Well, her tidligt lørdag morgen har jeg allerede været oppe og sætte et brød til at hæve, så mine kære forældre kan få friskbagt til morgenmad. Er DET ikke bare sødt af mig? :-)
Forsømmelsen ligger i, at jeg er så utroligt optaget af Livet Udenfor Bloggen, at jeg aldrig når herind og opdatere den. Men ser I, der er et lille hus. Det ligger langt ude på landet - helt derude, hvor man risikerer at møde en gyllevogn på vej hjem fra arbejde. Og for et år siden så det lille hus således ud:
Men det gør det ikke mere! Og I skal nok få behørig foto-dokumentation, men lige nu kan jeg ikke rigtig samle mig om det. I eftermiddag skal jeg kigge på en gammel vaskemaskine (ikke som i antik, bare brugt), jeg har arvet - se om den kan gøres hovedrent og komme i brugbar stand. I morgen er der en fynsk lade med gamle møbler, der skal have besøg (thi der spares op til vogn, og det betyder naturligvis at jeg ikke kan lægge hele rådighedsbeløbet hos Paustian).
Ude i haven har jeg for længst mødt de første erantisser og vintergækker. Min mor fortæller mig, at stæren er flyttet ind. Den sibiriske kulde har sluppet grebet om Danmark. Og i næste uge går vi ind i marts.
Det er ved at blive forår!!! :-)
1 comment:
Jaaaaaaaaaaaaaaah forår! Vi kan mærke det helt ind i knoglerne!
Post a Comment