Ralle

At jeg ligger lidt lavt på overskudsskalaen i øjeblikket, er muligvis kommet til at skinne igennem her. Altså, selv om jeg jo ikke klager. Oprejst pande. Stoisk. Can-do-attitude. Alt det der.


Men der må være grænser for inertien. Det mærker jeg nu, på min sjæl. Og på min faldne underkæbe, og mine øjne som er blevet helt tørre af at have være spærret så meget op.


Jeg kom nemlig til at se TV3. De sender godt nok bizart TV, men indfanget blev jeg. Flere timer, smuldret væk mellem fingrene på mig. Troede ellers ikke vi havde den kanal, men der kan man bare se. Og det gjorde jeg så. Først Luksusfælden. Og herefter For Lækker til Love.


WTF?!?!!


Altså, Luksusfælden har jeg set et par gange før. Og den har samme effekt på mig hver gang.  Som en paralyseret kanin sidder jeg der og stirrer ind i lyset, mens skeletter, ubetalte regninger og inkassobreve vælter ud af folks skabe. For de har jo ikke fået fåking kørekort for at tage bussen, man fortjener hestekræfter&alufælge, og man skal jo have det lidt hyggeligt bare engang imellem, så 4000 kroner på takeaway er vel prisen man må betale.  Nu kaldte min gamle kæreste (altså, min tidligere kæreste. Jeg dater ikke pensionister (ikke nødvendigvis af princip; det er bare ikke faldet sådan ud :-)) mig for Skotten, så det kommer næppe som nogen overraskelse at den slags programmer faschinerer mig uendelig meget, på den inderligt konfliktfyldte måde. 


Men så. Så blev jeg hængende på den afsindigt-irriterende-kanal-hvor-der-er-reklamer-HE-LE-tiden. For lige at se hvad det der For Lækker til Love gik ud på.


Igen sad jeg dér, med stoooore øjne. Og bær lige over med mig, mens jeg igen tager den lette udvej og lader det meste af blogindlægget bestå af andre menneskers guldkorn.


På den zpontane skitur:
"jeg synes det er hyggeligt at vi kan gå og kalde hinanden Baby [Bæbbæ], i stedet for at det skal være så formelt med fornavne og efternavne og sådan"  (det er aldrig gået op for mig præcis hvor stiv og formel jeg er, med min insisteren på at bruge folks fornavne)


"Jeg har forberedt en lille overraskelse"

"Kan jeg ikke få et lille hint?"

"Jo, det har noget med min nationalitet at gøre."

"Nå, igen?"

"Ja, jeg kører meget i mit eget tema" (glem hvad jeg sagde, de ER jo fulde af selvindsigt)

Til fødzelsdagsfesten, mens alle drengene får ordnet hår af den til lejligheden bestilte frisør:

"Min moster skriver tillykke med fødselsdagen, og hun inviterer mig på besøg i Dubai og hun betaler det hele. Altså, jeg har altid fået store gaver. Så .... det er da en stor gave, men altså. Jeg har fået store gaver før"    (kan godt se at min egen reaktion -hvis nogen skulle føle trang til at invitere mig til Dubai med alt betalt- helt sikkert ville falde i kategorien uncool)


Hos terapøjten:
"En af dine udfordringer er at blotte dig."
"Altså mener du min krop? Fordi, no problem!"

"Han lavede sådan nogen virkelige dybe lyde [under massagen]. Jeg ved ikke om det var fordi han tænkte sådan, mmmh, guffe-guf" 

På dizko:
"jeg har set dig 3 gange i aften tror jeg" 
"Ja, jeg har også set dig."
"Har du set mig?"
"Ja."
"Amn det er godt. Jeg er også sådan en man lægger mærke til"   (og ved I hvad hun svarede? "jaaaa", og hun smilede endda imens.  Tænk hvis det havde været mig. "Ja, jeg har også set dig. Du er jo Tordendragen Hansen")


Alt sammen helt helt blottet for selvironi.  Det var ganske fantastisk, og også (mere end) en lille smule skræmmende.


Jeg synes af og til jeg mangler lidt i lækkerhed. Men snart kan jeg komme til at dufte royalt godt. Min yndlingskongelige lancerer nemlig eget parfumemærke!

Hvasså Angriiii, er jeg mon for lækker til din parfume?