Åndenød

Jeg vandrede omkring i min have her til aften, aldeles fordybet i konversation med underholdende, interessant person.  Og midt i det hele - undskyld, hvis du var ved at sige noget vigtigt! - fik jeg øje på noget, der afsporede samtalen totalt.  Og jeg tror måske, jeg kom til at gispe højt, hvorefter jeg fremkom med nogle lettere usammenhængende fryde-lyde.

Jamen, hvad skete der dog? tænker læseren nok.  Og var det mon noget frækt???

Well.

Måske ikke ligefrem frækt. Men så afgjort betagende.

Mine kartofler er spiret.  Og hestebønnerne ligeså.  Det er STORT!!!!

----

Hallo?    *taptaptap*  er I her endnu?

Hm. Nå. En og anden skal nok hænge på endnu (hej Lena!!). Og de(n) tilbageværende skal absolut ikke snydes for fotografiske beviser.  Beklager hvis billederne er lidt mørke; jeg kunne ikke vente til i morgen med forevigelsen.

Pomme de Tine

Hestebønne! Dette er, I kid you not, det

pureste guld at have i sin have.

For man kan (næsten) ikke købe dem friske 

(undtagen når Årstiderne smider dem i en af deres

kasser, og det nyder jeg aldrig godt af; primært

fordi jeg ikke er kunde der).  Jeg har fundet dem

nogle få gange i Bazar Vest, men det var nogle små gnallinger.

Ergo: Guld

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg et par seje overlevere fra fjorårets krukkehave.

Den største overraskelse er en ribsbusk, med hvide ribs sågar.  Jeg erhvervede den for en tier i fakta (eller noget i den stil), og må skamfuldt tilstå, at den omsorg jeg gav den stod nogenlunde i forhold til indkøbsprisen.  Ikke desto mindre ser det ud til, at jeg (eller fuglene) får 4-5 klaser ribs i år. Fantastisk.

Mynte - en ikke særligt overraskende overlever.

(I krukke, må jeg hellere tilføje. Med min track

record med hidsige selvsåere, skal jeg IKKE have

mynte ud på friland)

Jeg kalder denne krukke for "Mojitos in progress".

Indre Lecia ser meget frem til lange aftener på terassen,

i selskab med produktionen fra netop denne plante ...

- Og telefonsamtalen?  Jeg måtte lægge røret på. Men har lovet at ringe tilbage senere i aften.

@ N ~ My cup runneth over. My heart leaps with joy.  

The potatoes and the broad beans that went into the ground one week ago have sprouted!!  I am aware that this is the general idea with planting things, but it never ceases to amaze me. Joy, joy, joy.  Especially the broad beans which are devilishly difficult to buy fresh in the shops here in Denmark.  

If all the potatoes are a success (I have 3 different varieties), I will not be going on a low-carb diet this year.  Neither will my neighbours and friends for that matter.  We'll see.  Last year, I planted 6 tomatoes, but the weather was so bad that the bumper crop I'd anticipated never really materialized.  Fingers crossed that the summer of 2013 will be the perfect one- long, warm, sunny days, and a light drizzle every night.  Surely that's not too much to hope for?

Last year's container garden boasts a couple of survivors.  The biggest surprise is a white currant bush I bought for about a dollar and a half and shamefully neglected.  The smallest surprise (but by no means un-welcome) is the mint - or as I (and my sister) have dubbed it: "Mojitos in progress".

That's your gardening update for the day.   Take care :-)