At slippe af med sine bekymringer, Iranian style

Selv om mit indianernavn ikke længere er Danser Med Persere, holder jeg stædigt fast ved nogle af de hyggelige ting og traditioner, jeg fik med fra A, og især fra A's mor.

Således har jeg i denne Påskeferie - også fordi Påsken på behagelig vis faldt næsten sammen med Nowrooz, det iranske nytår som er ved forårsjævndøgn - dyrket Sabzeh. Det er hvede (eller bønner, eller en anden kornsort) som man spirer frem.

(Blomsten er tilføjet for pyntens skyld. Jeg

skriver det mest, fordi hvis nu du tænker, at du også

vil lave Sabzeh, og du så bliver viiiildt skuffet over

manglen på blomster, så risikerer jeg jo at miste

en læser, og det ville være slemt.)

Det er sådan noget, man gør i Iran ved nytårstide, og hjemme hos mig blev det så koblet sammen med Påsken, og sådan kan man sikkert let lægge sig ud med diverse religiøse retninger, men mit og A's misk-mask fungerede altid upåklageligt, og det gør det sådan set også nu hvor jeg er enerådende.

Jeg holder usigelig meget af at være enerådende.

.

Og så holder jeg usigelig meget af Påskeferie. Jeg har egentlig ikke bedrevet så meget, men hold nu kæft hvor har jeg hygget mig.

Der var Projekt Bogreol.  Hele det år, jeg har boet her (hey - det er eksaktemang 1 år siden jeg officielt flyttede ind! Hurra!) har mit bogarrangement bestået af et spisebord med stadig højere bogstabler på. En anelse upraktisk, og da især hvis man havde lyst til at læse en af de bøger, som befandt sig inderst & nederst. Så fandt man en anden bog at læse ...   Så voila, IKEA to the rescue (skal du have samlet en Billy-reol er jeg din ven - jeg kan endda uden brugsanvisning, se mig, se mig!). Og nu kan jeg komme til alle mine bøger OG der er plads til overs. Win!! :-)

Lørdag var jeg inviteret ud at spise - med afhentning, godt selskab, og alt det vin jeg gad at hælde i mig (en del).  Hold op, hvor jeg nød det. Det er evigheder siden jeg sidst var blevet inviteret ud (alle de der dates tæller ikke i denne sammenhæng; de fleste af dem var nachos-og-vi-deler-regningen, hvilket på ingen som helst måde kan måle sig).  Det er en velkendt sag, at jeg (og Indre Lecia) bliver et utrolig meget bedre menneske af den slags, og jeg har faktisk været i et fantastisk godt humør lige siden. Mange tusind tak!

Og nu sidder du nok og tænker, jaja, fint nok at hun har dyrket Sabzeh og samlet reoler og været i byen, men hvad med bekymringerne, dem fra overskriften, hvordan er det lige med dem og ka'et nu passe at hun er af med dem?

Vel kan det da så. Det er nemlig sådan, ifølge iransk tradition, at på 13.dagen efter det iranske nytår siges husets Sabzeh at have "absorberet" alle bekymringerne, uheldet osv. fra det gamle år. Og så tager familien ud og smider den i rindende vand, og så er man klar til at starte på en frisk. Nowrooz betyder i øvrigt "ny dag".

Så afsted med mig, ud i det dejlige påskevejr. Medbringende Sabzeh, og hvad den nu måtte have suuuuuget til sig af dårlige vibrationer.

Den er måske lidt pjusket. Det må være 

alle de bekymringer, den har absorberet

... og plask - off it goes.

Jeg havde først lidt miljø-kvabbabelser - 

må man overhovedet smide sådan noget i

en å? Men så kom jeg til at tænke på, at

det jo sådan set bare er en lille håndfuld

hvedekerner, der er spiret. Og ikke noget

slemt (bortset fra bekymringerne, måske?)

Så den røg i.

Af sted sejlede alle mine bekymringer.

Ikke at der var så farlig mange af dem,

så de var nogenlunde sødygtige og 

stødte kun på grund en enkelt gang.

 Så nu er jeg aldeles klar til at hoppe tilbage til hverdagen i morgen (selv om en lidt længere Påskeferie aldeles ikke havde skadet). Solen er kommet frem igen, og med lidt held laver den ikke sådan en snydefinte, som den gjorde for præcis én måned siden, hvor vi alle gik i kollektivt forårs-selvsving, hvorefter sne & slud generobrede scenen. Og så skal der ske noget meget spændende; Indre Erna jeg har nemlig meldt mig til et kursus i biavl her i foråret - første gang er i morgen. Hvis det er noget, jeg synes er sjovt - og det ikke viser sig at jeg er hyperallergisk over for bistik, eller går i totalpanik når de svirrer omkring mig, så vil jeg have bier til næste år. Vel vil jeg så. Jeg er ikke bekymret.

@N ~ Happy Easter (or rather, I hope you had a lovely Easter :-)

As you know, DK is blessed with an abundance of public holidays, so I've had Thursday-Friday-Monday off and made the most of it. Primarily by doing very little, of course. One of my friends did me a great kindness on Saturday, he asked me out and I cannot remember the last time anyone did that. Properly; he picked me up in his car and took me to a great restaurant and, because I did not have to drive myself home, poured liberal glasses of wine. The conversation was great and I was wearing high heels, and it put me in great spirits that's lasted up to and including today.  Being wined & dined truly does make me a better person.

And now, I've shed all my worries as well (though, sadly, not my excess pounds).  It was quite easy and does not require the aid of a therapist.

It does, however, require a willingness to embrace the traditions of the Persian New Year, Nowrooz.  But I've got that in spades, so no worries.

In Iran, for their New Year's, they grow wheat sprouts - called Sabzeh.  It's a part of the traditional way they decorate (called Haft Seen), and it's said that after 13 days, the Sabzeh has "absorbed" all the worries and bad luck of the previous year. So on the 13th day, they go out to a stream and throw the Sabzeh into the running water. And off it goes, taking all the bad stuff with it.

So that's what I did today. And now, I can start afresh - with a whole new batch of worries :-)

Om at være det gode barn, og en forsømmelig blogger

I know, I know - det er snart ved at være The Sisterless Blog, det her.  Hvad mon jeg laver???


Well, her tidligt lørdag morgen har jeg allerede været oppe og sætte et brød til at hæve, så mine kære forældre kan få friskbagt til morgenmad. Er DET ikke bare sødt af mig? :-) 


Forsømmelsen ligger i, at jeg er så utroligt optaget af Livet Udenfor Bloggen, at jeg aldrig når herind og opdatere den. Men ser I, der er et lille hus. Det ligger langt ude på landet - helt derude, hvor man risikerer at møde en gyllevogn på vej hjem fra arbejde. Og for et år siden så det lille hus således ud:

Men det gør det ikke mere! Og I skal nok få behørig foto-dokumentation, men lige nu kan jeg ikke rigtig samle mig om det. I eftermiddag skal jeg kigge på en gammel vaskemaskine (ikke som i antik, bare brugt), jeg har arvet - se om den kan gøres hovedrent og komme i brugbar stand. I morgen er der en fynsk lade med gamle møbler, der skal have besøg (thi der spares op til vogn, og det betyder naturligvis at jeg ikke kan lægge hele rådighedsbeløbet hos Paustian).


Ude i haven har jeg for længst mødt de første erantisser og vintergækker. Min mor fortæller mig, at stæren er flyttet ind. Den sibiriske kulde har sluppet grebet om Danmark. Og i næste uge går vi ind i marts.

Det er ved at blive forår!!! :-)

A Royal Bean

Jeg er ualmindelig glad for både mit arbejde og da især de søde mennesker jeg arbejder sammen med. Men i dag følte jeg mig ganske malplaceret - omkring 15-1530 var de decideret ukoncentrerede (men der var godt nok heller ikke mange der ringede lige dér :-)  og nærmest kurrende af iver, og alskens navne føg gennem luften som missiler.

Moi, jeg nåede et slags tvillinge-mætningspunkt og længtes bare efter at komme ud og lege i min have, så på slaget 16 sprang jeg op og ilede ud i solskinnet.   Jord under neglene!

Sidste år havde jeg gang i en ret omfattende forspiring på dette tidspunkt - i år er ambitionsniveauet af forskellige årsager anderledes lavt og jeg ved ikke om jeg overhovedet skal have nogen planter der skal babysittes indendøre før de flytter hjemmefra udendørs.  I dag blev der sået udenfor, fordi jeg havde tid (og trang).

Last year - soooo many babies

This year's efforts

Spinat. Dild. Bukkehorn (håber virkelig de klarer den. Der er meget få dyrkningsanvisninger på posen, når den er købt som krydderi/madvare og ikke som frø...). Lidt blomster. Og den store pose til højre er et eksperiment, som I alle bedes krydse fingre for. Det er hestebønner. Købt i Bazar Vest.  Spire skal de nok, i hvert fald i følge den helt uvidenskabelige spiretest jeg lavede i sidste uge. Men vil der komme bønner på dem, og vil de være gode?

Jeg ELSKER hestebønner. Og i de mængder jeg gerne vil konsumere, er det pænt dyrt i indkøb, skal jeg hilse og sige. De 15-20 bønner, som er i en frøpose til 20-30 kroner rækker bare ingen vegne hjemme hos mig. Så de sidste 3 år har jeg som en anden Robinson Crusoe gemt langt det meste af produktionen, så jeg kunne så dem næste år og få en større høst osv. osv. osv.   Planen virkede rigtig fint - lige indtil sidste sommer, hvor Svigermor i et ubevogtet øjeblik vandrede ud i haven, høstede hele molevitten, og lavede hvad der skulle vise sig at være en af mine nye livretter. Bøvs, suk. Back to square one.  Jeg orkede bare ikke at købe mig fattig hos Camilla Plum, og jeg kunne ikke rigtig finde nogen steder hvor jeg kunne købe dem engros. Overvejede lidt at køre Djursland tyndt til jeg fandt ud af hvor Bonderøven bor, så jeg kunne spørge ham hvor han købte sine.... Men så var der USA, og så havde jeg travlt, og så gik tiden, og ja, så endte det med at posen fra Bazar Vest endte i jorden og ikke i gryden.  Hvis det ikke virker, omdøber jeg det fluks til grøngødning.

Og wa-hey, har I set - aspargesspidser!!!

Jeg tror nok det én gang er lykkedes mig at få dem så langt som til grillen, ca. 7 meter væk. Ind i køkkenet er de aldrig nogensinde kommet - generelt bliver de spist som snacks når jeg leger i haven. Eller også bliver de STJÅLET (og spist straks) af Faster Aspargestyv, som har en sær vane med at komme på uanmeldt besøg når hun er på vej til Bilka - oftest mellem 8 og 16, når vi ikke er hjemme. Hun kom engang forbi en dag jeg havde tidligt fri, og selv om hun prøvede at lade som om hun var glad for at se mig, så ved jeg bare hun havde satset på at jeg ikke var hjemme :-)

Rabarberen, derimod, den når tit ind i køkkenet, og i dag endte den i en tøm-køkkenskuffen-rhubarb-crumble, så hvis en af jer lige gider hæfte mit Domestic Goddess-duelighedstegn på, ville det være helt fint.  Lidt længere til venstre, lige over Miss Wallpaper-duelighedstegnet - ja, dér. Tusind tak!

@ American/British/Aussie/xxx [insert nationality in comments field] friends. Hiya!! How goes it?  Did you hear about The Big Event in Denmark today?  A royal christening, of TWO babies, no less. A few years ago the Crown Prince of Denmark imported a wife from Tasmania and she really delivers.  I am sure that with the Royal Twins she has now graduated summa cum laude from Princess School.
Everyone at work had trouble concentrating around 3pm today - the others because the names would finally be revealed, me because the sun was out and I wanted to be out there with it.

Last year I grew all sorts of things and as you can see from the top photo I started a lot of my seeds indoors. This year I've had to adjust my level of ambition somewhat, so I'm focusing on stuff I tend to use in bulk: Spinach. Dill. Fenugreek (you cannot buy it fresh here).  And broad beans.

The broad beans are an experiment because instead of buying proper seeds, I've sown beans that were actually meant for consumption. I know they'll sprout but I have no idea if they'll produce decent pods. We'll see.  The reason I'm not using proper seeds is that it's quite expensive to buy in the amounts that I want.  I had actually built up a nice stash of seeds by doing what Robinson Crusoe did and saving most of my crop for sowing the next year. I did that for 2 years and then last year we had A's mum staying and she went out and picked every last pod and turned it into a fantastic meal .... and I was back to square one in my seed saving :-)  But got a great recipe instead - you win some, you lose some.  I'm hoping the broad beans will produce nicely  - if they don't I'll just rename them green manure. Ta-daa!

I've also eaten the first asparagus of the year, and baked the first rhubarb crumble, so now I really feel I deserve my Domestic Goddess-badge.

Stiefmütterchen

Bizar overskrift, ikke?  Men jeg har bare været i Bilka og købt stedmoderblomster til de noget livstrætte altankasser. Og de er åbenbart fra Tyskland.

Ajjjj, jeg har bare haft den dejligste dag!  Jeg vågnede uhensigtsmæssigt tidligt (noget med at glemme at slå vækkeuret fra....) og så skulle jeg alligevel op og tisse, fordi jeg er ved at forvandle mig til en gammel mand med tvivlsom blærefunktion. Og da aktivitetsniveauet således var højt nok til at jeg rent faktisk vågnede, drog jeg i verden ud og købte en liden fisk hos den flinke fiskemand på havnen, og på vej hjem svingede jeg så forbi nærbutikken og købte de små mütterchens.

Instant hygge:

Næste del var ikke ligefrem hyggelig måske, men umanerlig tilfredsstillende: lugning. Og de visne toppe fra stokroserne blev fjernet. Det er altid lidt svært, for mariehønsene, som bor der, bliver så skidesure når jeg fjerner deres dagligstue. Og jeg vil jo gerne holde mig gode venner med dem, thi de er mit primære forsvarsværk mod noget, jeg hader næsten lige så meget som dræbersnegle: bladlus (noget med at det er så afsindig ulækkert når de sidder sådan klumpet sammen og kribler på deres ækle måde; jeg er et yderst rationelt menneske forstår du nok).

First line of defense against the aphid enemy

Så var det tid til en lille pause i anledning af at min veninde og hendes lækre dreng (det må man gerne kalde dem når de er under et halvt år gamle. Jeg skal nok finde andre adjektiver når han når skolealderen!) kom på besøg, medbringende kage og hyggesnak. Daaaarjligt, kom endelig snart igen!

Jeg fik også taget hul på en af de der opgaver som man vist nok kan kemikalie sig ud af, meeeeeen man er vel wannabe-øko-agtig, og så er der kun den mekaniske metode - mosfjerning mellem fliserne.

Before

During...

- and after. Aaaah.

I finished about 50%

of the porch in the front yard (sigh)

Kronen på dagens værk var produktion af verdens mest velduftende haveaffald, nemlig studsning af lavendlerne. Nåede ca. 2/3 af vejen, før min trofaste saks fra Tiger opgav ævred (efter 3 år som havesaks; det må siges at være pænt):

Nu er klokken kvart over 8 om aftenen og jeg er så ungefär halvvejs færdig med aftensmaden (at lave den; ikke at spise den).  Aaaah, det føles jo næsten som sommer! :-)

@ N. And the rest of America. And Britain, and my expat friends in general (*waves*).  Today was the loveliest day ev-ah. 68 degrees!! Warmest day so far this year. And I spent most of it outdoors. Planting pansies, which in Danish are called Stepmothers (no idea why) and in German Stiefmütterchen which sounds rather splendid, dontchathink?  And weeding, which I don't particularly enjoy, but the feeling of accomplishment afterwards is rather addictive.  Then I had a most enjoyable break; my friend came over and she has the cutest baby; I swear he's already beginning to grasp the concept of flirting and he certainly has charming down to a fine art.  After they left I headed back out into the garden and started on the fascinating task of removing the moss from my patio and to finish off a lovely day's work, I trimmed the lavender edge.... or, two-thirds of it. The rest must wait until I get a new pair of scissors.  I just don't know my own strength :-D

All the playing in the garden and visiting with friend means that I'm only about halfway through cooking dinner and it's almost 8:30.  But I have no.plans.for.tomorrow - hooray -  and late dinner just adds to the almost-summer feeling. Or, that's what I've decided.

Weather forecast for tomorrow says rain, by the way.  But today was made of sheer awesome.

Forår

Kommer du ikke snart?

Sorry. No interesting news from me. I still have a cold, and when I cough I sound like an old car. I am so very ready for spring to arrive - so although it's a bit early, I've put up one of the Easter decorations I bought in KC.

Forårstegn

Af og til er det jo nærmest forbløffende hvor meget USA og Danmark minder om hinanden. Jeg mener, se nu bare her:

Nærmest umuligt at gætte hvad der er Walmarts parkeringsplads og hvad der er rutebilstationen i Århus, ikke (hvis ikke det var for bilerne i baggrunden samt det faktum at alt jo bare er større derovre, incl. de klamme snavsede snebunker :-) ? Og sådan er verden så lille.

Men foråret er på vej, jeg føler det i mine knogler, og lige om lidt er det PÅSKE.  Forleden købte jeg for 10,- nu-skal-det-altså-være-forår og de gør deres arbejde smukt:

Bemærk venligst hvorledes jeg zoooomer ind på de pæne blomster, det pæne lys, og den næsten pæne frugt, så man slet ikke kan se,at der i baggrunden befinder sig en kuffert som stadig ikke er pakket helt ud. Man kan heller ikke se, at der på spisebordet ligger en dug som med sin mørkerøde farve ser decideret forkert ud på denne årstid, men som jeg ikke kan komme til at skifte før jeg tackler de bjerge af post og papirer, som ligger oven på den.  Jeg har også panoreret væk fra det lille bord lige til højre for mig, hvor der ligger en stak blade og DVD'er som trænger meget til at blive ryddet op væk.  Derfor ved I slet ikke, at det øverste blad er BoligLiv's juleudgave, og at DVD'en er ELF (er slemt fristet til at se den...men lader være. Har meget streng politik om jule-DVD'ers velfortjente hvileperiode eftersom de kører mere eller mindre non-stop i december....)

Så der er løse ender der skal bindes, men det varer liiige lidt. Har ikke sindssygt meget tid i øjeblikket eftersom jeg kollapser sådan ved en 20-20:30 tiden om aftenen. Tror jeg er nødt til at bede om nye arbejdstider (10-14 vil være passende), så jeg kan nå at få mit søvnbehov dækket og stadig have et liv.  I weekenden er der min fars fødselsdag, et venindebesøg, og hvis jeg er heldig, en visit til Hitteniecen (hun er søster til Hittemissen, så det må vel være det hun hedder?). Men eftersom jeg er så forkølet har jeg lige bedt hendes forældre melde tilbage om de nu virkelig vil have besøg af mig.

Vil så nødig være den onde Hittetante, der hostende og snøftende flår barnet op af vuggen mens jeg brøler "hun skal hærdes, skal hun"

@N - still here?? I am! Only just, but here.  As is my half-unpacked suitcase.  The table cloth that has a very December-y colour. The ELF DVD on the table.  And my daffodils, which I very cleverly photographed very close up, so you can't see the mess in the background :-)

But the unpacking must wait, as my top priority (aside from blogging and baking pancakes - yes, I'm having pancakes again today) is sleeping. Preferably 10 hours every night.  So I'm going to apply for a new work schedule, something like 10am-2pm, so I can have a social life as well.  I don't expect that to be a problem.    This weekend is my dad's birthday.  I'm also supposed to go visit my friend who produced a baby while I was away.  The only thing is, I still have a terrible cold, so I've asked her if she's really sure she wants to see me.  I prefer to be the nice, popular aunt - not the one who sputters and coughs and yells "baby needs to build up her immune system"

The top two pictures are American and Danish snow, it's amazing how similar it is, isn't it?  So very....grey. But spring is springing - right here in my garden:

Futtegækker

Green

Dear boyfriend and I went for a walk in the woods today. Risskov (a forest near Aarhus) is warming up to The Great Stench, which is the time of year the ramsons ("wild garlic") flower. It's not quite there yet, but the leaves are up and we picked a big bunch of them. They will end up in our dinner tonight (um... it's after 9pm now, late dinner) and the plan is to put them into an Iranian dish, thus combining the Persian and Nordic cuisines in a very modern fusionist way. If it's a success, I'll share - otherwise, the next post will be titled "And now for something completely different"

It was lovely and green (in a month's time it will be even greener) - windy out by the coast, but a bit further into the woods it was nice and quite warm. And there was a tiny pond, with quacking ducks and everything. The kind of pond where suddenly you hear a disturbing stream of bubbles and then a dead body floats to the surface...A woman's body, deathly pale, blue lips, long flowing hair and clad in a white dress.  Uh, sca-a-a-ry!

But no dead bodies today, everything peaceful and green, see:

OK, this snowdrop was not in the little pond, but very close by.

(note to self, perhaps import some bulbs to own garden?)

And then we went all self-sufficient and went hunting for food. A big shopping bag full of ramsons, but there's still plenty left over for all the fancy chefs for whom ramsons are a big part of The New Nordic Cuisine. And for me - just another bag or two...

Look, food!

Yesterday, I made my contribution to Integration in DK. That sounds impressive, doesn't it? A citizen pulling her weight. *ahem* Actually, it was a playdate. A new friend (love immigrant from Australia), copious amounts of butter, maple syrup, sugar and cinnamon which we teased into The Pioneer Woman's cinnamon rolls, a stack of DVD's, Pepsi Max, and a guinea pig named Hampus proved to be the ingredients for a perfect Good Friday. Making new friends is one of my favourite things!! :-)

PW's cinnamon rolls are sooooo good by the way. I instantly wanted to become a Catholic, just so I could go to confession. "Forgive me Father for I have sinned and it has been 20 cinnamon rolls since my last confession"  -Of course, 10-rosaries-and-all-is-forgiven won't stop them from ending up on my thighs.