Blomsterbarn

Jeg går sådan og prøver lidt på at tage mig sammen til at skrive et rigtigt (sobert) indlæg, men hverdagen trænger sig i dén grad på i denne uge. Og ALLE weekender frem til slutningen af oktober er booket op, har jeg lige set i min kalender. Pyh!! Det kan godt give mig lidt sved på panden, for jeg lader bedst op når jeg har nogen helt.tomme.dage ind i mellem.

Sidste weekend var også fyldt op, men det var med gode sjove velduftende ting: Odense Blomsterfestival!! Jeg var nede og besøge mine søde venner M&M ([eminem] but without the attytood) og gudbarnetkatten Hittemis, og de slæbte mig med ind til midtbyen og lod mig råbe "nøøj" lige så mange gange jeg ville, uden at blive trætte af mig. Dejlige mennesker. De satte mig også til at partere 2 fasaner uden supervisering, og jeg lærte at bage en meget nem hindbærtærte, så alt i alt en udbytterig weekend.

Og mens jeg så venter på at den guddommelige inspiration skal manifestere sig i form af et blogindlæg (Antons Mor har fx tagget mig i en skriv-10-ting-om-dig-selv-leg) så får I lige lidt blomsterlir at se på:

Søndag morgen blev det hele sat til salg...

Få timer senere var der allerede halvtomt. Bemærk

cykeltraileren i forgrunden. Den er belæsset

med rullegræs.

Vi var forholdsvis beskedne og nøjedes

med at købe nogle få,udvalgte blomster.....

Tømmermændstanker

Har I tænkt over hvor mange mennesker vi synes vi kender, bare fordi vi læser deres blogs? Og hvor mange mennesker vi godt kan lide, fordi de skriver godt?  Hvor spændende det er, at vi får lov til at titte ind i fremmede menneskers liv? Og nogen gange er der nogen, der titter ind i mit lille liv, og er så søde ikke at synes, at det er spild af bredbåndskapacitet. Nogen af de begavede skrivere har jeg været så heldig at møde ude i det levende liv, og uden undtagelse har de været gevinster, hver og en.

Det er heldigt. Når nu man er så bogstav-afhængig at man læser Magisteren på toilettet, så er det virkelig rart, at nogen af dem der leverer bogstaver til ens misbrug også gider lege med en.

Servicemeddelelse 1

Jeg bliver kraftedme hysterisk af at dele hus med Andre Folks Børn, for hvem det er umuligt at okkupere badeværelset mindre end 45 minutter ad gangen.

Hvis ikke jeg snart kommer ud og tisse, er det onde øjne, uvasket tøj, og forsvundne ejendele, der kommer til at præge de næste 48 timer.

Bad blogger

Ja, okay. Fy! Eller, som visse småbørnsforældre af uforklarlige årsager siger: Fy-bap/Bap-fy! Nogen må gerne fortælle mig, hvor det der "bap" kommer fra. Og i hvilke geografiske områder, man siger hhv. det ene og det andet. Førstnævnte er jeg stødt på nordenfjords, bap-fy har jeg hørt her i Østjylland. I Sydjylland, hvor jeg selv er opdraget, ved jeg ikke rigtig hvad man siger. Var naturligvis så artigt et barn, at den slags aldrig blev ytret i min nærhed...

Men altså, fy. Bad blogger. Hvor har jeg været henne? I 3½ uge???!  Øhm jo, altså. På arbejde er vel det nærliggende svar. I kogeskole er et andet svar, men det er på ingen måde ensbetydende med at det vil vælte ind med flere opskrifter her. De skal nok komme sådan lidt dryp-dryp henad vejen. Når jeg synes jeg selv er dygtig nok - sværhedsgraden varierer lidt, og det hjælper ikke at der tilsyneladende er uendelige variationer og "twists" på de forskellige retter. For en mad-analfabet som mig giver det anledning til utallige panikanfald når jeg liiige troede jeg vidste, hvad næste trin i en opskrift var, og Svigermor så kommer og hælder tomatpuré i, helt helt uautoriseret og i total uoverensstemmelse med mine hastigt nedkradsede noter fra sidst.

I virkeligheden burde HUN lave en madblog  -  itseasy.blogspot.com; er den mon taget?  Det er nemlig hvad hun siger til mig op til flere gange dagligt, det er vist for at opmuntre mig når jeg står og panikspørger til hvor mange deciliter hun lige hældte i dér og hvor meget hvidløg det nu var man skulle bruge her (hint: if in doubt, use more).  Men Svigermor har ikke internet hjemme i Iran. Der hvor hun bor, er de nærmest først lige begyndt at trække kabler. Og i øvrigt har myndighederne dernede det jo med at spærre for internet, mobiladgang (og i øvrigt også almindelige telefoner) så snart der er nogen der udtrykker en anelse tvivl om, hvorvidt man nu også kan tælle 12000 stemmer i løbet af 3 timer; specielt når den pågældende valgkreds kun har 10000 registrerede vælgere. But I digress.  Til gengæld er Svigermor i løbet af sin ferie her i DK kommet på Facebook. Dét er et hit, for hvor vi sødmælksdanskere glædes som små børn over at genfinde folkeskolevenner og måske en vi var på sprogskole med i sommeren '92 (Weeeee are the tjaaampjooons), så glædes iranere over at genfinde gamle venner de ikke har set, siden de flygtede over bjergene for ikke at ende som kanonføde for Saddam i midtfirserne.  Jeg ved ikke helt hvad vi skal gøre når hun returnerer til det tyvende århundrede (I ved, dengang vi skrev breve med frimærker og fotografier var noget der skulle fremkaldes) men tror det bliver noget med en art telefonservice. How bizarre. Kæreste der sidder her i DK og siger: "Du har fået en Farmvilleinvitation. Vil du hjælpe Amir med at bygge bistader?" og Svigermor i Iran, som svarer "Ja, og husk lige at sende ham et hjerte også".  Og mig, der står i baggrunden og skingrer "hvor meget hvidløg var det liiiiige der skulle i Torsheh Tareh???"  Det skal nok blive godt.

Selvom jeg har været i en art selvvalgt virtuelt eksil, så har jeg været desto mere selskabelig i det virkelige liv. Jeg har lagt køkken og græsplæne til en daaarjlig grillfest med både fætrene fra det høje nord og De gla'e Fynboer, haft nogen yderst underholdende naboer til middag, inviteret en vildtfremmed på besøg og senest haft mine kolleger på besøg. Mit næste projekt er en Kagedåsekomsammen og jeg glæææder mig som en lille hund til at se denne yderst underholdende flok igen. Men først skal jeg holde lidt ferie, lidt herhjemme, lidt i Norge, og lidt hos de gla'e Fynboer. Jeg lover-lover-lover at der ikke går 3 uger før jeg skriver igen.

Kærlig hilsen Tine

(fra postsecret.com - mon ikke?)

Det' mig dar kører her igå!

Altså. Nu ved jeg faktisk ikke om Århusianere (natives såvel som tilflyttere) er lidt mere RÅ end resten af landet. Men her, efter 10 år som tilflytter, har jeg gjort så mange TrafikObservationer, at jeg mener mig berettiget til at konkludere følgende:

• Hvis du er på cykel, og du kan se at det særlige lille cyklist-trafiklys er grønt, må du gerne køre over. Når det lille cyklist-trafiklys skifter til rødt, men der så er grønt for bilister, så er det det "store" trafiklys du skal følge. Grøn bølge for the win!
• Hvis du er på cykel, og du kører forbi et busstoppested, behøver du ikke at holde tilbage for buspassagererne. Det er DEM, der skal give plads til DIG! Dette gælder uanset om der er sådan en lille stribe fortov helt ude ved kanstenen eller ej.
• Hvis du er buspassager, behøver du ikke at vige for cyklisterne, når du stiger af eller på bussen. Det er DEM, der skal give plads til DIG! Dette gælder uanset om der er sådan en lille stribe fortov helt ude ved kantstenen eller ej.
• Hvis du er i bil, behøver du ikke at bruge blinklyset før du er kommet ind i højre-,  hhv. venstresvingsbanen. Det er først dér, de andre ikke længere selv kan gætte hvad du har tænkt dig at gøre.
• Når du så er i venstresvingsbanen, og der er blevet grønt-rødt-grønt-rødt hele 2 gange uden at du er kommet over, fordi der er meget trafik, så må du gerne køre over for temmelig rødt næste gang lyset skifter, for så fortjener du at komme videre. Uanset hvor mange tværs-kørende biler der så mener, at det da er grønt for dem nu.
• Hvis du er buschauffør, skal du vide, at alene det at du blinker til venstre for at komme ud af buslommen, vil skabe plads i trafikken. Lidt ligesom Moses og det Røde Hav, bare bagud.
• Hvis du skal ind i en bus, forenkler det tingene betragteligt, hvis du maser dig ind af den dør, de fleste passagerer skal ud af.
• Hvis du skal ind i et tog - hvor det er samme dør for ind/ud - er det dem, der skal IND, der går først.
• Hastighedsgrænsen på 70 km/t på den ydre Ringvej er mest ment som inspiration. Både 45 km/t og 95 km/t er helt acceptabelt.

- Må jeg i øvrigt bruge min ubegrænsede ytringsfrihed her på denne ufattelig populære blog til at fortælle den lastbilchauffør, som gav mig et thumbs-up og verdens bredeste smil i morges fordi jeg holdt tilbage for ham, at han reddede min dag og måske hele ugen? *TAK*

Torsheh Tareh - iransk spinat&æggebørge

Non-food-bloggen haster videre med flere opskrifter - wahey! Denne her ville Skipper Skræk nok kunne lide; der er masser af spinat i.

Jeg spurgte i øvrigt, hvad Skipper Skræk hedder i Iran. Svar: Popeye. :-/

Ingredienser:

1 eller 1½ hvidløg (ja, vi er ikke karrige med det herhjemme.)
1 spsk mel
½ tsk gurkemeje
Virkelig meget spinat (som på spinat-agtig vis skvatter sammen og fylder en brøkdel)
3 æg

Voila, we're off:

Skyl spinaten. Sæt til side.

Pres hvidløgsfeddene og steg dem lidt i noget olie. Ikke vær nærig med olien, det skal dække hele bunden af gryden. Hæld ½ tsk gurkemeje over og lad det simre lidt. Rør 1 spsk mel i.

Hvis du synes, du ser noget der ligner forårsløg

nede i gryden, så har du ret. Det er ikke

for at forvirre at jeg ikke har skrevet dem på

listen over ingredienser; de røg bare i fordi vi

lige havde nogen vi skulle have brugt.

Nu er der kommet gurkemeje og mel i, røre-røre-røre

Og så skal der spinat i. Hvor meget? Ummm, en hel del. Hvis du køber en pose babyspinat, kan du roligt hælde det meste i. (Men hvis du kan få fat i noget voksenspinat, så smager det altså af lidt mere synes jeg.)

Når du har proppet gryden ret så fuld mosler du det lidt rundt (så snasket i bunden bliver blandet lidt med spinatbladene). Og så skal det nærmest dampes. Spinaten er skyllet så der hænger noget vand ved; smæk låget på og lad det stå ved rimelig lav varme en 5-10 minutters tid. Så hælder du 2-3 dl. vand ved og så skal det koge i et stykke tid til noget af vandet er fordampet og resten er blevet sådan lidt tykt i det. Giv det også et skud salt&peber.

Cirka sådan her skal det gerne se ud, men det skal

altså op og koge.

(Og så er det lidt pænere i virkeligheden; mit kamera er ikke specielt dygtigt til at fange den grønne farve nede i gryden hvilket egentlig er lidt uheldigt til dette projekt, eftersom en hel del iransk mad er grønt. De er krydderurt-fetichister dernede.)


Så pisker du de 3 æg sammen i en skål med lidt salt og peber og hælder det oven på spinatmisk-masket.  Skru ned på lav varme, sæt låg på, vent 10-15 minutter. Æggemassen stivner og så puffer den også lidt op.

Ze Pouring of ze Eggs

Nu er den ved at være der... (har stået under låg i

lidt over 10 minutter)

Tør man skrive det? "Aftenens tallerken" :-)

Det spises med ris til, som næsten al anden iransk mad. Det gyldenbrune du kan se til højre, oven på risene, er kartofler og tah-dig, og de er begge to en del af den særlige disciplin som hedder At Koge Ris på Iransk.

Dén disciplin vil jeg gerne skrive lidt mere om, men jeg kløjs lidt i beskrivelserne, så nu tænkte jeg lige jeg ville varme op med et par andre opskrifter først.  After all, det er jo nærmest en af de 5 søjler indenfor iransk mad (ved ikke lige hvad de fire andre skulle være, men ris er i hvert fald très très important, så meget er jeg da klar over).

Ud over at spise temmelig meget og drikke en del mere rødvin end jeg plejer, så har jeg også taget initiativ til at oprette en Maximum Security Zone i vores hus. Det er ude i gangen. Dér findes nu de sikreste kvadratmeter i Århus og omegn. MSZ er foranlediget af, at der blandt Svigermors mange gaver fandtes et "Det Gode Øje" - en slags smykke som kan afværge Onde Øjne. Det blev hængt op over døren ind til stuen. Og så kom jeg i tanker om, at jeg for en del år siden havde hjembragt "Fatimas Hånd" fra Israel. Den har ca. samme virkning, så den blev hængt op over hoveddøren. Jeg tænker, at så kan der nok ikke tilstøde os noget ondt!

Så fint de hænger! I får lige et nærmere kig:

Den mørke side

Da jeg var lille, samlede jeg på snegle. Og regnorme (som jeg gik rundt med i hånden, som en ret så levende buket).  Mine snegle boede som regel i en lille plastikspand, en lågløs spand vel at mærke. Engang vi skulle spise hos min Farmor havde jeg mine kæledyr med, og uden at tænke over det - og uden at nogen bemærkede det - satte jeg spanden fra mig i køkkenet, før vi gik ind i stuen og spiste.  Da vi kom ud igen var der snegle alle steder - på vinduet, op af væggene, på køkkenbordet. Fascinerende. Og Farmor blev ikke sur :-)

Dengang som i dag er det dem med hus, jeg er glad for. Gule, stribede, brune, vinbjerg - de er mine venner, alle sammen.

"Nøgne" snegle, derimod - dem har jeg vist nævnt flere gange - får det værste op i mig. Dræberen. Hævneren. Den Etniske Udrenser. Morderen. Udrydderen.

Bevæbnet med mini-pølsetang og lommelygte sniger jeg mig rundt i den mørke have. Angriber tavst og uden nåde. Kun af hensyn til et eventuelt liv efter dette prøver jeg at aflive dem på en relativt human måde - hurtigt, og så jeg er sikker på at de DØR og ikke bare ligger og lider. Hvilket med min tyske grundighed vil sige, at jeg myrder dem hele 3 gange.

Først den mekaniske, fysiske, voldelige metode: Mas! Klem! Hak! Pølsetangen har mangt et snegleliv på samvittigheden. De snegle der bor i min have er heldigvis meget unge(barnemorder! usling!) og deres små slimede kroppe er lette ofre. Jeg bilder mig ind, at de ikke når at mærke noget...

Dernæst den kemiske metode: NaCl. Natriumklorid. Altså, salt. Hvis nu de ligesom regnorme kan leve videre i 2 stykker (gyse)

Til sidst overhælder jeg den klamme blanding af salt og tve-delte snegle med kogende vand, og så genstår det sidste problem: hvor fanden gør jeg nu af dét?  Min løsning er at lade det stå (i et gammelt syltetøjsglas med låg på) til dagen efter når det er blevet lyst, og så hælde det ud så langt fra egen matrikel som muligt. Som regel i parken, hvor det alligevel vrimler med snegle. Måske de bliver skræmt væk af det dystre eksempel; jeg tvivler desværre.

So there you have it. Jeg køber øko-kyllinger, samler mariehøns når der skal fjernes bladlus (har faktisk købt lusespray men fik SÅ dårlig samvittighed første gang jeg brugte det), og prøver virkelig at reduce-reuse-recycle alle de steder jeg kan. Men når alt kommer til alt, er jeg et Grumt Menneske.

Siger Snegl-Zilla.