Wednesday, 29 February 2012

Om at dyrke ekstremsport

I går var jeg til aquaspinning. Yes. Cykler, nede i et svømmebassin.


Det var naturligvis ikke en almindelig spinningcykel; det var sådan en letvægts-vandtålende anordning med fødder der kunne stå solidt på bassinets bund. Selve timen var vist ungefär som en normal spinningtime (om end nok lidt mere skånsom...), bortset fra at vi også havde sådan nogen skumfidus-håndvægte, som vi lavede bøjogstræk med under vandet.


Jeg kunne godt lide det. Men det øjeblik, inden timens begyndelse, da jeg hentede min cikel, bugserede den hen til bassin-kanten for derefter med et PLUMP at smide den ned i vandet, fik mig altså i foruroligende grad til at føle mig som en cykeltyv, der kastede sit bytte i en af Amsterdams kanaler....


Efter al denne fysiske udfoldelse i går begyndte forårsfornemmelserne så at gøre sig gældende i dag på arbejdet. Nej, der er ingen kontor-romantik under opsejling. Jeg ryddede såmænd bare op på mit skrivebord. Det sker ikke så frygtelig tit; til gengæld er effekten så meget desto større.


Da jeg så havde siddet der og beundret mit værk, greb jeg som i febervildelse min taskedametaske og begyndte at rydde op i den også.  Heller ikke det er et jævnligt forekommende fænomen...




Til gengæld er det indbringende: 220 kroner, 10 euro, 1 dollar, og i alt 4 Baresso-stempelkort (som tilsammen havde nok stempler til en gratis latte), så dagens lys!  Som det kan ses på billedet har jeg i øvrigt ikke fået anskaffet mig ny mobil endnu. Jeg tager tilløb til en Iphone. Når jeg er færdig med dét (tilløbet) forventer jeg absolut, at den nye Iphone7 har været på markedet så længe, at den fås til spotpris.


Forårsblomster - i træls blitzlys.
Jeg ønsker mig også et nyt kamera.
Og en bil.

@ N ~ I spring cleaned my handbag today. It's not something I do very often and the advantage of being so sloppy is that the small sums that one always finds when cleaning get a chance to accumulate.


I am now officially DKK220, EUR10 and $1 richer than I was this morning :-)   As an added bonus, I found enough Baresso  coupons for a free latte (Baresso = Danish coffee company, similar to Starbucks but they don't do pumpkin spice lattes)

No comments: