Walla, jeg sværger...

...tidligt i morges da jeg stod op, da lå der en NISSE og sov i min adventskrans!!!

Billedkvaliteten er lidt ulden; det var tidligt og mørkt, og man vækker ikke ustraffet en nisse med et paparazzi-flash

En Usling krydser sit spor

Nåmn alser. Sidste indlæg sluttede jo med at jeg havde forårsaget krampegråd (ej bare almindeligt tuderi, krampegråd klinger bare lidt bedre) ved at stå benhårdt på min ejendomsret over 2 håndklæder, der bestemt ikke skulle på efterskole.

Jeg mener jo stadig at det ikke ligefrem er noget at tude over (muligvis heller ikke noget at være skrap over, men nu var det jo blevet en prænsæp-sag), men i hvert fald er den slags ikke specielt fremmende for God Stemning mellem Kæreste og mig. Ikke at det førte til skænderi, men altså, det førte heller ikke til nogen hyrdetime. Var nu alligevel også så kagemæt, at det næppe havde været et gennemførligt projekt...

Men så i morges opdagede Kæreste at jeg ikke stod op og havde morgentravlt lige som ham - jeg havde nemlig friiiiii. På vej ud af døren spurgte han så: "øhm, var der ikke noget med at jeg skulle have hjulpet dig med at få julekasser* ned fra loftet i weekenden?"  Jo, det var da rigtigt nok, men efter 2 dages flyttefest + køre datter til efterskole i absolut sidste øjeblik var han så smadret da han kom hjem, at jeg bare vidste at en lille request om lofts-ekspedition kun ville have ført til ragnarok og mavesår. Så jeg holdt kæft med det i går aftes. Lidt hensynsfuld er man vel.  "Nå okay, det er jeg ked af at jeg ikke nåede" sagde han, og så kørte han, thi han er jo ikke på rejsebureau og har derfor ikke asketimer der kan omsættes til behagelige fridage.

Men 3 minutter senere stod han der igen. Han var nået så langt som til Statoil før han syntes det var synd for mig, så han kørte tilbage igen, gik på loftet efter mine julekasser* fordi det var synd for mig, og kørte på arbejde.

Og her sidder Verdens Største Usling så med sit julepynt og tænker, om hun helt havde fortjent den gestus. Og om ikke hun kan nå at bage en lækker kage til Kæresten til han kommer hjem igen...

*Julekasser. Flertal. Herhjemme har vi forlængst gjort op med konceptet Den Store Kass' Mæ Joelpynt. Der findes ganske enkelt ikke een kasse, som er stor nok til at kunne rumme alt mit juleri og samtidig kunne gå gennem loftslemmen. ...

De 2 øverste billeder er fra sidste år, da jeg plyndrede juletræet.

Det nederste er bare pænt og magisk

Mæt af dage, død af (pause)kage

Så tog jeg Oddergrisen ned til dagens book release party. Belært af erfaringen havde jeg kun meget lidt mad indenbords, thi der skulle være plads til Rigelig Kage.

Åh, det var så godt. Mit KMI (Kage Masse Index) røg helt i top, da jeg smagte Verdens (hidtil) Bedste Pausekage. (Hidtil, altså kun fordi Pausekagebagersken har en behagelig vane med at overgå sig selv)  Og så blev jeg rørt til tårer, da jeg så at nyudgivelsen var dedikeret til yours truly og de andre kagedåser. Min udødelighed er i sandhed sikret. Det var helt fjollet, jeg blev simpelthen så glad at jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle sige. Øhm, tak - havde været et bud. Kan slet ikke huske om jeg fik sagt det - minderne fra dagens kagebord er, som altid, en smule sukkerombølgede. Men TAK!

Vel hjemme igen kunne jeg konstatere, at Kærestens datter, som havde haft i alt 8 timer til at nå at gå i bad + pakke til ugens efterskoleophold, havde nået lige præcis ingenting mens jeg havde været væk, så det var stress-stress-jag-stemning og så begyndte hun at tude efter at jeg havde sagt, at hun ikke måtte tage et af mine håndklæder med på efterskole. Fedt.   Ajj, jeg véd godt at et håndklæde bare er et håndklæde, men jeg er så afsindig træt af, at mine ting forsvinder fra matriklen uden at nogen gør sig den ulejlighed bare at spørge om det er OK. Så NEIN sagde Helga jeg, og 5 minutter senere var der tårer. What to do, what to do. Lige nu er jeg sur, så jeg har absolut ikke tænkt mig at gøre noget som helst. Med lidt held bliver jeg venlig igen senere.  Lige nu ser jeg Bonderøven, og han gør mig altid i bedre humør, og jeg har lige set Nissebanden på DR Bonanza; det hjalp osse. Og jeg har tændt det 1. lys i adventskransen - endnu bedre.

Glædelig søndag, vi skrives ved snart!

Pausekagen fyldes.

I need to get my mind out of the gutter - den fik

meget hurtigt kælenavnet "penisfutteral med himmelsk creme". *undskyld*

Sarte sjæle bør ignorere dette. Man skal ikke lade sig

snyde for denne lækkerbisken, og den har altså også et

rigtigt, og meget pænere navn.

Eclairs med flødecreme og jordbærkompot

- himmelsk passer nu meget godt!

Og Sifs juletræ kom op, og der var

kugler og granduft og mit

julehjertede frydede sig

Piet van Deurs

Hvad....er....dette...?

Livstegn

Jaaaah, jeg overlevede! Det var ellers lige ved at udarte sig til den meget frygtede mandeinfluenza, der jo som bekendt har en helt utrolig høj dødeligheds-risiko. Heldigvis var mit østrogen-niveau højt nok til at forhindre det....

Nu sidder jeg og kigger ud i en have, der ser sådan her ud:

Til info, så er det grønkålen til venstre i billedet. Jeg håber den klarer det.

Sådan en lørdag som denne er som skabt til at gå ned i et uhyre lavt gear, tusle rundt i uklædelige gamacher og hyggesokker, kreere adventskrans, og lave simre-agtig mad (iransk - ikke for udearbejdende, remember). I aften kommer veninde og skal passes, eller det vil sige, hun bor lidt nord for Århus hvor der ligger meget mere sne, og eftersom hun på et tidspunkt i løbet af aftenen skal hente sin kæreste som er til julefrokost inde i Århus, var der ligesom ingen grund til at kæmpe sig gennem snemasser flere gange end højst nødvendigt. Så hun kommer herind og sidder stand-by, som den gode kæreste hun er. Og hun tager sin æbleskivepande med, som den gode veninde hun også er. Hurra!

Her er forresten min adventskrans. Kom jeg til at overdrive sløjferne en anelse? Der var 3 meter bånd i hver rulle, og det ville blive for skrabet hvis jeg kun brugte halvdelen. Så jeg sløjfede og sløjfede, og resultatet ses her:

Hvis I synes det er for meget, så kan jeg berette at lille voodoo-agtige gingerbread man syntes den var helt i top. He totally  ♥ it!

Hvor adventskransen er måske lidt vel til-sløjfet er kalenderlyset til gengæld uhyre minimalistisk. Det er så nok også det eneste ved min jul, der kan kaldes dét...

I forgrund: kalenderlys.

I baggrund: rod efter fremstilling af adventskrans.

Hvorfor forsvinder det ikke bare af sig selv????

Mens jeg tuller rundt og laver hyggelige små ting, er Kæreste på hårdt arbejde. Hans søn flytter hjemmefra i dag (jubel er ikke ordet) og Kæreste trodser snemasser og glat føre, og har modigt iført Mondeo'ens anhængertræk en IKEA-trailer som nok skulle have plads til sønnens ejendele. Hyacinth som jeg er, har jeg naturligvis drysset en liberal dose formaninger udover ham (tænk ængstelig Indre Ernas budskab, afleveret af militant Indre Helga). Hvis han bare gør som jeg siger, skal det nok gå.  Hvis bare han altid ville gøre som jeg siger.... *suk*

I morgen er det første søndag i Advent og så er det min tur til at trodse snemasserne for at drage syd for Århus og fejre book-release. Det kan kun blive godt. Og så varmer det så dejligt, når man har maven fyldt med pausekager. 

I får lige et par billeder fra busstoppestedet på Ringvejen/Viborgvej på min vej til arbejde i går. Sorry, selv om jeg har mindre nervesammenbrud ved tanken om kæreste m/trailer i dårligt føre, så kan jeg altså ikke lade være med at elske sne og Rigtig Vinter.

Midlertidig lukket pga sygdom

Har ingen sjove beretninger eller fine billeder at dele med dig i dag; hovedpine, snot & slim i rigelige mængder er jeg til gengæld leveringsdygtig i.

Any takers?

Vi ses i næste uge...

Aaargh!

Korte, præcise formuleringer - I'm all for it. Men kan nogen venligst minde mig om hvad jeg tænkte på, da jeg satte min mobil til at bimle kl. 20:00 med reminderen: "foto".

???!??

Ej, hvor er det dog irriterende. Jeg må nok hellere begynde at fravige mine principper en smule.  For eksempel som jeg har gjort det på emnet "juleweekender". Hvilket omfatter alle weekender fra NU og frem til 24/12.  Jeg har et princip om at mindst én skal holdes fri.  Men sådan bliver det vist ikke i år.  I weekenden var jeg tombola-bestyrer excellente ved den årlige Julemesse i Øster Starup forsamlingshus og nu er det så sparket i gang. Optakten til Jul. Yay!!

Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men jeg hører ikke hjemme i den kategori af danskere, der i en nylig meningsundersøgelse for en af gratis-aviserne udtrykte at det ville være yderst passende, hvis Folketinget vedtog en lov, som forbød detailhandlen at pynte op før 1. søndag i Advent. Fordi al den julepynt er Stressende og minder en om alle de Ting man skal Nå.

Jeg er ikke rasende begejstret for julepynt i oktober (det fortrænger Halloweenpynten for hurtigt....) men ganz ehrlich, jeg bliver ikke stresset af det. Og jeg var glad, da jeg læste en eller anden folketingsmand udtale, at den slags var altså ikke noget der skulle lovgives om (glædeligt overrasket, faktisk, eftersom det er meget få områder, der efterhånden er for små til at lovgives om. Selv dræbersneglene som jeg ved gud ikke har meget tilovers for, var ved at blive folketingsudnævnt til Hjemmeværns-indsats-område)

But I digress. Jeg haver som nævnt et princip om, at mindst én juleweekend skal holdes totalt fri for aftaler, men i år går det slag i slag, før jeg (forhåbentlig) lykkelig og glad kan hænge min julesok op den 23. om aftenen. Julefrokoster, domæne-indvielser, babyshowers og andre selskabeligheder er linet op, som kræmmerhuse på en grangren. Og jeg glæder mig!!  Årsagen til at jeg kan gøre det uden at gå helt i pit er, at jeg har en masse hverdagsfridage i løbet af december - asketimer, som det hedder i min bizniz, der skal afvikles inden 31/12. Så synes jeg godt kan jeg sige ja til alle, som gider invitere mig til noget som helst. Oh, det bliver så godt!!!

Eyjafjallajökull -

foe in Spring, friend in December