Tuesday 31 December 2013

Den blogløse nytårshilsen





GODT NYTÅR ALLE SAMMEN!!

Nytår - den aften på året, hvor vi sidder i gode venners selskab og smovser i god mad, drikker god vin, bliver tipsy i champagne (eller bare Asti; jeg er ikke besværlig), gnasker kransekage, og kigger både lidt frem og lidt tilbage i tiden.

Ikke helt i år, for mit vedkommende. Som jeg skrev i sidste indlæg er jeg blevet nedlagt - ej af kæk ungersvend, men af Hosten fra Helvede - og fejrer aldeles frivilligt Nytår i selskab med MOI. Det er faktisk slet ikke dårligt (ud over at maden ikke er af helt samme standard) og jeg kan godt mærke, at jeg nok ikke ville have været årets festligste nytårsgæst. Så jeg er glad og tefræj.  Og jeg HAR rødvin (og hostesaft. Af den type, hvor der står på etiketten, at man ikke skal køre bil lige med det samme. Skal nok blive interessant...)

Nå. Men. Tilbageblik.  Ved 2011-12 årsskiftet stod jeg som på nåle og heppede det nye år ind. 2011 var træls og jeg kunne ikke hurtigt nok få afløseren på plads.  2012 blev faktisk lige præcis det år, jeg havde håbet på. Ting faldt på plads på alle områder, jeg var god & glad, og da vi nåede til nytåret 2012-13 var jeg næsten helt blank, da jeg skulle finde på ønsker for det kommende år.  "Tja, bum" skrev jeg. Tingene skulle egentlig bare gerne blive ved i deres gode gænge. Jeg stillede ikke store krav til 2013.

Og året har faktisk levet op til mine ønsker, i det store og hele.  2013 har ikke været noget dramatisk år. Det har været et år, hvor jeg er kommet tilbage på mine ben igen, hvor jeg overvejende har været glad og tilfreds, og hvor der faktisk ikke er sket mange store, spændende ting. (Jo, jeg har nøgenbadet en del. Men der kommer I ikke med :-) Det har været et år i stabiliseringens tegn, kan man sige.

For alle de overordnede ting i mit liv fungerer. Jeg elsker at bo der, hvor jeg bor. Jeg er meget glad for mit arbejde. Jeg er tilfreds med at være mig (og kun mig).  Min landlord er tilfreds med mig. Min chef ligeså. Endog min bankmand er glad.  Og vigtigst af alt, JEG er glad.

Så nu må der gerne ske noget.  Mit hoved har ikke defineret lige præcis hvad  dette "noget" er.  Der behøver ikke at komme store revolutioner, men det stabile fundament jeg har opbygget mig i 2012 og 2013 kommer til at udgøre et velegnet springbræt for spændende ting i 2014.  Noget vil ske. En udvikling. En forandring.  Jeg er klar til at møde nye venner. Til at forny gamle bekendtskaber. Til at kysse dejlige mænd (de skal bare ikke prøve på at flytte ind!) Til at flytte mig, inde i mit hoved, og til at se nye dele af verden.

Jeg glæder mig til det hele. 2014 bliver godt. Jeg kan mærke det helt ind i knoglerne. Må det bringe dig, mig, og os alle en lind strøm af glade oplevelser og gode erfaringer.

Så her fra sofaen, med hostesaft og vin: Skål! Vi skrives ved i 2014




@ N ~ HAPPY NEW YEAR!!!

This is the time of year when we look back in time - did the year that is about to end turn out the way we wanted it?  And we try to get a glimpse of the new year. What will it bring? We may even feel bold and set New Year's resolutions for ourselves. 

When I wrote the 2011-12 blog post, it was all "exit 2011; and 2012 - COME ON IN".   2011 had been as pointy and prickly as a pissed-off porcupine and I could not wait for a friendlier year to begin.

And 2012 fully lived up to my expectations.  Good things happened, my head became a nicer place to inhabit, and when the time came for me to write the 2012-13 blog post, I was almost at a bit of a loss.  I really just wanted for the pleasantness to continue. 

And it did.  2013 was, with very few exceptions, a fine year. I truly came back on my feet. I am happy with the place I live, with my work, and with being me.  It was also quite a calm year.  Few dramatic events (at least - none that lingered), no major game changers.

And so, I am ready for more in 2014.  As I said last year - I'd like the good things to continue. But I am ready to move on. Mostly in my head, I would guess.  I am ready to grow and become wiser, and see things I've never seen before.  I am very ready to travel again. I am looking forward to making new friends, renewing old friendships, kissing gorgeous men (as long as they don't insist on moving in with me!).  I am ready to embrace all the good things 2014 has to offer.  And it will be a good year. I feel it in me bones.




No comments: