Hvad dette land gør ved mig

Amerikas Forenede Stater har en mystisk, modsatrettet effekt på mig. Jeg gør ting herovre, som jeg normalt ikke ville gøre derhjemme. Og det er ikke en entydig effekt, hvis man kan sige det sådan. Se blot her:

...Jeg har kørt nabolaget tyndt for at finde et sted, hvor man kunne smide fx metaldåser, pap/papir og glas til genbrug. Uden held.

...Jeg er så også blevet sådan en, der kører fra den ene ende af parkeringspladsen til den anden. Til mit eget forsvar vil jeg sige, at den parkeringsplads er omtrent en kilometer lang. Men alligevel.

...Når jeg kører tur, og kommer forbi en kanal med countrymusik, zapper jeg ikke videre lige med det samme (would never happen at home). Til sidst må jeg dog overgive mig. Ender herefter som regel på en meget frelst kanal, hvor JEEEsus LOVES me and he will reTURN and you will SEE his ahmazing LOve and you will be SAved, og så skruer jeg lidt igen og ender enten på Sheryl Crow eller INXS, som regel det sidste. Så bliver jeg der lidt, og så tilbage til countrymusikken.

...Jeg er et energi-svin som har både lys og TV tændt når jeg ikke er hjemme (lidt noia-betinget, det der). Til gengæld har jeg indkøbt sådan en rigtig fiks "tang" som kan løfte varme syltetøjsglas, når man henkoger og sår'n.

...Jeg siger ja tak, når folk spørger om jeg vil være med til at se "the game" her i weekenden. Uden at ane hvilket game der er tale om. Det viste sig at være hhv College Basketball og Superbowl.
...Og så tror jeg vist nærmest jeg er Laura Ingalls, i hvert fald er jeg nu på det 4. "jeg-skal-nok-lære-at-hækle-even-if-it-kills-me" forsøg. Og har gu'hjælpemig købt en lille bog som hedder I taught myself crochet.  I swearz, Indre Erna har listet sig med herover. Indtil videre ligner det ikke heeelt det i bogen.