X

Efter en trods alt kun 3 uger lang valgkamp (srsly - har den virkelig ikke varet længere??) nåede vi endelig til valgdagen.  Jeg er opvokset med en mor af 'anden etnisk herkomst', som først efter ganske mange år i Danmark udskiftede statsborgerskabet til det så attråede Danske, og måske netop derfor har hun altid gjort en dyd ud af at piske ikke bare valgretten men så sandelig også valgpligten ind i mig. Fordi man skal opløfte sin røst i det land hvor man bor, hvis man altså har lov.  Og hvor træt jeg end er af valgkamp (og det er meget), så er den jo trods alt bedre end alternativet.

Så afsted med mig til valgurnerne. På gå-ben, for at få kontorstøvet ud af lungerne. Og i Århus, selv om jeg ikke bor hér mere, fordi cut-off date for at flytte valgkreds var dagen før jeg flyttede.

Jeg skød genvej. Og fór naturligvis vild i sådan et boligkvarter med en masse sti-systemer. På et tidspunkt mødte jeg et par med en hund, sådan et chow-agtigt gadekryds. De stod helt bom-stille. Manden tavs, med hunden i snor. Hunden med hovedet drejet skarpt mod venstre. Kvinden argumenterende med hunden. Forklarende den, hvorfor de ik-ke-skul-le-den-vej.  Det slog mig, at det nok var et meget godt punktum for valgkampen. Om end det i skrivende stund (21:20) ser ud til, at vi rent faktisk skal til venstre.

Så fandt jeg vejen igen, og eftersom mit valgsted er et Lokalcenter, komplet med onsdagsbingo und Alles, så er det jo også pensionisternes hjemmebane, og jeg måtte nærmest fægte mig frem til valgbord 4. Her sad demokratiets vogtere: Ældre Dame med nedadvendte mundvige (af den slags der har været nedadvendte i en livsalder og derfor nu er det permanent, selv når hun smiler) sad på Magten, her objektificeret ved et ringbind med liste over Vælgere Tilhørende Valgbord 4. Ved siden af hende, midaldrende mand som ikke havde været i gamet længe nok til at få en af de betroede poster, men dog alligevel ingen vårhare, så han havde hvervet med at uddele stemmesedler. Og de blev ej kastet i grams. Ej heller kunne de alvorstunge miner afløses af andet end et køligt smil, da ungersvenden foran mig prøvede at gøre sig morsom og sige, at han håbede han fik et vinderlod. Sligt skal ej spøges med i min valgkreds.

Omsider nåede jeg da frem til Damen med Magten, overrakte ydmygst mit valgkort og kunne herefter iagttage et faschinerende scenarie udspille sig i slowmotion:

Modtage valgkort
Bladre, en og en side ad gangen, frem til den side hvorpå mit navn befandt sig. Jeg var glad for at kunne konstatere, at jeg stod øverst på siden.
Lægge valgkort lige under mit navn
Kigge på navn på valgkort (med finger. Det tæller ikke hvis man kun kigger med øjne)
Kigge på navn på liste (samme metode som ovenfor anført)
Fatte blyant
Sætte kryds ud for mit navn på listen. Skrive et nummer ud for mit navn.
Skrive samme nummer på valgkort.
Kigge på navn igen (igen, med finger)
Med betydningsfuld mine lægge valgkort i sirlig bunke

-hvorefter Væbneren kunne betro mig den lange liste med partier og navne, så jeg kunne gå bag gardinet og sætte mit X.

Jeg kan huske det år, vi som forsøg skulle checkes elektronisk i stedet for med lister. Bare lige scanne valgkortet *blip* og så udlevere stemmeseddel. De var lidt tomme i blikkene, de valgtilforordnede, det år...

Nåmn, krydset fik jeg da. Jeg er en af de så ombejlede Tvivlere. Fordi jeg ikke rigtig føler mig hjemme i nogen partier. Så vidt jeg husker har jeg aldrig stemt på det samme parti to gange -altså bortset fra de gange, der både er kommunal- og folketingsvalg samme dag. Da sætter jeg kryds ved samme parti på begge lister, fordi jeg føler jeg bør være konsekvent. Men ellers har jeg været vidt omkring på det politiske landkort, dog aldrig alt for langt fra midten (jeg blev lidt forskrækket dengang Pia erklærede DF for et midterparti; kan I huske hun gjorde det?). Jeg stemte bl.a. CD ved deres sidste valg, fordi jeg syntes de fortjente lidt velvilje.  Det hjalp dem ikke, men jeg synes ikke stemmen var spildt. Det er en afgiven stemme ikke.

Altså, min mor er ikke amerikaner. De

laver bare de bedste buttons, som man

kan finde på nettet. Men hun er norsk,

og det er de samme fine farver :-)

@ N ~ election day today. Yes, lucky us - we only had to endure 3 weeks of campaigning.

But at least, our politicians are good looking - that's what A's mom said today, when I confessed to being perhaps a tad weary of the whole thing. She's right of course.  Compared to the political leader of her home country, our politicians are decidedly handsome. And if the first exit polls are anything to go by, our next prime minister will be a woman.