eget bedste (flinkhed er i øvrigt ikke en dårlig ting. Der kræves bare andet og mere). Og spist nachos med en mand, der på sit profilbillede var iført langt hår og diabolske håndtegn, men i virkeligheden var umådelig fredelig; ja jeg var nærmest lidt skuffet over at alle satanistiske tendenser så totalt glimrede ved deres fravær. Jeg har gået tur med en canadier, som fik mig helt op at ringe med sin vildmarks-agtig-hed, men det er dømt til at mislykkes; indekat som jeg jo er. Nachos har jeg også spist med en fynbo, som faktisk lod til at finde min kamp med umådelig elastisk ost ganske charmerende (det var fandeme en kamp; jeg sad nærmest med oste-guirlander ud over det hele; hvorfor i alverden knækker det ikke bare når man strækker det mere end 10 centimeter??). Jeg kunne ikke leve op til en tidligere date, som gav ham et blowjob på første date (hun ville nemlig ikke have sex den første gang, og som enhver Bill Clinton-fan ved, er blowjobs ikke sex). Men han syntes jeg var flink alligevel; det gjorde hans hund også og den viste det ved at bide mig i fingeren. Jeg var ude med en skaldet mand med langt skæg, som forærede mig krydderier og tulipanløg. Og her til sidst gik jeg på date med en ungarer, som jeg slæbte med på den mest fedtede burger-joint jeg overhovedet kunne komme i tanker om. 

True Romance (ahem...)

Hvilket han tog i stiv arm, og endda trumfede ved at fremtrylle et fyrfadslys med ordene "I just wanted to contribute to the romantic atmosphere" :-)

Så altså. Som sagt er jeg ikke blevet gift (ellers havde I jo også fået invitationen, iggå). Men jeg har hygget mig og jeg har moret mig. Hver og en af de mænd fortjener et kys til Jul. De får det bare ikke nødvendigvis af mig...

@ N ~  dear father, forgive me for I have sinned and it has been 11 days since my last confession   Dear blog-reader, forgive me for I have sinned and it has been 11 days since my last blog post.

Strike that. I haven't sinned. I've just been on a few dates.  11, to be exact, plus birthdays, "friend dates", early Christmas parties, corporate events, family get-togethers, etc. etc. etc.

I'm really quite tired. But I had a ball.

I went out with a man who shall henceforth be known as Doctor Dating. He started out as a somewhat "stiff" IT-nerd with a salsa fetish - after about 20 minutes of non-chemistry, he switched to friend mode and became witty and even quite entertaining. He bought me dinner and treated me to a lecture of the Dating&Mating rituals of Men&Women, plus a review of my dating profile (it was positive, phew).  I went for a walk with a Canadian who made me all a-flutter with his Wilderness-ways, but as we all know, Tine + kayaking/hiking/camping/hunting is most definitely not a match made in heaven. I drank waaay too much coffee with the German guy, remember, the one I told I wanted a pet badger? And almost as much coffee with a very nice man who said he wanted to meet me even though I informed him there was zero chance of a relationship because he already had kids. He was nice, and he said I had beautiful eyes, and he didn't mind the duck lips (yes, he was the lucky dude who got to date me after my "botox" incident).  I have parked a guy in the friend zone. And I have been out with a guy, whose previous first date treated him to a blow job. I just treated him to the sight of me battling extremely stringy cheese as we shared a plate of nachos, but he said he liked me anyway. His dog liked me too, so it bit my finger.  I've found out that certain Portuguese men are surprisingly witty and sharp, and that the guy who has long, Seattle-grunge style hair and throws diabolical hand signs on his profile picture is surprisingly meek in real life.  I went out with a bald, bearded guy who brought presents in the form of spices and tulip bulbs. And last weekend, I had a marvellous date with a Hungarian - I took him to the greasiest little burger joint I could think of, and he took it all in his stride and placed a tea candle on the table, saying "I just wanted to contribute to the romantic atmosphere" :-)   (After the candle light supper we looked at Christmas lights, and then I subjected him to the regulars' annual Christmas dinner at a tiny bar I've never set foot in before...)

- a bit much? nah....

So, yeah. I'm still un-married (you knew that. Otherwise, there would have been an invitation in the post for you). But I've met some lovely men. All of them friendly and nice. Some sexier than others. Each and every one of them deserves a kiss for Christmas, but it won't necessarily be delivered by me (I'm hoping some of Santa's other elves will step in)

And I hereby declare November closed. There's two days to go, but I started the project in late October, so I'm allowed to sneak out early. After all, I make the rules. And I am ready to immerse myself in All Things X-mas ***

Efterlysning

Jeg så denne efterlysning på Vejle station her til morgen, og eftersom noget tyder på en rimelig lang reaktionstid tænkte jeg, at vedkommende nok havde brug for al den hjælp, han kan få.

Derfor: hvis nogen har set en pige stige af toget i Vejle for trettenethalvt år siden, eller hvis vi endog er så heldige, at en af de kvindelige læsere SELV er steget af et tog på bemeldte station hin regnfulde efterårsmåned det herrens år 1998 - så henvend jer endelig!

@N: This was posted at my train station this morning. It reads: seeking girl who alighted train at this station November 1998.

Fascinating stuff!! Do you think their eyes met for the briefest of moments, just as she stepped off the train and he was getting on? He wanted to run after her, but the whistle sounded and the doors closed behind him. He ended up marrying the girl next door and it was a mediocre but ok life until one day she left him for her dentist and now he thinks, hey, wonder what happened to That Girl?

That, or someone is taking the piss, and some poor guy's cellphone is being flooded with texts.....

(blogging from phone; pls forgive typos)

Und jetzt mit Bus

Har I set det sner udenfor?  (ja, beklager til eventuelle fremtidige læsere, som beskuer denne blog en hed juli-dag. I skrivende stund daler små, fredelige snefnug ned over det sydlige Århus. Nøj hvor er det pænt).*

Desværre var det endnu ikke begyndt at sne i morges, da jeg skiftede tog i Skanderborg. Men koldt var det. Først var det tog, jeg skulle videre med, lidt forsinket. Så var det lidt mere forsinket. Og så kom der en meddelelse om signalproblemer m/tilhørende ukendt tidshorisont.

Min mås var kold.

Og der var mange mennesker inde i 7-eleven.


Så jeg satte mig ud på bænken igen, og fik en endnu koldere mås. Trods de to Metro-Express'er, jeg havde polstret bænken med.

Men så kom jeg til at tænke på de blå busser, som jeg jo betjente mig af, da jeg endnu havde et 8xxx-postnummer. Og minsæl, om ikke der afgik en sådan mindre end 10 minutter senere. Fortsat intet tog i sigte; mig på bus.  Og straks påmindet om det ikke ubetydelige frynsegode ved at køre med rutebil: teenagere, deres mobiltelefoner, og deres faschinerende LIV, som man i løbet af en relativt kort bustur kan nå at blive ganske opdateret på.

I dag sad jeg ved siden af Niklas' kæreste. Jeg ved ikke, hvad hun hed, men han hedder Niklas Poulsen og han er i knibe. For han skriver kolde sms'er, gør han!!! Og de kommer ikke engang til tiden! Og ej mand, hvis du bare kunne se en sms han sendte i går. For han synes, at hun sender kolde sms'er, men hallå, hun skriver sgu da altid skat og han sender bare en smiley, og så gider hun da ikke skrive skat. Så får han bare en totalt skat-og-smiley-løs sms! Og så havde Victoria (ved ikke helt, hvem hun er men fornemmer klart, at hun er en dulle med unaturligt lyst hår og blyantstynde øjenbryn) skrevet inde på facebook at hun skulle i byen og var der nogen der ville med, og så havde han skrevet at han var frisk. Men hans kæreste er da ligeglad med, om han går i byen med Victoria [Viktå:rja]. Men han skal fandme [fammar] ikke røre ved hende. For SÅ bliver det ikke sjovt at være Niklas Poulsen.


Jeg ved ikke, hvor sjovt det er at være Niklas allerede nu. For ovenstående er kun de brøkdele, jeg nåede at lære udenad mellem Skanderborg og Stilling.


Der var år'nlig lagt i kakkelovnen - i 9.a i dag.


* Vejr-update: Nå, den holdt ikke rigtig, den sne. Nu regner det bare. Tænkte I gerne lige ville vide det.

The times they are a-changin

Endelig. 1. september. Officielt den første efterårsdag.  Dagen, hvor vi kan holde op med at lade som om det er sommer. Dagen, hvor det er helt legalt at finde en lunere dyne frem. Dagen, hvor det er OK at det begynder at dufte efterår, når man stikker næsen ud af døren tidligt om morgenen.


I dag er også dagen, hvor jeg officielt fraflytter Århus. Hvor jeg efter 11 år med et otte-tusind-og-noget postnummer nu skal vænne mig til at skrible en anden afsenderadresse, hvis jeg nu skulle finde på at sende brev til nogen. Hvor befordringsfradraget bliver større. Og hvor jeg på ægte teenagervis har været inde og ændre min facebook-status til 'single'. Så bliver det ikke mere officielt, gør det? 


En rask vejrudsigt for Tines liv, efteråret 2011 siger at det bliver rusk&regn, men hen under Jul skulle det klare op igen. Og så tegner 2012 i øvrigt rigtig, rigtig godt (blev der sagt)!

Cloud ~ Silver lining ~ v. symbolic

@ N ~ today is the first day of Autumn (or Fall, if you will. But I prefer Autumn). In Denmark, this has been the second wettest summer on record. Another 2-3 milllimetres of rain and it would have been number one.  Too bad.  Please don't give it another go next year. (Who am I addressing here? weather gods?)


I like Autumn. It's especially welcome this year - we can now officially stop pretending it's summer, and embrace the chilly weather, the clear blue September sky, dig out the winter duvet and indulge in hot cups of cocoa.


1st of September 2011 is also the day I officially renounce my Aarhus residency. I no longer have an 8xxx post code, and on facebook, I am no longer 'in a relationship' (I tell you, it doesn't get more official than that).


The times they are indeed a-changin', as are most aspects of my little life. I am currently back with my parents for a while (Gott sei dank, I have awesome parents, so it's not as horrific as it may sound, although "yes, I'm 35 and live with my Mum & Dad" is perhaps not my best Unique Selling Point....).

ragetoons.com

While we breathe, we hope - part deux

Som tidligere nævnt hører kontaktannoncerne til mine favoritter, når jeg tyrer avisen igennem.  Og da jeg jo deler alt med jer (alt, simpelthen) kommer lige en lille tour-de-force. Alt sammen fra de seneste par måneder.

A girl, seeking a man she met at a hotel in June.

Apparently they did not speak. She detected

such "presence" and "searching" in his dark,

serious, intense eyes - he drew her like a

magnet and she has been thinking of him ever

since.  She left [the hotel lobby/restaurant]

quite suddenly because she felt a sudden fear

of being really close to something she

has been seeking (and it seems she had an

appointment to keep as well; don't you just

hate it when your plans stand in the way

of true love?)

Aha! A well-endowed and shaven (I-don't-think-

he's-referring-to-his-beard-nudge-nudge)

slim 55-year old male seeks chubby, naughty

mistress age 48-65 with big/slash/huge bosom,

EFGH cup. Tattoos welcome, would like

steady relationship (now, how that can

be combined with the whole "mistress"

job description is beyond me, but what do

I know)

This one is my favourite. It's from July this

year and the person is, apparently,

seeking a girl he made eye contact with

shortly before stepping off a train

in 1.9.9.8 !

You can only reply to this ad by sending

a text message describing said encounter,

giving the name of the train station

and a description of yourself so he

knows you're not an imposter.

Personally, I think if you place a personal

ad looking for someone you locked eyes with

for maybe 20 seconds more than a decade

ago, you are in dire need of a life.

Sorry, that's just boring, un-romantic me.