Anatomisk korrekt julepynt

Indre Lecia regerede i weekenden. Hun havde på formidabel vis haft held til at få mig til at takke ja til julefrokost både fredag og lørdag, og da jeg blev viftet om næsen med en koncertbillet til torsdag, lød der også et rungende ja tak.

Så hønsevagten blev udliciteret; jeg iførte mig portvin og kavalergang, og afsted det gik. Darjlig, darjlig weekend. Træt Tine i dag, mandag :)

Så lige nu har Indre Erna overtaget. Hun drikker også portvin (det gør alle de Indre Damer), og så hænger hun julepynt op. Desværre er hun en my uorganiseret - så efter at jeg har været hjemme på matriklen i 24 timer kan man nærmest ikke se, hvor smukt min søster (som havde hønsevagten) faktisk havde ryddet op efter mig.  På et tidspunkt håber jeg, at Indre Helga gør sin entré...

I mellemtiden er Scary Nissemand kommet på banen. Scary Nisse fik jeg af min eks-kæreste på et tidspunkt. Jeg ved ikke om han i selve købsøjeblikket var klar over præcis hvor ...eh, naturtro den nissefanden egentlig er. Den skal i hvert fald ikke bryde sig om at levere strømpegaver hos mig :-)

PS. Du må hellere scrolle lidt ned hvis du vil nyde synet. Jeg turde ikke sætte billedet på som det øverste. Hvis nu du er lidt sippet. Hvad man ikke vil kunne bebrejde dig.

@ N ~ I am drinking port wine and putting up Christmas decorations tonight. All should be calm and bright; the reality is that I'm creating an almighty mess in my wake. I blame it on too little sleep this weekend - I had Xmas parties both Friday and Saturday and Inner Lecia (who is, as you may recall, the party girl who lives inside my head) just loved every minute of it . Inner Erna (the little ol' lady who also lives inside my head) is now looking forward to a couple of early nights.  Inner Helga (ze very organised one who struggles to dominate the remaining space in my head; not very succesfully I should add) has gone AWOL.

I don't think I've ever delighted you with pictures of this particular part of the Christmas decoration scheme before?  It was a gift from my ex boyfriend and I'm not sure if he knew just how anatomically correct this dude was when he bought it.  But here it is. This one had better NOT leave any presents in my stockings though ;)

Ho Ho Ho. Merry feckin' Christmas 

True love is out there

Jeg har overspringshandlet i dag. På to-do-listen stod bl.a. tøjvask, støvsugning, og ukrudtslugning. Ingen af delene har jeg nået; til gengæld er jeg stolt over at kunne sætte flueben ved telefonsnak, kartoffelhypning, og Verdens Længste Middagslur (hej, Indre Erna).

Da jeg var nået igennem denne udmattende agenda var jeg lidt på facebook, lidt på twitter, og lidt på dating.dk hvor jeg jo stadig har en profil men fordi jeg er for nærig til at smide penge efter den, kan jeg ikke hverken skrive til folk eller se, hvem der "kigger" på mig. Men jeg kan vindues-shoppe, kan jeg. Og det gør jeg. Med noget blandede følelser, for det jeg ser mest, er enten mænd der er godt på vej til at ligne min far (og min far er en meget flot mand, men jo altså ikke ligefrem i min "målgruppe"), mænd der er i den modsatte grøft og ligner nogen jeg datede i mine teenage-år, og så sker der en sjælden gang det, at jeg ser en jeg kender i virkeligheden. Eller kender til i virkeligheden. For eksempel en (meget fjern) bekendts ægtemand. Av.

Men i dag så jeg en, som muligvis kunne friste mig til at slippe nogle af mine surt fornøjeligt optjente slanter. Læs, og bedøm selv ...

@ N ~ today is a public holiday here in Denmark.  I had a to-do list, of course, and have failed to tick off laundry, hoovering, and weeding. But the day is not at all wasted because I'm proud to say I managed to fit in an hour-long telephone conversation, earthing up my potatoes (which are starting to sprout, yay), and taking The Longest Nap Ever.

When I awoke from the latter I checked facebook, twitter, and then that dating site I used a couple of years ago (remember the November of 11 first dates). I still have a profile on there but it's dormant because I'm too tightfisted to pay the exorbitant membership fees. That means I can't write to anyone, and I can't see who has been looking at my profile. But I can window shop - and I do.

It's usually a dull experience. Most of them either look a bit like my dad or like they're trying to impersonate Bryan Adams' "18 till I die". A couple of them I actually know in real life. And the other day I saw someone who is, as far as I'm aware, married to a distant acquaintance of mine. Ouch.

But today, I came across this one. And if ever there was someone who could tempt me into renewing my membership, it just might be him. See for yourself:

>>>
SWM in dead-end job seeks dumpy neurotic for mutual psychological torture, tepid sex, and co-dependency. I enjoy drinking, smoking, pornography, and self-righteous indignation.

I have middling intelligence but try to appear smarter by affecting a world-weary air, memorising useless facts, and chuckling at my own mean-spirited, agenda-driven jokes.

I'm 37, but look 47 and feel 57. You are a whiny, bitter troll with a misplaced sense of entitlement and unrealistic expectations. In time you will become coolly hostile when I don't fulfill every unmet need you've ever had. Bonus points if you just finished screwing every boy in town and but now want to take it slow with me.

My perfect night would include getting hammered in a sleazy bar while you flirt with horny shrivelled old drunks, followed by an embarrassing screaming match. I would be open to an unsatisfying fling that leaves me filled with regret and dread but prefer a long-term, soul crushing descent into booze and pills. No friendships. I don't need any bloody friends.

Age unimportant, but I will condescend to women under 30 and rehash mother issues with women over 57.

Serious replies only, please.

P.S. If you laughed at least once reading this, you are my kind of girl.
<<<

(image from graphicsfairy.com)

Slow Sunday

Ahh, mørke søndags-eftermiddage - en dejlig tid på ugen, med mindre, naturligvis, man afskyr sit job og frygter mandag morgen. Jeg er heldig at jeg ikke hører til den kategori. Egentlig havde jeg jo sådan en slags to-do liste for denne weekend. Men altså - jo, vasketøjet er ordnet, men det er sådan set dét.  Og det er helt okay. Bortset fra at jeg nødig vil have uanmeldte gæster. I hvert fald kun de rode-mæssigt rummelige af slagsen...

Jeg har dog været lidt huslig. I går fik jeg en umanerlig trang til hjemmelavet leverpostej, så jeg foretog en lille ekspedition for at købe lever&spæk (mmmh, lyder lækkert. Not)  Naturligvis stødte jeg i nabobyens Superbrugs (hvor jeg ellers ALDRIG møder nogen jeg kender, hvorfor jeg var iført mit temmelig afslappede weekend-look) ind i en tidligere studiekammerat, som var den der type fyr, som faktisk er lidt for smuk til at man tør lægge an på ham. Hvad er chancen risikoen lige for dét?  Ganz typisch.  (og til dem der tænker "aHA, ham skal hun da gafle", så må jeg hellere skynde mig at oplyse, at jeg aldrig havde et crush på ham, og at han i øvrigt er den lykkelige indehaver af kæreste (kone?) og to små børn.)

I dag har jeg så taget livtag med føromtalte lever&spæk, og resultatet blev ganske hæderligt hvis jeg selv skal sige det. Så nu ved jeg, hvad jeg skal have til aftensmad de næste mange dage (jo, leverpostejmadder er fuldgyldig aftensmad. Og morgenmad. Og snack.)  Jeg har endda også bagt kiks!

Og så har jeg modtaget en kommentar. Jeg ved godt, at jeg er elendig til at besvare kommentarer her på siden, men de bliver læst alle sammen, og jeg er glad for dem!

Kommentarerne er dog sjældent så udførlige som denne. Til gengæld giver de i 10 ud af 10 tilfælde meget mere mening:

"females a person black Hermes Handbags are generally . Except for you happen to be are available shortcomings . You can be nonetheless Hermes high heels that you could . The way with these by that can make identity and it has large bridle house check. score products even though has a dwell much more about any classy function as searching for acquire and near that which you are mens Hermes Handbags. You can find starts to search be satisfied with pay for quite . Each and every at least one" 

Plus naturligvis 2-3 links af den type, man aldrig skal klikke på, med mindre man ligefrem længes efter at få sin pc inficeret af spam og virus og hvad ved jeg. (Som regel ryger den slags kommentarer i spam-filteret, hvor jeg aldrig ser dem, men denne her fandt vej til min inbox, og det var jo helt hyggeligt)

Endvidere kan jeg fornøje jer med oplysningen om, at de fleste læsere lander her via enten facebook (utvivlsomt fordi jeg spammer mine facebook-venner ved at poste links til indlæggene - de gange, jeg har følt mig for "self promoter"-agtig og har spurgt folk om de synes det er træls, har svaret været nej. Hvis DU synes det er træls, så sig til!) eller Blogsbjerg (giver kun en anelse præstationsangst - jeg forestiller mig at Lindas læsere alle er vant til så høj standard, at de kun kan blive skuffede når de lander her) eller Google. Og hvad Google angår, så har flertallet af dem, der lander her, søgt på et af følgende ord:

Iransk mad (undskyld. Der er for lidt af det. På bloggen, såvel som i min mave)
Spider pig (som jeg engang hørte som "spejderpik" ...)
Danmarkskort (elsker kort. Men er nok ikke den bedste til at vise dig vej)
Aros (jeg er et ukulturelt fæ, men har faktisk været der 2-3 gange)
Sundhedssandaler (ikke helt sikker på om jeg har berørt det emne nok)

Jeg håber, du har en hyggelig søndag eftermiddag og aften, og at du heller ikke gruer dig for hverdagen, som kalder igen i morgen (hvis du da ikke har vinterferie - sagde hun med slet skjult misundelse)

@ N ~ this picture ^ is not from today. It has been raining non-stop.  I have made the most of my weekend - which means that the to-do list I had in my head was discarded in favour of lounging on the sofa, browsing various travel blogs.

I don't watch a lot of television - I know that many people say that, but in reality their TV is on 2-3 hours every night, but it's actually true. I don't.  Because I don't have cable, so there isn't an awful lot to watch (if I had 20-30 TV channels, I'm sure I wouldn't be as virtuous...).  But the vast internet can easily steal a whole evening, and this weekend I have (vicariously) flown Emirates First Class, sampled delicious Iranian food, and found out that enneagram-wise, I do not have any extreme tendencies and I score really low on the "leadership" scale (no surprises there then)

...mmmh, what else have I been doing this weekend?


Oh yes, I have also been indulging my inner Hausfrau (that would be Inner Erna if anyone's in doubt) and baked crisp bread and made "leverpostej" which is a sort of liver paté that Danes are insanely fond of (I'm no exception) and most foreigners find disgusting. It is made from pork liver + lard, so I can't really blame anyone for not wanting to try it ...  

And of course, yesterday when I went hunting for aforementioned liver and lard at one of the semi-local shops, I bumped into an old acquaintance from University that I haven't seen for at least ten years. I never meet anyone I know at that shop, so I was in "weekend casual" with ditto hair style. Back then, he was one of those guys who is really too pretty for his own good and certainly too pretty for me to make a pass at (for some reason I never actually had a crush on him ...otherwise I'm sure I would have overcome that particular obstacle :-) so of course he, of all people, is the one I meet. What are the odds?

I also received an e-mail with a comment on the blog - normally stuff like this goes straight to the spam filter, but not this one. (Speaking of comments: even though I don't always reply, I read every single one and appreciate them very much!)

"females a person black Hermes Handbags are generally . Except for you happen to be are available shortcomings . You can be nonetheless Hermes high heels that you could . The way with these by that can make identity and it has large bridle house check. score products even though has a dwell much more about any classy function as searching for acquire and near that which you are mens Hermes Handbags. You can find starts to search be satisfied with pay for quite . Each and every at least one" 

(for your convenience I have thoughtfully left out the two-three links that were randomly placed in the middle of the sentences. They did promise Hermés bags at unbelievable prices, but I suspect the Hermés bag is the new Trojan horse :-)

I hope you've enjoyed the weekend and don't dread Monday morning. Take care!

Alternativ form for selvforsyning

Indre Erna har været til banko i forsamlingshuset - og med mit kødforbrug rækker gevinsten faktisk til flere uger. Win!! :-)

Personlighedsspaltning, og hvorledes denne kan udnyttes i budgetmæssig sammenhæng

Hver gang jeg tager en af de der "er du introvert eller ekstrovert" prøver på nettet, scorer jeg en temmelig pæn 50/50.  Den er sikker hver gang.  Jeg ligger lige på vippen, og er både-og-hverken-enten-eller.

Det passer nu meget godt.  Jeg tror ikke nogen, der har været sammen med mig i selskabelig sammenhæng, ville beskylde mig for at være den tavse, asociale type. Men dem, der har boet sammen med mig, vil til gengæld også skrive under på, at jeg bliver utidig, hvis jeg bliver nægtet temmelig store doser alene-tid. Og som jeg bor lige nu, mutters alene i et lille hus ude på landet, har jeg det som blommen i et æg.

Det haver sine fordele at være sådan et sært, sammensat væsen. For den introverte side af mig, personificeret ved Indre Erna, er noget billigere i drift end Indre Lecia, som (med Ibens ord) er hende der drikker vin.

Og eftersom jeg indledte September med dels at få repareret Lille Blå (en træt drivaksel - bør udskiftes før den går ræddi i stykker, for det kan vist blive ræddi dyrt) og dels få repareret en tandfyldning - så er der udsigt til sparemåned her på matriklen.  Ergo må Indre Lecia køres i garage. Hun kommer på nogle få lufteture, men det bliver overvejende på Andre Folks regning (vi siger tak-tak til dem med repræsentationskonto).  I går var hun på Frihavnskroen i København, hvilket bekom hende særdeles vel.

Men frygt ej. Jeg kommer ikke til at kede mig. Herude på landet er der jo en Gu's velsignelse af gratis glæder. Skulle jeg føle mig trist til mode kan jeg således bare cykle hen og besøge Gurli Gris. Hun er altid glad for besøg.  Sig pænt goddag:

@ N ~ September is not only the first, glorious month of Autumn. It is also, at least this year, a month of careful spending. This is necessitated by my recent generous contributions to my mechanic's AND my dentist's next vacations (I don't expect they'll travel together, though).

So I am making the most of my split personality, diagnosed by various internet tests in which I invariably score a neat 50/50 on introvert vs. extrovert, and as we know, the interwebs is always right.  Introvert is much budget-friendlier than extrovert, so this month is given over to Inner Erna, the little old lady inside of me who likes nothing better than quiet evenings at home, baking her own bread, and long country walks.

Inner Lecia, the partygirl inside me, will only be allowed out on a few select occasions.  But I won't be bored, or lonely, and if I feel the need for good company, I can always go visit GURLI, the local pot-bellied pig, who is always pleased to see me :-)

Rød front

Indre Erna rapporterer, at frilandstomaterne trives noget bedre i år!

Åndenød

Jeg vandrede omkring i min have her til aften, aldeles fordybet i konversation med underholdende, interessant person.  Og midt i det hele - undskyld, hvis du var ved at sige noget vigtigt! - fik jeg øje på noget, der afsporede samtalen totalt.  Og jeg tror måske, jeg kom til at gispe højt, hvorefter jeg fremkom med nogle lettere usammenhængende fryde-lyde.

Jamen, hvad skete der dog? tænker læseren nok.  Og var det mon noget frækt???

Well.

Måske ikke ligefrem frækt. Men så afgjort betagende.

Mine kartofler er spiret.  Og hestebønnerne ligeså.  Det er STORT!!!!

----

Hallo?    *taptaptap*  er I her endnu?

Hm. Nå. En og anden skal nok hænge på endnu (hej Lena!!). Og de(n) tilbageværende skal absolut ikke snydes for fotografiske beviser.  Beklager hvis billederne er lidt mørke; jeg kunne ikke vente til i morgen med forevigelsen.

Pomme de Tine

Hestebønne! Dette er, I kid you not, det

pureste guld at have i sin have.

For man kan (næsten) ikke købe dem friske 

(undtagen når Årstiderne smider dem i en af deres

kasser, og det nyder jeg aldrig godt af; primært

fordi jeg ikke er kunde der).  Jeg har fundet dem

nogle få gange i Bazar Vest, men det var nogle små gnallinger.

Ergo: Guld

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg et par seje overlevere fra fjorårets krukkehave.

Den største overraskelse er en ribsbusk, med hvide ribs sågar.  Jeg erhvervede den for en tier i fakta (eller noget i den stil), og må skamfuldt tilstå, at den omsorg jeg gav den stod nogenlunde i forhold til indkøbsprisen.  Ikke desto mindre ser det ud til, at jeg (eller fuglene) får 4-5 klaser ribs i år. Fantastisk.

Mynte - en ikke særligt overraskende overlever.

(I krukke, må jeg hellere tilføje. Med min track

record med hidsige selvsåere, skal jeg IKKE have

mynte ud på friland)

Jeg kalder denne krukke for "Mojitos in progress".

Indre Lecia ser meget frem til lange aftener på terassen,

i selskab med produktionen fra netop denne plante ...

- Og telefonsamtalen?  Jeg måtte lægge røret på. Men har lovet at ringe tilbage senere i aften.

@ N ~ My cup runneth over. My heart leaps with joy.  

The potatoes and the broad beans that went into the ground one week ago have sprouted!!  I am aware that this is the general idea with planting things, but it never ceases to amaze me. Joy, joy, joy.  Especially the broad beans which are devilishly difficult to buy fresh in the shops here in Denmark.  

If all the potatoes are a success (I have 3 different varieties), I will not be going on a low-carb diet this year.  Neither will my neighbours and friends for that matter.  We'll see.  Last year, I planted 6 tomatoes, but the weather was so bad that the bumper crop I'd anticipated never really materialized.  Fingers crossed that the summer of 2013 will be the perfect one- long, warm, sunny days, and a light drizzle every night.  Surely that's not too much to hope for?

Last year's container garden boasts a couple of survivors.  The biggest surprise is a white currant bush I bought for about a dollar and a half and shamefully neglected.  The smallest surprise (but by no means un-welcome) is the mint - or as I (and my sister) have dubbed it: "Mojitos in progress".

That's your gardening update for the day.   Take care :-)

Lys og kvas

Jeg elsker at sætte lys i vinduerne i mit gamle hus - egentlig ikke kun 4. maj, men da ganske særligt i aften.

Jeg har nydt dagen i fulde drag - og er nu et kvashegn rigere.

Oui, kvashegn.  Her illustreret fra begyndelsen til næsten færdigt (jeg skal lige have trimmet det en anelse):

Hvis nogen synes, det ser en anelse have-u-ordentligt ud, så har de ganske ret. Men nu er jeg jo heller ikke nogen vanvittigt ordentlig person - så det passer fint til mig.

Kvashegn er smart på mange måder. Dette her har i kroner og ører kostet ca. 150 kroner (til pæle).  Hertil kommer: min faders blod og sved (det er ham, der har banket pælene i jorden - og i den forbindelse, tak til Ivan og John for lån af pælebor!).  Vistnok en flaske brændevin til Niels, der fældede træerne - men de skulle fældes alliwl, så den udgift tæller ikke med hér. Og en håndfuld cookies til bidragyderne - igen, primært min far. (De er i ovnen even as we speak write).   

Så altså en billig fornøjelse, og man sparer tilmed en tur på genbrugspladsen med alle de grene.  Og bedst af alt: jeg har hørt, at havens dyreliv er glad for det. Altså, ikke lige naboens kat, men hvis der flytter en fugl eller et pindsvin ind, så bliver jeg den lykkelige Tine!

@ N ~ on the evening of 4th of May, we traditionally put candles in our windows to commemorate the end of WWII.  

Earlier today, I made a twig fence - I wonder if that's the right word?  You can see the pics, so tell me if it has a different name.

I'm ever so pleased with how it turned out.  It's not a particularly "neat" fence; quite the opposite, so it's perfectly suited to the gardener (= me :-)    

I'd been wondering what kind of partitioning to put up at the western end of the garden, which is completely open. Then, a few weeks ago, my mom had 2-3 trees in her garden cut down, and the idea of using them to make a twig fence jumped into my mind.  It's really cheap, quite simple to make (especially if you have someone to help you dig the post holes - thanks, Dad!!!), and is an easy way to get "rid" of all the twigs and branches from the trees that were felled.  And best of all: it might attract birds and, dare I hope for it, hedgehogs.  Win!! 

SÅ, Faster Aspargestyv!

Her på matriklen roser vi os selv for 2 ting (mindst):  Vi tænker langsigtet, og vi tager hensyn til familiemedlemmers kleptoman-kulinariske tendenser.

Således har jeg i dag lavet et aspargesbed og plantet 10 aspargeskroner - det hedder de, og de er lige så fornemme som navnet antyder. Min far mener dog, de mest af alt ligner skægget på ham der fra Pirates of the Caribbean. Jeg er rimelig sikker på, at det ikke er Johnny Depp, han har i tankerne ...

Anyways, asparges er plantet og nu genstår så bare at nurse, håndluge, forkæle med gødning (ja, jeg er sådan en, der har tang med hjem fra stranden), og ikke mindst VENTE. For der går 2-3 år, før man sådan virkelig må frådse i dem.

Jeg væbner mig med tålmodighed - og måske en stok så jeg kan holde Faster Aspargestyv lidt på afstand af bedet de kommende 2 somre .... 

(må hellere tilføje, at jeg også lavede aspargesbed dengang jeg boede i Århus. Og at ingen fastre kom til skade dengang, så I behøver ikke at frygte for liv og lemmer :-)

@ N ~ asparagus bed - check!

All that remains now is waiting 2-3 years before they're "mature" enough to start eating. *sigh*

3 usvigelig sikre tegn på at det er forår (og at du er en bonderøv)

1. Når du bliver fanget bag en gyllespreder uden overhalingsmulighed, og i stedet for "adadad" tænker "hm, der er da sket et og andet med gyllespreder-design siden jeg sidst boede herude på landet)"

Sådan så de ud i min barndom.

Selv om der naturligvis var slukket for sprederen,

når de kørte rundt på vejene,

har jeg en meget klar erindring om, at det ikke

var vanvittig morsomt at blive overhalet af sådan

én på vej hjem fra skole.

"Så juller' vi med bener'n" som Henning Primdahl ville ha' sagt.

Anno 2013.

"Vingerne" klappes sammen =

knap så dramatisk brusebads-effekt

rundt i svingene

2. I det hele taget bliver du noget mere overbærende over for den milde duft af mo, der ligger i luften. Du tænker stadig ikke "adadad"; du tænker "næh, det bliver godt vejr i dag; så kan Ivan komme ud med traktoren"

3. Nå ja, og så indfører du følgende i dit arsenal af scorereplikker:

"Jamen, du skulle se mine rabarber, hvor fint de kommer op!!!"

- Om det virker??? Nja. Jeg vil nok sige, at det kommer temmelig meget an på hvem du siger det til.  Umiddelbart vurderer jeg, at succesraten vil være middel-til-lav, men igen, det kommer meget an på publikum.

Men jer. Som jeg udsætter for mangt og meget.  SE lige mine rabarber:

(Totalt snydebillede. Det er taget for et

par år siden i Århus.  Jeg nåede ikke lige at

forevige dem, da jeg gik i selvsving i går.

Men rabarberne er de samme - altså, samme planter,

opgravet under stoooore anstrengelser da jeg

flyttede. Jeg siger jer, de har rødder på tykkelse

med underarme! Og de har overlevet - jublen

vil ingen ende tage)

@ N ~ I actually think spring is here to stay now (please don't let me jinx it)- this has just been the longest winter ever.  With spring comes, at least in my rural area, the seducing smell of manure.

I reckon I am now fully (re-)integrated in my local community because yesterday, when I got stuck behind a  - what's-it-called? Muck spreader? they're pictured above; I'm sure you know what it is - I didn't think "ewwww"; I thought "oooh, muck spreader design has really moved on since the mid-eighties".  I have vivid memories of riding my bicycle home from school, and hearing a tractor pulling the muck spreader in the top photo coming up the road behind me.  My, how my short legs could pedal!!  They didn't have the shower contraption on, of course, but even so, it wasn't fun being overtaken by one of those ...  (I still wouldn't call it "fun" exactly, but there are definite improvements)

And news from the garden: my rhubarb, which I transplanted from my old garden last year, has survived the long winter and unless we have a really dry spring, I predict an abundance of rhubarb crumbles, rhubarb muffins, and -hopefully- rhubarb cocktails in my future.

Så lukker november

Hold da op - det er 11 dage siden jeg sidst skrev. Undskyld mit fravær. Men jeg har jo haft travlt, altså...

Jeg bladrede lige min kalender igennem i dag - og ja, bladrede. Det er sådan en papir-en. Mine venner fra efterlønsklubben sværger også til dem.  I den findes håndgribelige beviser på, at jeg - sofaslumreren over dem alle - i den sidste måneds tid har været på ikke færre end 11 dates. Plus veninde-dates, faglige arrangementer, banko i forsamlingshuset (vel tæller det da med i det sociale udslusningsprojekt), familietamtam, fødselsdage osv.

Pyha. Jeg er faktisk lidt træt nu. Og eftersom jeg tyvstartede lidt i slutningen af oktober, så tillader jeg mig også at tyvslutte lidt, her et par dage før vi hopper ind i Yndlingsmåneden.

Aaaaaah. Hej sofa. Hej Blog. Har I savnet mig?  Og er I ved at dø af nysgerrighed efter at høre, hvordan det så er gået?

Lad mig sige det sådan her: Jeg er stadig ugift :-)

Men det har været en grande succes. Virkelig!

Jeg har været ude med Doktor Dating. Manden, der startede ud som stiv, kedelig IT-nørd med salsa-tendenser, hvorefter han efter 20 lange minutter sadlede om til "venne-programmet" og dermed forvandledes til (mere) interessant professor-type, som både bød på middag og mindre foredrag om Mænd&Kvinders parringsritualer og især indledningen til disse (altså, dating).  Jeg har drukket kaffe med en mand, der ville se mig, selv om jeg havde sagt til ham at jeg ikke gad nogen, der havde børn fra før. Han var sød og rar, og blev slet ikke sur over, at jeg kom til at sende Anni Fønsby i stedet for mig selv. Jeg har drukket endnu mere kaffe med en tysker, hvis mave indvendigt må være lavet af stål (en date med ham = xx liter kaffe = dårlig mave næste dag, men kun for mit vedkommende). Han viste mig sin modeljernbane, og jeg betroede ham til gengæld, at jeg ønskede mig en grævling. Jeg har hængt ud med en mand, som næsten var for flink til sit eget bedste (flinkhed er i øvrigt ikke en dårlig ting. Der kræves bare andet og mere). Og spist nachos med en mand, der på sit profilbillede var iført langt hår og diabolske håndtegn, men i virkeligheden var umådelig fredelig; ja jeg var nærmest lidt skuffet over at alle satanistiske tendenser så totalt glimrede ved deres fravær. Jeg har gået tur med en canadier, som fik mig helt op at ringe med sin vildmarks-agtig-hed, men det er dømt til at mislykkes; indekat som jeg jo er. Nachos har jeg også spist med en fynbo, som faktisk lod til at finde min kamp med umådelig elastisk ost ganske charmerende (det var fandeme en kamp; jeg sad nærmest med oste-guirlander ud over det hele; hvorfor i alverden knækker det ikke bare når man strækker det mere end 10 centimeter??). Jeg kunne ikke leve op til en tidligere date, som gav ham et blowjob på første date (hun ville nemlig ikke have sex den første gang, og som enhver Bill Clinton-fan ved, er blowjobs ikke sex). Men han syntes jeg var flink alligevel; det gjorde hans hund også og den viste det ved at bide mig i fingeren. Jeg var ude med en skaldet mand med langt skæg, som forærede mig krydderier og tulipanløg. Og her til sidst gik jeg på date med en ungarer, som jeg slæbte med på den mest fedtede burger-joint jeg overhovedet kunne komme i tanker om. 

True Romance (ahem...)

Hvilket han tog i stiv arm, og endda trumfede ved at fremtrylle et fyrfadslys med ordene "I just wanted to contribute to the romantic atmosphere" :-)

Så altså. Som sagt er jeg ikke blevet gift (ellers havde I jo også fået invitationen, iggå). Men jeg har hygget mig og jeg har moret mig. Hver og en af de mænd fortjener et kys til Jul. De får det bare ikke nødvendigvis af mig...

@ N ~  dear father, forgive me for I have sinned and it has been 11 days since my last confession   Dear blog-reader, forgive me for I have sinned and it has been 11 days since my last blog post.

Strike that. I haven't sinned. I've just been on a few dates.  11, to be exact, plus birthdays, "friend dates", early Christmas parties, corporate events, family get-togethers, etc. etc. etc.

I'm really quite tired. But I had a ball.

I went out with a man who shall henceforth be known as Doctor Dating. He started out as a somewhat "stiff" IT-nerd with a salsa fetish - after about 20 minutes of non-chemistry, he switched to friend mode and became witty and even quite entertaining. He bought me dinner and treated me to a lecture of the Dating&Mating rituals of Men&Women, plus a review of my dating profile (it was positive, phew).  I went for a walk with a Canadian who made me all a-flutter with his Wilderness-ways, but as we all know, Tine + kayaking/hiking/camping/hunting is most definitely not a match made in heaven. I drank waaay too much coffee with the German guy, remember, the one I told I wanted a pet badger? And almost as much coffee with a very nice man who said he wanted to meet me even though I informed him there was zero chance of a relationship because he already had kids. He was nice, and he said I had beautiful eyes, and he didn't mind the duck lips (yes, he was the lucky dude who got to date me after my "botox" incident).  I have parked a guy in the friend zone. And I have been out with a guy, whose previous first date treated him to a blow job. I just treated him to the sight of me battling extremely stringy cheese as we shared a plate of nachos, but he said he liked me anyway. His dog liked me too, so it bit my finger.  I've found out that certain Portuguese men are surprisingly witty and sharp, and that the guy who has long, Seattle-grunge style hair and throws diabolical hand signs on his profile picture is surprisingly meek in real life.  I went out with a bald, bearded guy who brought presents in the form of spices and tulip bulbs. And last weekend, I had a marvellous date with a Hungarian - I took him to the greasiest little burger joint I could think of, and he took it all in his stride and placed a tea candle on the table, saying "I just wanted to contribute to the romantic atmosphere" :-)   (After the candle light supper we looked at Christmas lights, and then I subjected him to the regulars' annual Christmas dinner at a tiny bar I've never set foot in before...)

- a bit much? nah....

So, yeah. I'm still un-married (you knew that. Otherwise, there would have been an invitation in the post for you). But I've met some lovely men. All of them friendly and nice. Some sexier than others. Each and every one of them deserves a kiss for Christmas, but it won't necessarily be delivered by me (I'm hoping some of Santa's other elves will step in)

And I hereby declare November closed. There's two days to go, but I started the project in late October, so I'm allowed to sneak out early. After all, I make the rules. And I am ready to immerse myself in All Things X-mas ***

Indre Erna slår til igen

Zappede hen på TV-Avisen, netop som værten rundede af med ordene "og det bliver meget mere spændende de næste par dage".

Blev glad, for jeg troede straks at her kom vejrudsigten med lidt regn til haven.

Men så var det Sporten, der blev lavet intro til, og de næste dages spænding hentydede åbenbart til fodbold-EM.

Sådan kan man jo tage fejl.

Lost in the wild larder

Efter at jeg er flyttet herned, tager det mig utrolig lang tid at komme fra A til B, når jeg er i bil (desværre ikke egen bil. Endnu. Men det kan ej vare længe. Forleden var Far Min og jeg ude at se på en lille bitte bil hos en bosnier med meget dyb stemme, som blev ved med at kalde min far for Chef.  "Det er en tiptop bil, Chef. Den har nye bremser, ny bremsevæske, ny alting, Chef"  Det var lidt som at høre James Earl Jones gøre karriere som brugtbilsælger. Vi købte den i øvrigt ikke. Hans definition af tiptop var ikke den samme som min, men jeg er også så emsig)


Min træghed med at bevæge mig til diverse destinationer skyldes ikke (kun) at jeg er flyttet ud til kragerne og diverse dyr med nummerplader på. Det skyldes, at jeg gør mig uhyre umage med at undgå hoved- og især motorveje, såfremt det overhovedet kan lade sig gøre. Således (gen)opdager jeg sider af mit gamle "hood" (jeg elsker at få Starup til at lyde lidt cool og streetagtig. Mislykkes hver eneste gang :-), og der er hidtil intet, der har skuffet. Selv ikke den milde duft af land, der et par dage i maj hang lifligt over landskabet, kunne dæmpe entusiasmen.


En dejlig ting er, at der hernede er mange små flokke af køer på græs.  Da jeg boede i Århus, prøvede jeg også at komme lidt ud på de små veje, men det var ret sjældent, jeg mødte køer. Måske er der ikke så mange kvægbønder omkring Århus? Måske besætningerne er så store, at de ikke kan have køerne ude? Don't know.  Hernede er der en hel del; jeg tror såmænd ikke engang flertallet er økologiske, de er vist bare glade for køer. Og køerne ser glade ud. Og jeg er helt sikkert glad, for i mine øjne er der ikke noget, der pynter så meget på en mark, som en flok køer.


Der er også en hel del heste, men det var der nu også omkring Århus. Og jeg har mødt flere fåreflokke. Meget fornøjet er jeg. Og store omveje tager jeg. Jeg kører faktisk så langt, at jeg møder lamaer:

På mine omveje holder jeg også meget øje med, hvad der vokser rundt omkring. Af det, der dyrkes på markerne, kan jeg skelne mellem raps- ærter - majs - og ....æhm....korn. Byg, rug, hvede, eller havre - jeg aner ikke, hvad det er jeg står og kigger på. Først når jeg ser bjælder, kan jeg triumferende råbe HAVRE. De resterende 75% svæver noget usikkert for mig.


Lige så galt står det til i grøftekanterne og hegnene. Jeg kan med temmelig stor sikkerhed identificere hassel, hyld og brombær (av!). Og ellers aner jeg ikke, om jeg står og kigger på et kæmpe spisekammer, eller noget der muligvis kan gå an som pindebrænde.


Det generer mig meget. Jeg er jo ikke-særlig-hemmelig forelsket i Bonderøven, og sluger også alle River Cottage udsendelserne råt. Så jeg vil jo gerne være sådan en, der lige går en tur på en halv time, og vender hjem med bugnende kurve, og folk flokkes og tænker næh, hvor er hun da fantastisk, og hvis man endte på en øde ø, så var hun da lige sådan en man gerne ville skylle op ved siden af.


...


Men det er jeg altså ikke helt. Kun lige her i juni, hvor hylden blomstrer. Hvis du altså synes, du godt gider at leve af hyldeblomster. 


...


Til gengæld er jeg nu lige præcis den, du gerne vil kende, hvis du skal have stivet dit fine hvide forklæde (for sådan et har du naturligvis?  Non?)


Luksus-Faster har lært mig at piske ca. 4-5 spiseskefulde kartoffelmel ud i ca. 2½ dl. koldt vand. Herefter hældes ca. 1 liter kogende vand på, og så pisker man. Det ligner nu noget, man kan lave papmaché med  -  og det skal det ikke. Så man hælder lidt mere koldt vand i - måske en deciliter eller to? Det skal ende med at være ca. samme konsistens som sirup. Eller tyndt snot. Og det ligner mest sidstnævnte.


Så tager du det stykke stof, der skal stives, og gør det vådt under hanen. Vrider det, lægger det ned i skålen/baljen med stivelsen, rører det lidt rundt, og vrider det igen. Så hænger du det på tørresnoren og venter til det er 95% tørt, sådan cirkus. På det tidspunkt kan man tydeligt se, at det i hvert fald ikke er Bamseline, det er blevet skyllet i. Og så stryger man det - og fordi det er blevet stivet, men ikke stift, så holder det faconen, i stedet for at hænge sådan slapt ned og hvem gider noget der hænger slapt ned.  Jeg var meget fornøjet med resultatet:

(sorry, det blev alligevel lidt krøllet på vej hjem)

Det er min Farmor, der har broderet (syet?) det (og hvis det ser lidt krøllet ud, så skyldes det hjemtransporten). Inde bagved er der små kroge til at hænge viskestykker på, og så kunne man så kamouflere dem med noget pænt. Det hænger i husets bedste rum, spisekammeret. Jeg elsker mit spisekammer, og vi skal giftes her til den første.

Tror I, Bonderøven vil give lidt botanik-undervisning i bytte for et par stivede lyseduge? Hans kæreste er da noget med design, ikke?

@ N ~ I did it!!  The suitcase from the-trip-that-ended-two-weeks-ago has finally been emptied of laundry and souvenirs and put away. Am ever so pleased with myself.

My grandmother - the one, whose house I now live in - made the cloth you see in the pictures above.  It hangs from the shelf in my pantry (I HEART my pantry. Best room in the house!!) and I think its purpose was to "camouflage" the uncomely dishtowels because there are little hooks on the shelf behind it.  I thought it looked a bit limp as it was hanging there, so my aunt taught me how to starch it.  I am now 1.5% through the curriculum for Good Little Girls, 1953 :-)    no, more actually, because the pickled tomatoes I made last year were pretty darn good.

I've been watching some shows on TV about foraging and self-sufficiency. (Nothing about starching, though. Perhaps I could contribute to the next series?)  There's one on Danish TV about a guy who lives on this old farm and tries his hand at lots of old techniques (ploughing with horses, making his own cider from wild apples, that kind of thing). I absolutely love them (and I secretly, or not-very-secretly, have a tiny crush on the guy, too).  But despite my love for country life, I am clueless to say the least when it comes to "the wild larder". Hazel, elder, and blackberries I can identify. That's it.  

Are you any good at finding (and identifying) edible fruits and berries? As you can guess, I am not the kind of person you'd want to go mushroom hunting with.  But if you have, say, an apron that needs starching, just come and see me.

Juleblog, 28. december - Noget om Nytår

Er du tilbage i hverdagens vold? Eller er du en af de heldige, som stadig holder Juleferie? Og kan du gætte, hvilken kategori jeg falder i? *ærgerlig-smiley*

Nu har jeg lige holdt lidt blogfri i nogle dage, og Søster er begyndt at prikke til mig. Om jeg ikke snart skal skrive noget, hva'-hva'-hva'?  Jo, jeg kan da berette hvad jeg foretog mig 1. Juledag: stort set ingen ting. Aaaahhh! :-)  Årets stilleste dag. (Vel kan 'stille' da gradbøjes)   På et tidspunkt skrev jeg på facebook, "at skrive denne status update er det mest energiske, jeg har foretaget mig i dag". Den holdt dog ikke helt, for et par timer senere kørte jeg ud til min Faster for at hente en skudefuld suppe til 2. Juledags gæstebud. Dét blev dagens aktivitet. Jeg blev ganske svedt.

2. Juledag var så Store Familietamtam, mit tradizionelles Supchen und Tarteletten, alt hjemmelavet og wældig godt. Og pakkeleg, naturligvis.  Jeg ved ikke helt hvordan vi gør, hvis Søster og jeg begynder at lægge os mand og børn til, for vi har nærmest nået max. kapacitet hvad siddepladser angår.  Skidt pyt; jeg sidder så glimrende ved børnebordet.

Og så var det pludselig 3. Juledag = back to work, og her sidder man så og overspringshandler.  Velkommen tilbage; jeg håber din Jul var god!

Bloglegen kører ufortrødent videre helt frem til Nytår; det havde jeg helt glemt. Men nu er den helt uhyggelig - overskriften for i dag og i morgen er hhv "Nytårsforsæt" og "Hvor er du om 5 år". Gah. Jeg ved jo ikke engang, hvor jeg er om 5 uger.  Men i dag skal jeg ud og købe en ny kalender (yes, I ved - en af dem af papir). Og når den er indkøbt, har jeg 365 nye dage at gøre godt med, plus en skud-dag (bonus; den skal vi finde på noget særligt med. Det er enten den 24. eller 29. februar). 

Altså. 366 blanke kalendersider. Som er MINE. Klar til at at blive fyldt med rare sager.  Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ser meget frem til at tage hul på de 366 dage, der går under betegnelsen 2012. 2012. Smag lige på tallet. Kig på det. Fornemmes det ikke tydeligt, at her er tale om et blødt, rundt, mildt år - helt anderledes end det kantede, stikkende 2011?   Ikke at 2011 kun bød på dårlige ting. Der var gode stunder. 1½ måned i USA var en gave, også selv om det ikke var ren ferie. Tilføjelsen af en Hitteniece til vennekredsen (hvis gennemsnitsalder derved fik et pænt nøk nedad). Rejser med min Søster. Husprojekt med min Far. Køkkenprojekter med min Mor. Hyggelige stunder med venner.  Men generelt synes jeg, det var et træls år, faktisk.  Der var for mange i min familie og omgangskreds, som enten blev alvorligt syge eller ligefrem døde. Der var for mange i min nærhed, som mistede nogen. Der var et kæresteforhold, som ikke nåede så langt som til 7-års krisen. Der var en flytning, som på visse planer ikke er helt afsluttet endnu, og deraf følgende økonomisk usikkerhed (men heldigvis ikke knibe). Der var stress, og der var lidt for meget arbejde og lidt for lidt leg. Så jeg er en af dem, der uden tårer i øjenkrogen snart vinker farvel til 2011 - og glæder mig til at byde 2012 velkommen.

Men nytårsforsætter - det har jeg faktisk aldrig taget mig sammen til. Så jeg har spurgt de Indre Damer, hvad de har i tankerne for 2012.

Indre Helga: Hun vil gerne se en hel del mere Ordnung i 2012. Boligforhold skal bringes i orden, og alle de ejendele som pt befinder sig enten i den gamle residens eller i flyttekasser-jeg-ved-ikke-præcis-hvilken skal på plads. Nyt budget skal laves, og det skal meget gerne levne plads til, at jeg kan anskaffe mig et Automobil.

Jeg er slet ikke utilbøjelig til at give hende ret.   Helga's Word for the Year is Organisation. Det var en af lektionerne fra 2011 - at hvis der sker noget med en, er det en stor hjælp, hvis ens privatøkonomi ikke består af løsbladssystem i nettoposer. Så det er min helt klare intention, at hun får sin vilje.

Indre Erna: Glæder sig til at flytte i nyt, gammelt hus, hvori der befinder sig både stort bryggers, fyrrum, lille kælder og (kronjuvelen) spisekammer. Og til at begynde at omdanne den omkringliggende pløjemark (ja ja - en meget lille pløjemark) til en have. Det er et projekt, som vil strække sig over flere år, så jeg skal ikke have lavet kunstige negle lige foreløbig...

2011 indeholdt alt for lidt havearbejde og alt for meget pakken-liv-ned-i-kasser. 2012 skulle gerne blive stik modsat. Erna's Word for the Year is Homemaking.

Indre Lecia: Har en klar forventning om, at 2012 bliver et år med fest, glæde og venner. Hun ved, hun har stærke konkurrenter i Helga og Erna, som meget gerne vil bestille noget, men det nytter bare ikke, hvis det hele sander til i to-do-lister.

Så ganske vist er 2012 et år, hvor der skal bringes mange ting i orden - men man kan jo sagtens blande pligter med fornøjelser. Lecia's Word for the Year is Cocktails.   Gæster bør nok medbringe gummistøvler og et valgfrit haveredskab...

Lige nu føles det, som om 2011 lægger op til at garnere sin exit med en liden forkølelse, eller måske får jeg den store bonus, nytårsinfluenza'en. Men på lørdag, når klokken nærmer sig midnat og jeg står med mit Asti-glas, så vil jeg slå mine hæle sammen 3 gange og med et lille >>squeak<< af glæde hoppe ind i 2012. Måske skrives vi ved inden, måske ikke, men i hvert fald ønsker jeg dig og din familie et skønherligt og lykkebringende Nyt År. Tak fordi du gider at læse med her, og for alle de søde kommentarer jeg modtager - både i kommentarfeltet, via facebook, og via min Mor.  Jeg troede ikke, jeg ville blive så glad for bloggeriet, men nu slipper I vist ikke foreløbig.

Snart professionel

Ja, tænk. Vupti, så gik der 2 indlægsfattige uger og NU har jeg været til banko igen. 

Checking everything is in place

Jeg kan lige så godt ødelægge spændingen med det samme - nichts vandt jeg denne gang. Det er kritisk, for vi har spist gevinsterne fra sidst. Og nu da andesæsonen snart indledes, ville jeg svært gerne have vundet et af de 25 kræ, der var på højkant. Men ak. Jeg vandt blot en 10'er i sådan noget  skrabe rivespil, og som billedet her illustrerer, formøblede jeg straks hele den formidable sum på nye lodder.

Do not think 'compulsive gambler'. Think

'pillar of society' and 'supports local

instutions financially' and

'paragon of virtue'.

Thank you, thankyouverymuch!

Trods aftenens totale fravær af held, var der alligevel en ganske eksklusiv dimension; i hvert fald for mig. Takket være Faster K spiller jeg nemlig ikke længere med tilfældige papbrikker, mens jeg kaster misundelige blikke efter de andres fine arvestykker. Nu er jeg nemlig SELV i besiddelse af en hel pose (ryst æ pues) 1-, 2-, 5- og 10-ører!!!

Old Danish coins, from 1940's to 1970's

(actually, there are quite a few 10-ører from

1976. The year I was born. Who am I to

call them old coins.)

There is an amusing tradition about the 1-ører

(the small one at the front): girls used to save

1-ører to buy their wedding shoes with.

I guess a pair of shoes could be had for

25 kroner back in 1950, so that would

have been 2500 1-ører.

My aunt was duly saving 1-ører when her 

pesky little brother (= my Dad, then 7-8 years old)

stole them all and used them to buy cigars.

Times were indeed different back then :-)

Jeg er naturligvis totalt über-excited over mine "nye" fine spillebrikker og har fundet dem et passende hjem i en gammel cigarkasse:

Man lærer noget nyt hver gang man er til banko (det er sandt - gælder for 100% af de gange, jeg har været afsted). Jeg fandt ikke ud af, hvorfor 90 hedder Gamle Ole, men 1 kaldes åbenbart -af visse taloplæsere- Bette Jen. Det synes jeg er så fint.


Spænding mangler der heller ikke. Når man får banko, er det nemlig vigtigt at man råber BANKO lige præcis når det sker. Ikke noget lal med at komme i tanker om det 3-4 opråb senere. Det skal være PRONTO! Og GJALDENDE!  Der var en, der fik rækken fuld og sagde banko  så den anden ende af lokalet ikke kunne høre det og oplæseren var ved at læse næste tal (femTEN) op, og das geht aber wirklich nicht, for havde hun nu sagt banko lige med det samme, som det sig hør og bør, eller var der nået at blive sagt femTEN, se det var der megen god debat om.  Tvivlen kom hende til gode, for det er et venligsindet forsamlingshus, men min nabo syntes, at det var lidt snyd. Man skal være AGTPÅGIVENDE til banko. Ikke sidde og sove, og slet ikke komme med platte kommentarer om, at de trækker de falske tal (ahem).


Samme nabo havde heller ikke helt heldet med sig. Men hun benyttede sig så af en teknik med pludselig at lave en total udskiftning af spilleplader (altså, før en ny runde gik i gang). Det skabte en ganske anden dynamik, og selv om hun ikke vandt så var det i hvert fald tættere på. Jeg forestiller mig, det er lidt ligesom, hvis Morten Olsen 10 minutter før tid udskifter hele holdet  -  ind med reserverne. Når jeg bliver en trænet en, regner jeg med, at jeg med mit falkeblik vil kunne spotte de plader der har god numerologisk karma, og så skal der gøres plads i fryseren derhjemme, for så vil jeg hjemtage ænder nok til en hel (frossen) farm.  Måske satser jeg højt næste gang med at spille på 4 plader. Jeg har ikke helt bestemt mig endnu - det er trods alt en stigning på 33%, og jeg er i forvejen ganske indfiltret i skuldrene, fordi jeg jo hele tiden er så utrolig klar til at slå til, når der skal lægges en brik 1-øre på.


33%, eller faktisk lidt mere, er også stigningen i antal deltagere i forhold til sidst. Vi drager dem!!! Næste gang er sidste gang i denne sæson (kort, men intens). Så snart jeg har datoerne for 2012 sæsonen, bliver der absolut planlagt Kagedåse-ekskursion, som jeg jo overvejede sidst. De har lovet, at de ej vil pådrage sig de rutinerede bankospilleres bebrejdende tysse-blikke, og da de (dåserne) jo generelt er meget dekorative væsner, er jeg overbevist om, at de vil være en stor succes i forsamlingshuset. 

I did not win these

or these...

@ N ~ as you've probably guessed , I've been to a banko/bingo game yet again. Retirement in training, R from KC calls it.


My sister's only comment to the first blogpost was: "here I take you to a post restaurant and an awesome concert [which she did 3 days before Bingo Night] and all you blog about is banko? Sheeesh".  Tonight, she said to me: "we've just come back from 3 days in Sicily, with fantastic food and amazing views, as documented by the 300+ photos you took. And what do you treat your readers to? Banko, again!!"


She's too right. So, coming up sometime within the next week will be an extravaganza of blurry foodie pics, close-ups of beautiful old pavements, perhaps a photo of a dead fish, and lots of other Italian treats. For today, you will have to make do with the little 1-ører anecdote. But hey, that's an interesting bit of old Danish tradition, so you've learnt something new today! All about educating the public, that's me. You're very welcome.