Eks-kærester.
Jeg ved ikke lige på stående fod hvor mange jeg har af dem. Jeg ved at de ikke alle sammen fylder lige meget i "bag-kataloget". Og jeg har ved et tilfælde fundet ud af, at der er et par stykker som regner mig for at være deres eks-kæreste, selv om jeg ikke har dem på listen over mine eks'er. Der må have været en mis-kommunikation et sted dér :-) Men jeg ved med 100% sikkerhed, at listen over "gamle flammer" er noget længere end listen over "gamle kærester", hvis vi definerer flamme som en person man er varm på, men som ikke nødvendigvis gengælder ens følelser. Eller kender til ens eksistens for en gangs skyld....
Min aller-ældste flamme var præstens søn. Da vi gik i legestue sammen (hvilket foregik på hans hjemmebane, i præstegården) i 4-års alderen. Jeg kan ikke huske vi nogensinde legede sammen eller talte sammen, hvilket gør mig noget tilbagestående i forhold til Superheltemors unger, som er anderledes kontante i deres følelsesliv. Men indeni - der brændte en stærk ild! Og jeg fortalte min farmor om, hvor søøøød han var, og at vi skulle giftes.
De ellers så stærke følelser kølnedes dog lidt, en dag han dukkede op i et par grønne overalls som ikke alene var et nummer for korte i benene så han så lidt klovneagtig ud, men til al overflod også var udsmykket med klovner. Således kan jeg konstatere, at jeg allerede før jeg kom i folkeskolen havde samme følelsesmæssige dybde som en guldfisk. Ak ja.
Præstens søn og jeg gik i skole sammen i 9 år og kender stadig hinanden, om end vi ikke ligefrem render hinanden på dørene. Jeg har aldrig fortalt ham, at han i en alder af 4 var udnævnt til Den Udkårne, - jeg tror ikke han læser med her, men hvis han gør, så HEJ *vinke*. Men mon ikke han i givet fald morer sig lige så godt over det, som jeg ville gøre, hvis en eller anden fortalte mig, at han havde drømt søde drømme om mig, før vi startede i folkeskolen.
Han skal bare vide, at han havde ikke haft en chance. Ikke før det med klovnebukserne, i hvert fald.
No comments:
Post a Comment