Giver man efter for sin indre ocd'er viser det sig naturligvis altid, at alt er i skønneste orden. Men jeg har faktisk en enkelt gang oplevet, at den terassedør som jeg havde glemt at lukke, da jeg gik hjemmefra, rent faktisk stod åben, og hvilken effekt dét har på neuroserne er nok ikke svært at gætte...
Hvad gør man så, når man befinder sig fjernt fra hjemmet og en eller anden tvangstanke slår ned i hjernen og bare nægter at fordufte?
Well... for et par år siden havde jeg en fridag midt i december. Først hyggede jeg mig derhjemme med laaang morgenmad i sofaen, hyggelige stearinlys, daytime television osv. Så iførte jeg mig de pelsede gevandter og drog ud på julegaveindkøb.
Det gik wældig.
Indtil jeg efter ca. 1½ times forløb pludselig kom stærkt i tvivl om jeg nu havde husket at slukke alle de
Jeg kunne lige så godt kaste håndklædet i ringen og begive mig til nærmeste busstoppested; julegaveindkøbene måtte bare vente til en anden dag. Men ak, der var et kvarter til bussen skulle komme, og det tog jo eeeevigheder at komme hjem. What to do, what to do?
Ahem. (jeg rødmer helt når jeg skriver det her, selv længe efter) Jeg ringede til oplysningen (fra mobil, det kostede jo en formue mand) og fik nummeret til dem, der boede overfor. Så ringede jeg til dem, og da de så tog telefonen præsenterede jeg mig og kom med en lam undskyldning om, at jeg var kommet til at vælge forkert i mobilens telefonbog .... og så regnede jeg så med, at de nok ville sige til, hvis nu mit hus stod i flammer.
Ajmenforsaddenalser!
Huset stod naturligvis endnu, samtlige stearinlys var slukket (det samme gjaldt naturligvis også komfuret, fjernsynet, vaskemaskinen, tørretumbleren og hver eneste stikkontakt i huset), og jeg overlevede også. Så jeg kunne videregive dette lille tip til mine utallige med-neurotikere.
For jeg er da ikke den eneste? Vel? ....Hallo???
@ N ~ Happy Valentine's Day! I can report that I have received zero Valentine's cards, zero Valentine's flowers, and zero boxes of heartshaped chocolates today. Too bad about the chocolate....
So I didn't know what to write about. And then decided to share with you the story of that one time
It wasn't, of course.
And I'm not encouraging you to go all OCD, like me. Just saying that if you do - this tip might work ;-)
I'll leave you with a photo of last year's Valentine's flowers. Because we're worth it.
No comments:
Post a Comment