Tuesday, 14 February 2012

Om at være et neurotisk væsen

I kender godt det med, at man 10 minutter efter afgang kommer grumme meget i tvivl, om man nu huskede at slukke kogepladen/lukke for vandet/sætte guldfisken på plads i buret osv. osv.  - Eller, det håber jeg da, I kender?


Giver man efter for sin indre ocd'er viser det sig naturligvis altid, at alt er i skønneste orden. Men jeg har faktisk en enkelt gang oplevet, at den terassedør som jeg havde glemt  at lukke, da jeg gik hjemmefra, rent faktisk stod åben, og hvilken effekt dét har på neuroserne er nok ikke svært at gætte...


Hvad gør man så, når man befinder sig fjernt fra hjemmet og en eller anden tvangstanke slår ned i hjernen og bare nægter at fordufte?


Well... for et par år siden havde jeg en fridag midt i december. Først hyggede jeg mig derhjemme med laaang morgenmad i sofaen, hyggelige stearinlys, daytime television osv.  Så iførte jeg mig de pelsede gevandter og drog ud på julegaveindkøb.


Det gik wældig.


Indtil jeg efter ca. 1½ times forløb pludselig kom stærkt i tvivl om jeg nu havde husket at slukke alle de forpulede hyggelige stearinlys.  Jo mere jeg forsøgte at berolige mig selv, jo mere kom jeg i tvivl, og var det i øvrigt sirener, jeg kunne høre i det fjerne?


Jeg kunne lige så godt kaste håndklædet i ringen og begive mig til nærmeste busstoppested; julegaveindkøbene måtte bare vente til en anden dag. Men ak, der var et kvarter til bussen skulle komme, og det tog jo eeeevigheder at komme hjem. What to do, what to do?


Ahem. (jeg rødmer helt når jeg skriver det her, selv længe efter)  Jeg ringede til oplysningen (fra mobil, det kostede jo en formue mand) og fik nummeret til dem, der boede overfor. Så ringede jeg til dem, og da de så tog telefonen præsenterede jeg mig og kom med en lam undskyldning om, at jeg var kommet til at vælge forkert i mobilens telefonbog .... og så regnede jeg så med, at de nok ville sige til, hvis nu mit hus stod i flammer.


Ajmenforsaddenalser!


Huset stod naturligvis endnu, samtlige stearinlys var slukket (det samme gjaldt naturligvis også komfuret, fjernsynet, vaskemaskinen, tørretumbleren og hver eneste stikkontakt i huset), og jeg overlevede også. Så jeg kunne videregive dette lille tip til mine utallige med-neurotikere.


For jeg er da ikke den eneste? Vel?  ....Hallo???


@ N ~  Happy Valentine's Day!  I can report that I have received zero Valentine's cards, zero Valentine's flowers, and zero boxes of heartshaped chocolates today.   Too bad about the chocolate....


So I didn't know what to write about. And then decided to share with you the story of that one time at band camp when I went shopping and suddenly thought I'd forgotten to put out a candle.  Total OCD panic. But I'm a most resourceful person - so I called directory enquiries and got the number of the people who lived across the street. Called them, and said "oh, hi, it's Tine from across the street, hahaha, I'm really sorry I didn't mean to call you at all, I must have selected the wrong number in my cell phone, hahaha, ok sorry bye"  -  figuring that had my house been engulfed in flames, they would probably have mentioned it.


It wasn't, of course.


And I'm not encouraging you to go all OCD, like me. Just saying that if you do - this tip might work ;-)


I'll leave you with a photo of last year's Valentine's flowers. Because we're worth it.



No comments: