Showing posts with label Amish. Show all posts
Showing posts with label Amish. Show all posts

Saturday, 19 February 2011

Indre Erna's amerikanske drøm (eller, hvad dette land gør ved mig, part II)

Det er længe siden Indre Erna for alvor har været på banen. Hun blev lidt udkonkurreret af Indre Lecia i december, hvor jeg havde så mange fridage og sagtens kunne drikke portvin midt på eftermiddagen (ahem...)  Og i hverdagen har Indre Helga det med at tage over, spørg bare Kæreste.  Det har ikke rigtig været havesæson, og jeg har heller ikke været så meget i køkkenet, så hun har haft lidt trange kår, Erna.

- For de af jer der ikke kender mig privat, eller ikke har læst med så længe, kan jeg berette at Indre Erna er en little ol' lady som bor inden i mig.  Hun er nok i starten af tresserne, i hvert fald drømmer hun lidt om at gå på efterløn. Så vil hun bruge al sin tid på at nusse rundt og grave have, plukke blomster, bage småkager og sylte blommer. Hun har det mere end almindeligt svært med folk der afslutter hilsner med KNUS selv om de ikke kender hende, og ender uvægerligt med at afslutte sine egne beskeder "med venlig hilsen". Også pr sms. Det særlige sms-sprog med diverse forkortelser behersker hun ikke; d r mgt forvrnde fr hnde nr hun modt sms m kreatzive forkrtlsr.  Hun elsker Bonderøven, Søren Ryge, Brødrene Price og Camilla Plum og mener, at 20:30 er et helt acceptabelt tidspunkt at gå i seng på. Også om fredagen.

Indre Erna holder meget af USA. Ganske vist finder hun deres highway- og Interstate-sammenfletninger noget overvældende, men det er dejligt at køre tur, og så er der så utrolig mange ting, der nærmest er skræddersyede til hende.

F.eks. bladhylderne. Hvor hun finder blade som Country Living, Southern Living og Midwest Living. Og Martha Stewart Living! Al mulig Living!!  Uh,  som hun har svært ved at styre sig, især omkring den tid af måneden hvor de nye blade kommer ud. Det kommer til at koste dyrt i kuffertkapacitet, for med hjem, det skal de. Om ikke andet, så fordi Hittemissens far (ja, far - han er et dejligt alsidigt menneske) også kan li' at læse dem. Erna holder til gengæld meget af at læse hans blade (Gartnertidende og Jægerbladet).

Så er der hobbybutikkerne. Og den amerikanske tradition for quilts. Indre Erna drømmer om at tage en ægte håndlavet quilt med hjem; heldigvis er hun praktisk anlagt og økonomisk bevidst men det betyder desværre at den drøm ikke kommer til at gå i opfyldelse med mindre hun falder over noget godt i en genbrugsbutik.






Eftersom hun har noget mere tid til sig selv end derhjemme og er stor fan af at lege Lille Hus på Prærien har hun desuden som nævnt knækket hæklekoden, eller i hvert fald en af dem. Efter intensive lektioner (først fra Håndarbejdskagedåsen, dernæst fra hhv Mor og Tante Henny) og de første lettere mislykkede forsøg jeg præsenterede forleden er det ikke uden stolthed hun jeg hun JEG kan præsentere

En KLUD!


Sidst men ikke mindst er dette The Land of the Ball Mason Jars. Indre Erna elsker dem. Walmart har dem i 12-packs og det er lige ved at jeg efterlader en del af mig selv (gæt selv hvilken) foran reolen når jeg går forbi aisle 22 hvor syltegrejet kan købes. Til sidst overgav jeg mig, og købte 1.



Hvad man dog ikke gør for at holde sine Indre Personligheder glade. Men det er da pænt. Og hyggeligt.

Jeg må hellere hækle noget jeg kan pakke det ind i, så det ikke går i stykker på vej hjem...

English summary, so Nicole knows what on earth I'm on about: this post is about Erna, who is the little ol' lady who lives inside me (next to Inner Helga (ze Christmas Nazi) and Inner Lecia who is the Martini drinker; you've met her). Inner Erna prefers to spend her days gardening or baking cookies, and thinks 830PM is a perfectly acceptable bedtime, even on Fridays.  She loves America, because she adores American Quilts, Martha Stewart Living, and Ball Mason Jars. Since I've been here, she has taught herself how to crochet because to her, this is all a big game of Little House on the Prairie and if she could, she would buy a great big pressure canner at Walmart but due to luggage restrictions (pffft), she will have to make do with the one Mason jar.

Monday, 31 January 2011

Road Trip & Home Party

I går kørte jeg en laaang tur og mødte Amish'er. I dag sad jeg i en sofa mens en dame roste en masse tasker i høje toner.

Kom ikke og sig at jeg ikke prøver at omfavne alt amerikansk, som tilfældigvis kommer min vej.

Som tidligere nævnt er internetforbindelsen her på schmotellet ikke just superhøjhastighed så jeg kan ikke forkæle jer med alle de billeder jeg tog. Der er nu alligevel ikke ret mange Amisher på dem - igen det der med at jeg ikke bryder mig om at tage billeder af folk og heller ikke (som en snedig sushisteg foreslog) har fået købt et spionkamera (jeg checkede Wal-Mart; de har det sært nok ikke).  Jeg mangler SØSTER!!! Hun er min bedste road trip buddy herovre, og desuden er hun meget anvendelig til at placere på et strategisk sted så det ser ud som om jeg tager billeder af hende.  Men ham her var så venlig at komme ind i billedet netop som jeg knipsede en fin traktor-annonce - skipperkransen kan vist godt anes:

FOR SALE
Old John Deer tractor
run guud, but missing set & steering wheel!
Ideal for person who has lost his ass
and don't know which way to turn!


Så fin en butik han havde, den flinke mand. Håndlavede møbler (kvalitet; jeg vadede direkte ind i et bord og det bestod crash testen med glans) og de mest fantastiske quilts, åh hvor ville jeg gerne have sådan en men de er dyre, typisk $650 stykket og jeg er ikke i tvivl om at de er det værd når man tager arbejdstiden i betragtning, men al overskydende kapital og kuffertkapacitet ville ryge på den konto. Så jeg styrede mig. Og gik ind i denne stofbutik i stedet, men helt ærligt - som om jeg selv kunne fabrikere en quilt. Jeg forstod ikke engang alle fagudtrykkene :-(


Efter en tur rundt i nogen andre (non-Amish) butikker i Jamesport blev jeg sulten. Så jeg gik på en meget meget sofistikeret café - her er mine nye venner:


Nu tænker I nok - hvordan kan det dog være, hun godt kunne få sig selv til at tage billeder af de mennesker, når det ellers er så tragisk umuligt for hende???  Svaret er de i julepapir indpakkede airconditioning units på vinduerne. Kig igen. Jeg havde lige siddet og talt med ejeren (hende i den røde vest på det øverste billede) om how darn purdy they was, and wouldn'tcha know, the paper actually helps keepin' the heat up, what with all the snow we've bin gettin' this here winner (=winter). Og jeg syntes jo det var en fantastisk idé og måtte jeg tage et billede af det så jeg kunne kopiere idéen derhjemme?  Det var jeg velkommen til, så nu skal jeg bare have installeret air con derhjemme, så skal I dælme se julepynt....

Anyhow, efter frokost kørte jeg til St Joseph og var på The Pony Express Museum, forbi Jesse James' hus, og (for god ordens skyld), slog et svip forbi en landbrugsudstilling som blev holdt der hvor jeg parkerede. OMG det var faktisk fantastisk, jeg sneg mig bare rundt og smuglyttede til folks samtaler - altimens jeg prøvede at ligne én, der rent faktisk havde et ærinde der...

I dag kørte jeg zig-zag rute ud til min kollega som var værtinde for et homeparty. Sad i sofaen og prøvede at ligne en der kunne finde på at købe en taske. Smalltalkede med amerikanske forstadshusmødre som, for the record, er alt det Desperate Housewives ikke  er (som for eksempel: lave - bredmåsede - kæmpe fans af Jayhawks and crockpots - og med god, bizar humor som af og til flyver ret meget hen over hovedet på mig; I'm still integratin').

På vej hjem kørte jeg forbi et shopping center. Al den omgang med amerikanske damer har gjort mig umådelig selvbevidst om mine negle - herovre har de allesammen sådan nogen fangsy kløer og det må jeg næsten også have (igen...faldt også for fristelsen sidst, og for sadden hvor er det dyrt at vedligeholde derhjemme).  Neglebiks var lukket, men supermarked var åbent - og pakket med mennesker. Der er varslet snestorm herovre tirsdag-onsdag - Kansas City ligger lige mellem 2 vejrsystemer så det kan enten blive pissekoldt, en smule sne, eller 10 inches hvilket er ca. 25 centimeter, og folk køber ind i stor stil. Jeg har også forberedt mig - bilen har fuld tank, og jeg har masser af Pop Tarts i køkkenskabet. Det skal nok gå. Især fordi jeg har ca. 3 minutters kørsel til arbejde.  Og ja, mor og far - jeg kører meget forsigtigt! :-)