Monday, 29 November 2010

En Usling krydser sit spor

Nåmn alser. Sidste indlæg sluttede jo med at jeg havde forårsaget krampegråd (ej bare almindeligt tuderi, krampegråd klinger bare lidt bedre) ved at stå benhårdt på min ejendomsret over 2 håndklæder, der bestemt ikke skulle på efterskole.

Jeg mener jo stadig at det ikke ligefrem er noget at tude over (muligvis heller ikke noget at være skrap over, men nu var det jo blevet en prænsæp-sag), men i hvert fald er den slags ikke specielt fremmende for God Stemning mellem Kæreste og mig. Ikke at det førte til skænderi, men altså, det førte heller ikke til nogen hyrdetime. Var nu alligevel også så kagemæt, at det næppe havde været et gennemførligt projekt...

Men så i morges opdagede Kæreste at jeg ikke stod op og havde morgentravlt lige som ham - jeg havde nemlig friiiiii. På vej ud af døren spurgte han så: "øhm, var der ikke noget med at jeg skulle have hjulpet dig med at få julekasser* ned fra loftet i weekenden?"  Jo, det var da rigtigt nok, men efter 2 dages flyttefest + køre datter til efterskole i absolut sidste øjeblik var han så smadret da han kom hjem, at jeg bare vidste at en lille request om lofts-ekspedition kun ville have ført til ragnarok og mavesår. Så jeg holdt kæft med det i går aftes. Lidt hensynsfuld er man vel.  "Nå okay, det er jeg ked af at jeg ikke nåede" sagde han, og så kørte han, thi han er jo ikke på rejsebureau og har derfor ikke asketimer der kan omsættes til behagelige fridage.

Men 3 minutter senere stod han der igen. Han var nået så langt som til Statoil før han syntes det var synd for mig, så han kørte tilbage igen, gik på loftet efter mine julekasser* fordi det var synd for mig, og kørte på arbejde.

Og her sidder Verdens Største Usling så med sit julepynt og tænker, om hun helt havde fortjent den gestus. Og om ikke hun kan nå at bage en lækker kage til Kæresten til han kommer hjem igen...

*Julekasser. Flertal. Herhjemme har vi forlængst gjort op med konceptet Den Store Kass' Mæ Joelpynt. Der findes ganske enkelt ikke een kasse, som er stor nok til at kunne rumme alt mit juleri og samtidig kunne gå gennem loftslemmen. ...



De 2 øverste billeder er fra sidste år, da jeg plyndrede juletræet.
Det nederste er bare pænt og magisk

4 comments:

Signe said...

Jeg ville bage en kage - eller evt. klæde mig ud som kage, og forvente hyrdetime ;-)

TBS said...

Signe det er altså ikke så sært at din mand er en glad mand! Der er sødme, humor, fantasifuldhed og ikke mindst god mad, alt sammen pakket i en smækker lækker kagedåse!! :-)

Pernille said...

jeg kan totalt godt forstå det der med at holde på sin ret, også selvom det bare er håndklæder. og så var det da okay sødt af ham faktisk :D men du har stadig ret i det med håndklæderne ;-)

TBS said...

Jeg synes det er svært at sætte grænser - de har det med at flyde lidt, når man nu meget gerne vil være Venlig. Men så pludselig er de der, og så -wham!- falder hammeren... men for filan det er vanskeligt