Føj. Føj! FØJ!!!!

Det var min søsters eksakte ord, da hun for flere år tilbage havde den tvivlsomme fornøjelse at køre forbi en mandsperson som sad/stod lænet op ad en mur og.... forrettede sin nødtørft (hvilken vidunderlig eufemisme btw). Synet af en pølle i én meters frit fald...vi lader den stå et øjeblik. Og gentager: FØJ!!!!


Selvsamme ord, sammen med udvalgte eder&forbandelser, fløj ud af min mund da jeg for nylig fiskede en pose mannagryn op af køkkenskuffen. (I behøver ikke hvorfor jeg for nogle måneder siden følte mig kaldet til at købe mannagryn; jeg kan ikke rigtig gøre rede for det). Den havde ikke været åbnet og var stadig godt indenfor sidste holdbarhedsdato - men i dens indre lurede Ondskaben. I form af nogen melmølæg (sig det hurtigt 3 gange efter hinanden og forward derefter et link til dette indlæg til 15 af dine venner indenfor 8 minutter, så ser du måske også en friluftsskider på vej ned ad Horsensvej i Vejle).  De havde lavet det der afsindigt ulækre puppe-spinds-noget, var klækket, og herefter udåndet i det noget iltfattige miljø.

Eeeek!!!!!!!!!!!!  Melmøl gør det samme ved mig som dræbersnegle - jeg hensættes i en frådende blodrus og helmer ikke før jeg har myrdet dem mindst 2 gange. Så jeg behøver vel ikke at fortælle, at mine køkkenskabe, hylder og skuffer nu er så afsprittede, at man kan indstille mit køkken til en kæmpesmiley?  Og at der går mindst en uge, før jeg tør stryge en tændstik derude?


-o-


Nåmn hvad ellers?  Tiden går jo. Jeg triller med. Glæder mig over at ting i haven vokser (billeder senere. Snart. I morgen måske? Hvem ved). Og er grebet af den der uh-foråret-flyver-forbi-følelse.  

9. maj

17. maj

Jeg nurser også en lille sommerforkølelse. Og bakser med et stadigt tilbagevendende problem, nemlig hvad skal være min busbog i dag? For de heldige der ikke tilbringer det meste af en time i en bus hver vej, 5 dage om ugen, kan jeg røbe, at det ikke er helt ligegyldigt, hvilken litteratur man udvælger sig. Der er op til flere vigtige kriterier:

• Størrelse.  De sidste par dage har jeg slæbt Ken Follett's World Without End med. 1000 sider fylder en del, også selv om det er paperback-udgaven. Upraktisk.
• Egen eller lånt?  Så afgjort egen. Det med bogmærker virker bare ikke for mig (primært fordi de aldrig er der når jeg skal bruge dem), og det er de færreste der sætter pris på at få deres bøger tilbage i så æseløret tilstand at man skulle tro de havde været med i Shrek.
• Underholdningsværdi. Det absolut sværeste kriterium. Den skal være så underholdende at balancenerven ikke henfalder til køresyge, og omverdenen lukkes 98% ude. Men ikke så underholdende at man kommer til at køre for langt. Og kommer for sent på arbejde. Eller skal forklare chaufføren hvorfor man har kørt ud over zonegrænsen på ens billet...

Og nu vi lige er ved World Without End/Uendelige Verden.  Jeg synes det er en dejlig bog. Men hver gang jeg læser den (jaaaa, det sker flere gange. Og der er mange æselører i den) sidder jeg tilbage med fornemmelsen af, at Mister Follett bare har taget formlen fra Pillars of the Earth, rystet æ pues, skruet tiden nogen hundrede år frem og skrevet samme bog én gang til. Zink about it:

Ung rig pige med gumption (Aliena/Caris)

Ung mand med hænderne skruet rigtigt på (Jack/Merthin)

Kirkefolk (Philip,Waleran Bigod/Cecilia,Godwyn)

Noget farligt (Hævngerrig adel/Pest, og lidt mere hævngerrighed)

Kærlighed,opfindsomhed,drama,kan-ikke-få-hinanden,store bygningsværker,års adskillelse,hjemvenden,overkommen-forhindringer,store gerninger,retfærdighed-sejrer-til-sidst,de-fik-hinanden-amen.  Tilsæt kun vand.

Men jeg elskede "Pillars" og derfor kan jeg også læse denne her flere gange. Skriver han en 3. bog -og det må han gerne- håber jeg deja-vu følelsen er lidt mindre, men jeg vil helt sikkert læse den. Og garanteret også anbefale den til dig! Men IKKE som busbog :-)