Afsted paa ciklen

Nu er jeg jo ikke den ivrigste motionist. Men en cikeltur i pensionisttempo rundt om Brabrandsøen, dét brys jeg mig om.

Vil du med? Vi starter nede ved Brabrand Kirke, som nok er det pæneste sted man kan blive stedt til hvile i Århus. De spøgelser, der bor her, har en fantastisk udsigt.

Afsted det går, bare ud og juller' med benern'. Men der skal holdes fotopause - tit! Der er køer - og høns - og fiiiine køkkenhaver:

Lidt senere møder man sovende stude - og andemor med ællinger

Så tog vi et lille svinkeærinde til Natursamarbejdet i Brabrand, hvor de har småbitte "andelshaver" til vuggestuer og den slags (stor forskel på arbejdsindsatsen fra institution til institution, bemærkede Indre Helga) - og klappegrise (som dog ikke tog imod visit den dag). Og skønne, skønne høns -og hans- og kaniner.

"Vil du være min ven?"

(eller måske: "Har du mad?")

Og pludselig så vi Brabrand Kirke igen, og 10 kilometer var forsvundet under hjulene helt uden at jeg havde opdaget det. Desværre også uden at jeg havde fået pulsen nævneværdigt op, altså bortset fra da vi så ællingerne. Men skidt pyt, dejlig tur.

Afslutningen på cikel-turen var også afslutningen på ferien. Nu er det tilbage på pinden; jeg egner mig altså bedre til at holde fri, eller i hvert fald burde jeg have en kortere arbejdsuge. Forholdet 4/3 forekommer mig meget bedre end 5/2.  Jeg er vist ikke helt på Helle&Villys hold her. Nok desværre heller ikke helt på min bankrådgivers hold :-(   Men ejjjj hvor ville det være rart. Det er sådan en tanke jeg går og luner mig ved, når jeg prøver at tænke lidt frem i tiden, og hvordan jeg gerne vil leve, og sådan noget. Høns skal der helt sikkert til!

Og mens jeg venter, og planlægger luftkasteller, tager jeg lidt af haven med på arbejde:

Ghalieh Mahi - en iransk fiskeret

Ikke-food bloggen debuterer hermed med en fiskeret fra området ved den persiske golf. God til fiskehadere, fordi den ikke smager specielt meget af fisk. God til folk som har travlt, fordi den tager under en halv time at lave.

Ingredienser:

1 hvidløg (man er vel perser...)
1 tsk gurkemeje
½ tsk karry
2 grydeskefulde (med top) tørret bukkehorn
1½ grydeskefulde (igen med top) tørret koriander
2 spsk hvedemel
ca. 3/4 l. vand
1/3 pakke tamarind
500g hvid fisk, fx. hellefisk eller mørksej

Tørret bukkehorn, tørret koriander og tamarind fås som regel hos en...hvad hedder de i dag? Etnisk købmand? Ugandabiks? Udenlandsk madpusher? Ikke Dagli' Brugsen i hvert fald.

Til en start opløses tamarind i vand. Det skal ligesom mases ud med fingrene, og kan desværre godt se ud som om man er ved at mase en bæ. Point for smag, ikke for udseende.

Smukt ser det ud...

Men det kan ikke nytte noget.

I med fingrene, og massér blidt. Tænk på

noget andet imens...

(Eller nyd det lidt, i al hemmelighed)

Sådan ser det ud, når tamarind'en er helt opløst

i vandet. Det grønne ved siden af er friske urter -

for man kan sagtens lave det med friske

urter. Naturellement. Men good luck med at

finde frisk bukkehorn hos en dansk grønthandler :-(  de

har det ikke engang i bazaren.

Sæt det nu smukt lysebrune vand til side. Hæld olie i bunden af en gryde og sæt den på mellem varme. Ikke spare på olien - det bruger vi ikke i det iranske køkken! Bunden skal være dækket, og så presser du et hvidløg ned i det. Bemærk venligst, at der står "et hvidløg". Ikke "et hvidløgsfed". Steg det lidt og nyd duften! Drys 1 tsk gurkemeje og ½ tsk karry over hvidløgene og rør rundt. Nyd duften lidt mere.

Når bare man indtager nok hvidløg,

lugter det ikke så slemt.

Håber jeg.

Nu kommer du de tørrede (eller friske) urter i. Rør godt rundt, og hvis det virker lidt tørt, er det nok fordi der skal lidt mere olie i. Så det hælder du bare i. Når det har "stegt" lidt, drysser du 2 spsk mel i og rører rundt. Jeg vil tro, det lidt følger samme principper som når man laver en bechamelsovs?

Salt og peber i, og nu skal du bruge det mudrede vand tamarind-vandet fra før. Hold et dørslag eller en si over gryden og hæld vandet igennem det. Sien fanger de der skaller, som er i tamarinden.  Hvis du har et indre krigsbarn (som min svigermor) så squeeeeeezer du skallerne for lige at få det sidste med.

Så rører du godt rundt og bringer hele molevitten i kog. Det skulle på nuværende tidspunkt gerne se ungefär sådan her ud:

Når det er kommet i kog skruer du ned på halv varme eller deromkring. Skær fisken i stykker (ikke for store - omtrent som en tændstikæske; sådan i haps-størrelse) og kom den i. Lad det simre i 15-20 minutter. Og spis det med ris til.

PS - korianderhadere kan godt spise det her. Sådan en er jeg nemlig.

Roser

...og en buket fra grøftekanten:

PS - iransk opskrift under udarbejdelse. Er der nogen, udover de rigtige food bloggere, der ved hvor besværligt det er at skrive en opskrift så man tror den vil give mening for andre?   - Og er der nogen, der har prøvet at tolke opskrifter fra en Mesterkok med et helt andet modersmål - som i øvrigt ikke rigtig gør i det der med opskrifter og helst anvender måleenhederne "sjat", "drys" og "noget"? Jeg tror ikke jeg har gaver for den slags, men der er som sagt noget in the works. Wish me (more) luck.

Keeping promises

Man skal holde hvad man lover. Da især når man gør det skriftligt, et sted hvor Alle Mulige kan læse det, og holde en op på det.

Det er ikke iransk mad jeg tænker på lige nu, men mere slutbemærkningen i forrige indlæg, skrevet for 3 dage siden, som jeg afsluttede med ordene: "[...] og raidet et planteudsalg. Mere om det i morgen". Hah! Som om jeg skriver indlæg hver dag! Eller kan huske, hvad jeg har skrevet. Gad vide hvor mange gentagelser, der egentlig er allerede? Eller hvor mange indlæg der ikke bliver skrevet, fordi jeg tror jeg har skrevet det? Gad vide om rigtige bloggere husker sådan noget?  Anyway, I digress. Det var det planteraid vi kom fra.

Her i Århus har der de sidste par år (eller muligvis mere?) været et planteudsalg hvert forår; nogen personer køber planter som var det vor sidste dag i Eden og sælger-sælger-sælger til de ikke har flere. Og så lukker de.

Jeg kom forbi et par dage før lukkedagen; planterne var ved at være noget trætte i det, men til gengæld var der 50% rabat på alt. Det synes jeg godt om. Så på selve lukkedagen svingede jeg forbi igen, og eftersom hvad-der-er-sparet-er-jo-lissom-tjent havde fået godt fat i mig, kastede jeg blomster og planter i kurven like a krazy woman. Men ellers var de jo blevet smidt ud! Eller var kommet til dårligere hjem! Det kan vi ikke have. Og hvor træt en opstammet rose til 149,- end ser ud, så er en rabat på 139,- rigeligt til at overbevise mig om, at den nok skal komme sig under min kærlige pleje. Og en citrusplante til samme pris får mig ganske til at glemme, hvor kold og våd denne sommer har været hidtil. Glad ser jeg for mig, hvordan min terasse vil forvandles til eksotisk middelhavsmiljø, og flår til mig af varerne. En vinstok, siger du? Jamen den hører da naturligt hjemme her (forventer selvforsyning indenfor 2-3 år)

Ingen billeder af de der opstammede roser, forresten. Dét billede blev nemlig taget på højkant, og selv om jeg har vendt det rigtigt i den mappe, det ligger i, så "ligger" det ned når jeg indsætter det her. Åbenbart langt over min kunnen.

Men nu har jeg da holdt hvad jeg lovede.  Så nu håber jeg, at jordbærrene gør det samme...

Ceci n'est pas une foodblog

- men da jeg nu har Svigermor på besøg fra Iran i 3 måneder, og der derfor er udsigt til en del flere interessante retter på spisebordet end sædvanlig - så kunne det jo være man skulle dele lidt ud? Hvis jeg nu lover at tage bedler & notater efter bedste evne, og så skriver løftet hér, i fuld offentlighed, foran min samlede talstærke læserskare, tror I så ikke jeg kan tage mig sammen og udvide repertoiret lidt?  Jeg tror jeg vil prøve.

To be continued...

En pilefletters bekendelser

Ej. Den overskrift er nok at tage munden lidt for fuld. Nu forventer I nok der kommer (brugs)kunst og sager. Og et snarligt karriereskifte.   Men det er bare Søsterboblen, der har været kreatzive.

Sådan blev det. Efter at billederne blev taget, blev spidserne studset så det nu har tilnærmelsesvist samme højde hele vejen hen. Og eftersom pil er umådeligt villige til at slå rod (og der ikke var sååå mange der knækkede undervejs) er det så vores håb, at hegnet til næste år har fine blade på og (til næste år igen) er blevet rimelig tæt, så det kan give lidt læ. Det runde man ser i baggrunden på billedet herover er nemlig et bålsted. Pass the marshmallows please...

Som yderst rutineret filepletter kan jeg i øvrigt videregive det hint at man om muligt ikke skal anvende pil som er meget tykkere end en lillefinger (der er forskel på fingre, men sådan en lidt buttet en af slagsen). Vi havde pil i forskellig tykkelse og jeg nogen var så dum at sætte de rigtig kraftige yderst, hvor de skulle bøjes en del som led i "afslutningen". Det var ikke helt hensigtsmæssigt. Men så er man så klog til næste gang der skal flettes et hegn. Og det kan jo ske når som helst.

Jeg fik også lejlighed til at hænge ud med min ven Skævnæb. Engang når jeg bliver stor, vil jeg have et hus på landet og HØNS. Der er ikke noget bedre end at kramme en høne (forsigtigt).

Min bedste Skævnæb-imitation

World, meet Skævnæb - Skævnæb, meet World

 Hvad har jeg ellers bedrevet i ferien....tja, bum.  Weekenden var helliget Søsterboblen. Mandag havde jeg besøg af verdens bedste Mor (min!!) og vi fik ryddet op i haven. Alt det ukrudt I har set på tidligere billeder er nu en saga blot. Indre Helga er ustyrlig af glæde. Indre Erna er også glad. Alt er således i vater hvad indre personager angår. Og haven ser smuk ud til først studenter og sidenhen svigermor arriverer.   Herudover har jeg ryddet en hel del op (aargh), handlet en hel del ind (gaaab) og dræbt 3 snegle og en kæmpe edderkop.  Nå ja, og raidet et planteudsalg. Mere om det i morgen.

Glædelig Sankt Hans aften!!

(tyvstjålet fra andeby.dk - hvor ellers)

Naturvandring med det sarte barn

Som jeg muligvis har nævnt tidligere har jeg taget hul på sommerferien. Meget passende lige til Solhverv. Første ferieweekend blev tilbragt i Søsterboblen hvor vi udforskede vores talenter udi pilefletningens kreative verden. Mere om det i et andet indlæg, men i dag (børnlil) skal vi på naturvandring i min nabopark. Der er både vietnamesisk havebrug og ægte gys i vente, følg med, følg med.

Fotografen valgte at kalde dette foto: "i uvante omgivelser".

Jeg undrer mig ... de her kampindkøbsvogne er som regel

svære nok at styre i Bilkas forholdsvis jævne gange. Hvem f*****

gider at køre sådan en ca. halvanden kilometer gennem

ujævnt terræn? Or am I missing something here???

Hyldeblomsterne er lige på trapperne....mmmh, hyldeblomstsaft

tænker jeg straks. Men forleden fandt jeg 2 x ½ liter af årgang 2009 i fryseren -

så nu overvejer jeg om jeg bør springe over i år

I parken ligger et område med små allotments (dansk ord??? jordlodder???). Jeg kalder dem "De Vietnamesiske Haver" fordi 97% af dem er lejet af vietnamesere. Det er en ganske anden form for have end jeg begiver mig af med, men meget inspirerende. Det, jeg er mest fascineret af, er det enorme udbytte de får af et forholdsvist lille areal. Nogen af dem farmer så intenst at de vist-nok-men-sig-det-ikke-til-nogen kan afsætte til venners/families/deres egen biks inde i byen. Har jeg hørt.

Alternativ idé til stativ til stangbønnerne

Men generelt er de små haver indbegrebet af sirlighed

Så fiiiiine liiiiiige rækker!!

(Helga ze Inner Nazi likes very much)

Den mummi-agtige skabning ovenover skyggen

er mig der vinker til jer *hej hej*

Selv når der er høstet ser det pænt ud. (man kunne lære noget her)

Små hjemmelavede drivhuse - de er ungefär en

meter høje. Og jeg har aldrig kunnet få opklaret

hvad de dyrker i dem.

Nu ærgrer man sig nok over, at man kasserede

det gamle badekar - hva'!

Jeg ved forøvrigt godt hvad der gror heri: vietnamesiske

grøntsager. Javel ja... Den nyttige oplysning fik jeg af gartneren selv,

og han må vide det. Og nu ved vi det så også....

Lige ved siden af De Vietnamesiske Haver finder vi så Dagens Gyser (da-da-da-dammmmm). Som mange ved (især de inkontinente damer fra forleden, undskyld igen) har jeg et unuanceret og meget anstrengt forhold til dræbersnegle.

Enemy no. 1

Men der er en ting mere i parken, som godt kan få mig til at hulke lige så stille inden i. Og blive ganske angst. I dag konfronterede jeg mine dæmoner og fotograferede Fænomenet. (Thank god for zoom)

SPØGELSESTRÆERNE

Synes I, de ser magiske og sølver-agtige ud?

Det er ikke en fejl på kameraet....

Hele træet er indhyllet i et UHYGGELIGT, cocoon-

agtigt NET!!  Det er IKKE pænt. Det er UHYGGELIGT!

UHYGGELIGT, siger jeg!!!!!

Og her er skurkene!!!! (eller måske skurkenes efterkommere)

(eller måske bare nogen stakkels larver, som

boede i træet, og da de kom hjem fra en lang

weekend i æbletræerne længere nede på skrænten,

var deres træ afspærret og nu er de hjemløse og ulykkelige)

Jeg er ikke den eneste, som er bange for frastødt

af cocoon-helvedet. Men det er ikke mig, der

har flået det i stykker. Jeg tør ikke røre ved det (*bævre*)

I øvrigt er jeg glad for at kunne meddele, at træerne på forunderlig vis overlever, selv om der stort set ikke er nogen blade tilbage på dem, når hvad-det-nu-end-er er færdig med sin UHYGGELIGE gerning. Sidst på sommeren ligner de næsten normale træer igen, og jeg kan gå tur under dem uden at småhulke...