Bum gardening

Yes. Bum gardening.

My favourite garden discipline. Which basically means you're sitting leisurely on your bum, enjoying the sunshine and the bird song, while you're pulling up weeds.

It beats meditation, hands down, and is also known as "dirt therapy".


I posted about this on facebook earlier today and a bit later it struck me that I haven't really come across this in any of the gardening books I've devoured over the years. Could it be that I am a first-mover here? Should I copyright it, take a year off to write a book about it, and become a millionaire??  (@N ~ we'll split the profits)

...

If you are not the kind of person who enjoys digging the soil, neighbour cat is here to demonstrate other ways of enjoying a garden:

Jeg skrev om "bum gardening" på facebook i dag. Altså - havearbejde som foregår siddende på måsen mens man hiver ukrudt op og - ganske gratis, uden assistance af meditationsguruer eller mindfulness coaches - lader tankerne strømme frit i hovedet.

Hvad skal det mon hedde på dansk?  Jeg kan ikke lige komme på et ord, som falder i min smag. Hjælp søges.

I øvrigt slog det mig, at jeg ikke er stødt på fænomenet i nogen af de havebøger jeg har læst gennem tiden. Og det er jo ellers det vigtigste overhovedet i en have - at hygge sig i den.  Hyggen behøver forresten slet ikke at involvere egentligt arbejde. Se bare nabokat demonstrere ....

Åndenød

Jeg vandrede omkring i min have her til aften, aldeles fordybet i konversation med underholdende, interessant person.  Og midt i det hele - undskyld, hvis du var ved at sige noget vigtigt! - fik jeg øje på noget, der afsporede samtalen totalt.  Og jeg tror måske, jeg kom til at gispe højt, hvorefter jeg fremkom med nogle lettere usammenhængende fryde-lyde.

Jamen, hvad skete der dog? tænker læseren nok.  Og var det mon noget frækt???

Well.

Måske ikke ligefrem frækt. Men så afgjort betagende.

Mine kartofler er spiret.  Og hestebønnerne ligeså.  Det er STORT!!!!

----

Hallo?    *taptaptap*  er I her endnu?

Hm. Nå. En og anden skal nok hænge på endnu (hej Lena!!). Og de(n) tilbageværende skal absolut ikke snydes for fotografiske beviser.  Beklager hvis billederne er lidt mørke; jeg kunne ikke vente til i morgen med forevigelsen.

Pomme de Tine

Hestebønne! Dette er, I kid you not, det

pureste guld at have i sin have.

For man kan (næsten) ikke købe dem friske 

(undtagen når Årstiderne smider dem i en af deres

kasser, og det nyder jeg aldrig godt af; primært

fordi jeg ikke er kunde der).  Jeg har fundet dem

nogle få gange i Bazar Vest, men det var nogle små gnallinger.

Ergo: Guld

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg et par seje overlevere fra fjorårets krukkehave.

Den største overraskelse er en ribsbusk, med hvide ribs sågar.  Jeg erhvervede den for en tier i fakta (eller noget i den stil), og må skamfuldt tilstå, at den omsorg jeg gav den stod nogenlunde i forhold til indkøbsprisen.  Ikke desto mindre ser det ud til, at jeg (eller fuglene) får 4-5 klaser ribs i år. Fantastisk.

Mynte - en ikke særligt overraskende overlever.

(I krukke, må jeg hellere tilføje. Med min track

record med hidsige selvsåere, skal jeg IKKE have

mynte ud på friland)

Jeg kalder denne krukke for "Mojitos in progress".

Indre Lecia ser meget frem til lange aftener på terassen,

i selskab med produktionen fra netop denne plante ...

- Og telefonsamtalen?  Jeg måtte lægge røret på. Men har lovet at ringe tilbage senere i aften.

@ N ~ My cup runneth over. My heart leaps with joy.  

The potatoes and the broad beans that went into the ground one week ago have sprouted!!  I am aware that this is the general idea with planting things, but it never ceases to amaze me. Joy, joy, joy.  Especially the broad beans which are devilishly difficult to buy fresh in the shops here in Denmark.  

If all the potatoes are a success (I have 3 different varieties), I will not be going on a low-carb diet this year.  Neither will my neighbours and friends for that matter.  We'll see.  Last year, I planted 6 tomatoes, but the weather was so bad that the bumper crop I'd anticipated never really materialized.  Fingers crossed that the summer of 2013 will be the perfect one- long, warm, sunny days, and a light drizzle every night.  Surely that's not too much to hope for?

Last year's container garden boasts a couple of survivors.  The biggest surprise is a white currant bush I bought for about a dollar and a half and shamefully neglected.  The smallest surprise (but by no means un-welcome) is the mint - or as I (and my sister) have dubbed it: "Mojitos in progress".

That's your gardening update for the day.   Take care :-)

Lys og kvas

Jeg elsker at sætte lys i vinduerne i mit gamle hus - egentlig ikke kun 4. maj, men da ganske særligt i aften.

Jeg har nydt dagen i fulde drag - og er nu et kvashegn rigere.

Oui, kvashegn.  Her illustreret fra begyndelsen til næsten færdigt (jeg skal lige have trimmet det en anelse):

Hvis nogen synes, det ser en anelse have-u-ordentligt ud, så har de ganske ret. Men nu er jeg jo heller ikke nogen vanvittigt ordentlig person - så det passer fint til mig.

Kvashegn er smart på mange måder. Dette her har i kroner og ører kostet ca. 150 kroner (til pæle).  Hertil kommer: min faders blod og sved (det er ham, der har banket pælene i jorden - og i den forbindelse, tak til Ivan og John for lån af pælebor!).  Vistnok en flaske brændevin til Niels, der fældede træerne - men de skulle fældes alliwl, så den udgift tæller ikke med hér. Og en håndfuld cookies til bidragyderne - igen, primært min far. (De er i ovnen even as we speak write).   

Så altså en billig fornøjelse, og man sparer tilmed en tur på genbrugspladsen med alle de grene.  Og bedst af alt: jeg har hørt, at havens dyreliv er glad for det. Altså, ikke lige naboens kat, men hvis der flytter en fugl eller et pindsvin ind, så bliver jeg den lykkelige Tine!

@ N ~ on the evening of 4th of May, we traditionally put candles in our windows to commemorate the end of WWII.  

Earlier today, I made a twig fence - I wonder if that's the right word?  You can see the pics, so tell me if it has a different name.

I'm ever so pleased with how it turned out.  It's not a particularly "neat" fence; quite the opposite, so it's perfectly suited to the gardener (= me :-)    

I'd been wondering what kind of partitioning to put up at the western end of the garden, which is completely open. Then, a few weeks ago, my mom had 2-3 trees in her garden cut down, and the idea of using them to make a twig fence jumped into my mind.  It's really cheap, quite simple to make (especially if you have someone to help you dig the post holes - thanks, Dad!!!), and is an easy way to get "rid" of all the twigs and branches from the trees that were felled.  And best of all: it might attract birds and, dare I hope for it, hedgehogs.  Win!! 

SÅ, Faster Aspargestyv!

Her på matriklen roser vi os selv for 2 ting (mindst):  Vi tænker langsigtet, og vi tager hensyn til familiemedlemmers kleptoman-kulinariske tendenser.

Således har jeg i dag lavet et aspargesbed og plantet 10 aspargeskroner - det hedder de, og de er lige så fornemme som navnet antyder. Min far mener dog, de mest af alt ligner skægget på ham der fra Pirates of the Caribbean. Jeg er rimelig sikker på, at det ikke er Johnny Depp, han har i tankerne ...

Anyways, asparges er plantet og nu genstår så bare at nurse, håndluge, forkæle med gødning (ja, jeg er sådan en, der har tang med hjem fra stranden), og ikke mindst VENTE. For der går 2-3 år, før man sådan virkelig må frådse i dem.

Jeg væbner mig med tålmodighed - og måske en stok så jeg kan holde Faster Aspargestyv lidt på afstand af bedet de kommende 2 somre .... 

(må hellere tilføje, at jeg også lavede aspargesbed dengang jeg boede i Århus. Og at ingen fastre kom til skade dengang, så I behøver ikke at frygte for liv og lemmer :-)

@ N ~ asparagus bed - check!

All that remains now is waiting 2-3 years before they're "mature" enough to start eating. *sigh*

Årets første nattefrost

2012: 25/26 oktober.

Nu skal georginerne snart i vinterhi hos Familien Hittemis :-)