Tuesday, 7 December 2010

SNART...

...kommer der billeder af mit livs første PEBERKAGEHUS!!!

Det blev færdigt i dag, og jeg er glad for at kunne rapportere at det ikke er væltet under sin egen vægt og heller ikke er blevet grimt og har fine røde M&M's henad tagryggen. Win!!

Men altså, lige nu er klokken over 23 og jeg skulle slet ikke sidde og skrive til dig, nej, jeg skulle ligge i min seng. Og det gør jeg også om 5 minutter, I promise!  Men jeg ville bare lige sige god tirsdag; i dag har jeg hængt min fake granguirlande op (udtales [girlaaangd]) og måske kommer der lys i i morgen; kommer lidt an på hvornår jeg kommer hjem fra Hurra-øl med god ven Martin.

Men prøliåkigher; så fint så vejret ud i morges da jeg tog på arbejde og så diset var der da jeg skulle hjem:



Til gengæld var der helt pænt på Bilkas parkeringsplads

Ej, jeg mødte i øvrigt den "venligste" mand i bussen i dag.  Den var temmelig fuld men jeg spottede lige et ledigt sæde, eller dvs. der sad en mand og han havde så en fjällrøv + en bærepose stående på sædet ved siden af sig. Så jeg spurgte selvfølgelig pænt om jeg måtte sidde ved siden af ham. Og normalt samler folk deres pikpak sammen uden brok. Men ham her - han kiggede på mig, på sine ting, og på mig igen - og så sagde han "nej, det bliver vist rigtig besværligt".  Og så var der ligesom bare >>case closed<<   !!!  Jeg var helt målløs.  Men så tog Indre Helga over, man har vel ikke bevæget sig indenfor Etaten (DSB) for ingenting i sine unge år, så jeg sagde med min aller-aller-venligste stemme at sæderne faktisk var til passagerer, ikke til bagage og da slet ikke når bussen var så proppet. Og det var jo ikke ligefrem fordi han havde en stor kuffert stående, det kunne snildt være på gulvet.

Blik.

Suk.

Dybt, demonstrativt suk.

Tage hue på (why?) og handsker på (again, why???). Saaaaamle ræv + pose sammen. Rejse sig op så jeg kan tage det inderste sæde. Ignorere at jeg siger at han meget gerne må sætte sine ting nede ved mine fødder. Sidde med hovedet bortvendt de ca. 20 minutter turen tager.

Seriously, jeg var ganske målløs.  Jeg var venlig! Og hans pikpak var ikke omfangsrig eller noget! Og jeg var stadig venlig da han **suk, suk suk** rejste sig møjsommeligt op for **suk, suk, suk** at gøre plads for mig.  Men det var da godt nok "rigtig besværligt".

Det tog lige nogen solide svømmetag at komme tilbage til julestemningen der.

3 comments:

Klidmoster said...

Åh, jeg glæder mig sådan til at se dit peberkagehus :-)

Du er den mest tålmodige sjæl jeg kender!

Pernille said...

orv! det kan man sq da ikke? nederen julestemning, lige der altså

Karin aka Guin said...

hvorfor sparkede du ham ikke i skridtet som tak? :)