Snart professionel

Ja, tænk. Vupti, så gik der 2 indlægsfattige uger og NU har jeg været til banko igen. 

Checking everything is in place

Jeg kan lige så godt ødelægge spændingen med det samme - nichts vandt jeg denne gang. Det er kritisk, for vi har spist gevinsterne fra sidst. Og nu da andesæsonen snart indledes, ville jeg svært gerne have vundet et af de 25 kræ, der var på højkant. Men ak. Jeg vandt blot en 10'er i sådan noget  skrabe rivespil, og som billedet her illustrerer, formøblede jeg straks hele den formidable sum på nye lodder.

Do not think 'compulsive gambler'. Think

'pillar of society' and 'supports local

instutions financially' and

'paragon of virtue'.

Thank you, thankyouverymuch!

Trods aftenens totale fravær af held, var der alligevel en ganske eksklusiv dimension; i hvert fald for mig. Takket være Faster K spiller jeg nemlig ikke længere med tilfældige papbrikker, mens jeg kaster misundelige blikke efter de andres fine arvestykker. Nu er jeg nemlig SELV i besiddelse af en hel pose (ryst æ pues) 1-, 2-, 5- og 10-ører!!!

Old Danish coins, from 1940's to 1970's

(actually, there are quite a few 10-ører from

1976. The year I was born. Who am I to

call them old coins.)

There is an amusing tradition about the 1-ører

(the small one at the front): girls used to save

1-ører to buy their wedding shoes with.

I guess a pair of shoes could be had for

25 kroner back in 1950, so that would

have been 2500 1-ører.

My aunt was duly saving 1-ører when her 

pesky little brother (= my Dad, then 7-8 years old)

stole them all and used them to buy cigars.

Times were indeed different back then :-)

Jeg er naturligvis totalt über-excited over mine "nye" fine spillebrikker og har fundet dem et passende hjem i en gammel cigarkasse:

Man lærer noget nyt hver gang man er til banko (det er sandt - gælder for 100% af de gange, jeg har været afsted). Jeg fandt ikke ud af, hvorfor 90 hedder Gamle Ole, men 1 kaldes åbenbart -af visse taloplæsere- Bette Jen. Det synes jeg er så fint.


Spænding mangler der heller ikke. Når man får banko, er det nemlig vigtigt at man råber BANKO lige præcis når det sker. Ikke noget lal med at komme i tanker om det 3-4 opråb senere. Det skal være PRONTO! Og GJALDENDE!  Der var en, der fik rækken fuld og sagde banko  så den anden ende af lokalet ikke kunne høre det og oplæseren var ved at læse næste tal (femTEN) op, og das geht aber wirklich nicht, for havde hun nu sagt banko lige med det samme, som det sig hør og bør, eller var der nået at blive sagt femTEN, se det var der megen god debat om.  Tvivlen kom hende til gode, for det er et venligsindet forsamlingshus, men min nabo syntes, at det var lidt snyd. Man skal være AGTPÅGIVENDE til banko. Ikke sidde og sove, og slet ikke komme med platte kommentarer om, at de trækker de falske tal (ahem).


Samme nabo havde heller ikke helt heldet med sig. Men hun benyttede sig så af en teknik med pludselig at lave en total udskiftning af spilleplader (altså, før en ny runde gik i gang). Det skabte en ganske anden dynamik, og selv om hun ikke vandt så var det i hvert fald tættere på. Jeg forestiller mig, det er lidt ligesom, hvis Morten Olsen 10 minutter før tid udskifter hele holdet  -  ind med reserverne. Når jeg bliver en trænet en, regner jeg med, at jeg med mit falkeblik vil kunne spotte de plader der har god numerologisk karma, og så skal der gøres plads i fryseren derhjemme, for så vil jeg hjemtage ænder nok til en hel (frossen) farm.  Måske satser jeg højt næste gang med at spille på 4 plader. Jeg har ikke helt bestemt mig endnu - det er trods alt en stigning på 33%, og jeg er i forvejen ganske indfiltret i skuldrene, fordi jeg jo hele tiden er så utrolig klar til at slå til, når der skal lægges en brik 1-øre på.


33%, eller faktisk lidt mere, er også stigningen i antal deltagere i forhold til sidst. Vi drager dem!!! Næste gang er sidste gang i denne sæson (kort, men intens). Så snart jeg har datoerne for 2012 sæsonen, bliver der absolut planlagt Kagedåse-ekskursion, som jeg jo overvejede sidst. De har lovet, at de ej vil pådrage sig de rutinerede bankospilleres bebrejdende tysse-blikke, og da de (dåserne) jo generelt er meget dekorative væsner, er jeg overbevist om, at de vil være en stor succes i forsamlingshuset. 

I did not win these

or these...

@ N ~ as you've probably guessed , I've been to a banko/bingo game yet again. Retirement in training, R from KC calls it.


My sister's only comment to the first blogpost was: "here I take you to a post restaurant and an awesome concert [which she did 3 days before Bingo Night] and all you blog about is banko? Sheeesh".  Tonight, she said to me: "we've just come back from 3 days in Sicily, with fantastic food and amazing views, as documented by the 300+ photos you took. And what do you treat your readers to? Banko, again!!"


She's too right. So, coming up sometime within the next week will be an extravaganza of blurry foodie pics, close-ups of beautiful old pavements, perhaps a photo of a dead fish, and lots of other Italian treats. For today, you will have to make do with the little 1-ører anecdote. But hey, that's an interesting bit of old Danish tradition, so you've learnt something new today! All about educating the public, that's me. You're very welcome.

I provinsens vold

Mit sociale liv lider for tiden lidt under, at jeg har 2 x 1½ times pendlertur hver dag. Det er mest noget med sove, stå op så få minutter før afgang som muligt, togtur, arbi, togtur, spise aftensmad, 2 timers kvalitetstid, i bad så dét ikke skal gøres om morgenen (kære kolleger, det er derfor mit hår ser så mystisk ud for tiden), og i seng tidsnok til at få 8 timer på øjet så zombie-looket kan holdes på et minimum. Og gentag.  Weekenderne går oftest med projekter af praktisk karakter, som I nok skal få at se når tiden er moden -  uuuuh, se bare en cliffhanger, jeg lige serverede her! Forventer at antallet af faste læsere er eksploderet fra de nuværende 34 til mindst 35 næste gang jeg logger ind!


Nå, men af og til må en pige have lidt spænding i tilværelsen, og kommer bjerget ikke til Muhammed, så må Tine gå til banko. Så det gjorde jeg. Og det var helt fantastisk!


Nej, nu må I ikke sige mig imod og tænke, "det er da gawn hiel gal' mæ hin' sien hun æ fløt' fra Århus aw".   Det var en fest. Og gæt lige om Indre Erna var glad!!


Første succes var de meget meget fine spilleplader. Eller undskyld - bankoplader? Der er helt sikkert et ganske bestemt navn for dem. Se bare lige her:

Vi tager lige et close-up for effektens skyld:

Jeg ved ikke præcis hvor gamle de er - men jeg ved at postnummeret 6054 ikke har eksisteret de sidste sådan cirka 30 år. Det har Starup-Nebel Socialdemokratiske forening muligvis heller ikke; i hvert fald tilhører pladerne nu forsamlingshuset.  Så fine! :-)


Som I kan se, var der virkelig mange plader at vælge imellem, og jeg lagde mærke til, at folk brugte megen tid på at studere dem, vælge til og fra, og af og til var der endog nogen, der forlod pladsen nede ved bordet, hvor de omhyggeligt var ved at lægge pladerne helt rigtigt, for at gå tilbage og bytte plader. Jeg kunne ikke rigtig se forskel, men det var tydeligvist ikke helt lige meget, så jeg brugte også lidt tid på det og valgte til sidst de 3 plader jeg har foreviget ovenfor, fordi jeg syntes de var pæne og stemplet var fint og tydeligt, så I ville kunne se det og sætte pris på det.


Så hen til hjørnebordet, hælde kaffe op - cola für mich, danke, for ellers kan jeg ikke sove, ja så sart er jeg - flekse fingre og forgæves prøve at lægge brikkerne i pæne bunker. Forgæves, fordi jeg som den amatør jeg er, bare spiller med sådan nogen fælles-pap-brikker som dem her:

Andre mere rutinerede spillere har fine, fine arvestykker, som jeg er dødmisundelig på:

Der var også lidt skrabelods-lotteri-agtige lodder man kunne købe, og aftenen startede fantastisk, da jeg vandt 200 kroner (som jeg gavmildt overbragte til min Mor, thi det var faktisk hende der havde købt loddet...).


Således opmuntret og sikker på mit held fleksede jeg lige fingrene en ekstra gang. Og så gik starten!  Opråber og nummerpige holder til bag denne fine talerstol (ja, totalt billedspam, men jeg var så begejstret og det skal så gå ud over jer):

I aften var det en pige med langt lyst hår, der trak numrene op af posen. Ham der råbte numrene op, har mørkt hår med tiltagende lyse islæt. Så frisuremæssigt mindede de faktisk lidt om Michael Meyerheim og Carina Jensen fra en anden Nationssamler, Lykkehjulet. Jeg ved ikke om det er de samme personer, der styrer slaget hver gang. Men jeg ved, at min Far engang skulle råbe numre op og det duede da slet æ'.  Først blamerede han sig ved at råbe 99, når det faktisk var 66, og lidt efter ringede hans mobil midt i det hele og gjorde fadæsen total. Så rynkede de faste bankospillere bryn, for det er ikke for Sjov det her. Han måtte venligst tage sig sammen, men helt godt blev det vist aldrig, og nu er han forvist til en plads ved hjørnebordet. Eller - måske må han godt sidde ved midterbordet, lige der hvor akustikken er allerbedst, men det kom vi ikke tidligt nok til. Der er rift om de gode pladser - også på en aften som i aften hvor der er en vigtig fodboldkamp i fjernsynet.


Men aftenens værter klarede det med bravour.  Og det var spændende!  Tallene føg om ørerne på en, og jeg sad som på nåle, ganske stakåndet og med myoser mellem skuldrene fordi jeg bare var så PARAT til lige at lægge en lille papbrik på, når rette nummer blev råbt op. Jeg spillede med 3 plader og syntes der var nok at gøre, især hvis samme nummer optrådte på flere plader. Nogen af de rutinerede spillede med 6 plader, og hvordan det kan lade sig gøre uden at udvikle Marty Feldman-agtige øjne er mig en gåde.

Han kan nok overskue en masse bankoplader!

Det er lidt svært med banko. Der skal være störst möjliga tystnad, især hvis man sidder i nærheden af en af de faste spillere, for hvem det ej er for Sjov. Så jeg tyssede gentagne gange på min Far, der sidder og puuuuster og siger Nøøøøj og bliver helt svedt, når hans tal bliver råbt op, og også når de ikke gør. Og så er der angsten for at komme til at nyse, og sprede alle de små papbrikker ud over hele bordet. Og endelig er der det med, at de meget tit råber de Falske Tal op (det er dem, der ikke står på mine plader); det er næsten det værste.  Og ved I hvad, det var SÅ tæt på! Se bare her:

Men ak, ingen gevinst. Til gengæld vandt min Mor 2 kødpakker, så nu skal vi have medister til aftensmad i morgen.


Og jeg lurer lidt på, om jeg ved lejlighed bør invitere Kagedåserne med. Men jeg ved ikke helt, om de kan være stille nok....


@ N ~ sorry, I know I don't write very frequently at the moment. I totally blame my daily 2 x 1½hr commute. My social life suffers, but tonight I had a crazy night out. It was

at our local community house!  And just to add to your collection of trivia, in Danish we have 2 words for it: bingo (as it's called in most countries) and banko.  I googled it; it's something to do with the difference between using the numbers between 1 and 90 or just the numbers between 1 and 75. The latter was described as the "modern version", ummm, I guess someone thought it was in need of re-vamping and said, "hey, you  know what, let's skip 76-90 and it will be a whole new experience!!!"


Or something.


So, actually it was banko night but I couldn't find a snazzy illustration for that.


But how do you like the bingo cards? They're at least as old as I am and I thought they were wonderful.  And the atmosphere was great.  Some of the people there are real die-hards; to them it is Serious Business. A few years ago my Dad was asked to call out the numbers when they were drawn and he was nearly voted off the island; first he called out number 99 when it should have been 66, and then his cell phone rang, and it didn't do at all. So now he's only allowed to play and they have more responsible people calling out the numbers.


It was all terribly exciting; I'm in dire need of a shoulder massage now because I was on high alert, 100% ready to check off the numbers as they were being called. Sweaty palms and everything. Alas, it was >>this<< close, but I didn't win. So I must go back next time. Nothing for it.


PS - hope you enjoyed the photos. Perhaps you're wondering what Marty Feldman was doing there?  I found a picture of him because I thought, here's a man who can keep an eye on 6 bingo cards (or more!) at a time.  Some of the regular players actually did have 6 cards; I thought 3 were plenty. Any more and I will  probably end up looking like him.

Oversharing - but then, the whole company knows anyway :-/

Nåmn, så var jeg jo til firmahalløj i weekenden. På et beskedent lille hotel, et roekast fra en lille flyveplads, og det var jo skønt, for hvis der er noget der klæ'r mig ræddi godt, så er det at bo på hotel. Desuden trængte Indre Lecia til at komme ud.

Dagen var tætpakket med meget forskellige arrangementer - der var både de Ægte Faglige Indslag, og så var der konkurrencerne, hvor man fx skulle klemme en mønt fast mellem knæene, hoppe hen til et glas som stod på gulvet, bootyshake sig ned i skovskiderstilling og deponere mønten *PLING* lige ned i glasset. Jeg overraskede mig selv med succes i første forsøg, men Hans skal helt ærligt øve sig noget mere.


Om aftenen var der fest og konkurrencer. Med præmjer.  Og så var det, mit velbefindende - eller manglen på samme - blev annonceret for alverden i almindelighed, og kollegerne i særdeleshed.


Det havde sig nemlig således, at Arsenal spillede på hjemmebane/jeg fik besøg af fætter Tom (Time Of the Month, geddit?)/der var kommunister i lysthuset/det ikke overraskende viste sig, at jeg ikke er gravid - og derfor havde jeg i en tyve minutters tid forladt min plads ved bord 18 for at liste op på værelset og sluge 2 panodiler + tilbringe lidt tiltrængt kvalitetstid på toilettet i ro og fre'.  Og bedst som jeg uelegant sad der med alskens kramper, begyndte min mobil at bippe og ringe som var den hovedrolleindehaver i en af de der "husk-nu-at-slukke" film i biografen.


Det viste sig så, at man - netop mens jeg havde absenteret mig - havde udtrukket præmjerne. Og jeg var en af vinderne!!! Men hvor var jeg??  Damen på scenen stod og råbte "Tine? Tine??!" ind i sin mikrofon, indtil min søde veninde (Hitteniecens mor) spænede op for at redde min gevinst i land.


Veninde: "hun er her ikke lige nu"
Dame med mikrofon (så det gjalder ud i højttalerne): "Hun er her ikke!"
Veninde (for at forklare, at jeg altså ikke har forladt festen men bare lige er væk lidt): "hun er lige gået op på værelset"
Dame, stadig med mikrofon: "Hun er på værelset!"
Veninde (nu angst for at de vil trække en anden vinder): "hun havde det skidt"
Dame-med-mikrofon: "Hun havde det skidt!!"


Kort pause. Herefter fik veninde overrakt gevinsten og skyndte sig tilbage til sit bord for at ringe til mig.


Tusind tak til dame (ved ikke hvilken kollega det var) for at trække mit navn op af en høj hat. Og tusind tak til min veninde, som heldigvis ikke faldt for fristelsen til at uddybe i detaljer hvad jeg foretog mig ("jeg tror hun skulle ret meget på toilettet" -> -> "Hun er oppe og skide!!").


Senere på aftenen kunne jeg så selv forklare alle de søde kolleger, der kom og spurgte om jeg var okay, hvad der var i vejen

^ Jeg har lidt tilfælles med den eminente Stinestreg

 (hvorfra jeg har lånt tyvstjålet billedet, fordi det 

illustrerer bedre end alverdens søforklaringer). 

Dog var jeg ikke helt så stegt, men det skyldes 

nok mest at jeg fortsat erindrer den onde lektie 

"hvad panodil + drinks ender med" 

og jeg ville så nødig gå glip af Hiltons 

morgenmadsbuffet næste morgen...

Ak ja.


Tak til hotel/fly/biludlejningsmennesker samt alle søde kolleger for en sjov weekend.  Tak til dem, der fixede gin&lemon til Indre Lecia og tog hende med ud og danse.  Og sorry for the overshare, altså...

@ N ~ I haven't left the sofa since I got home at 1pm today.  The company arranged a corporate day yesterday, with supplier workshops during the day and a party in the evening.  After dinner, they had a prize draw on entry numbers - and my number was pulled out of the hat.  Unfortunately, I wasn't in the room at that exact moment. I was surfing the crimson wave and had excused myself to go up to my room to pop pain killers and spend quality time on the john. So my friend ran up on stage to claim my prize - unfortunately, the woman with the microphone repeated what she said, into the microphone - so the exchange went something like this: "she's not here right now" "SHE'S NOT HERE RIGHT NOW" "she went to her room" "SHE WENT TO HER ROOM!" "ehm, she wasn't feeling well" "SHE IS NOT WELL!"  - Thankfully, it ended there. The next announcement just might have been "SHE'S TAKING A D**P".


Having learned a valuable lesson 18 years ago, I carefully navigated the painkillers + drinks field, and after an hour or so I felt a lot better and actually ventured out onto the dance floor.


Then my sexy shoes were killing me, and I went to bed at the most respectable hour of 1am.  I'm such a paragon of virtue.

Livtag med ungdomskulisserne

Af alle de personager, der trænges om pladsen i mit hoved, er Indre Lecia nok den der har de hårdeste arbejdsvilkår.  Hun vil sådan set bare gerne gå i byen, drikke vin og danse lidt, og det får hun alt alt for sjældent lov til.


Men i aften!!! I AFTEN var hun (og jeg, og de øvre indre personligheder, og søster) i byen. Der var bare en enkelt Irish coffee (thi jeg var motoriseret), og der var ikke rigtig nogen dans, men der var cola og god mad og godt selskab og god musik. Jeg var hjemme før midnat så jeg undgik at blive forvandlet til et græskar, men det var darjligt.  


Samtidig havde jeg så lejlighed til at beskue min ungdoms jagtmarker. Nogen af dem ligger der endnu. PitStop og Knuds Garage, for eksempel. Andre - Baxx og Felix (lyder egentlig som 2 katte, nu jeg tænker over det) - er gudskelov gået heden og rummer nu hhv et brasserie og en tøj-biks eller noget i den retning.  Årvågne læsere fra samme egn vil nu vide med einhundert prozents sicherheit, at jeg trådte min ungdoms dansesko i Kolding.  Chicken&Burger ligger der endnu!  Og TasteIt, hvor jeg har indtaget mang en klam sandwich mens jeg ventede på at blive afhentet -der var en mønttelefon lige ved siden af, så det passede så fint med at man kunne ringe efter sin mor, gå ind og købe en sandwich, og fortære den mens man ventede. Hvis ikke man havde en man skulle kysse færdig, altså.  


Årvågne læsere vil nu vide, at det ikke ligefrem var for nylig, jeg gik i byen i Kolding.  I feel old. Men som sagt, godt var det. Godnat.

@ N ~  I am such  a sad old git. I rarely go out. Don't have a regular bar (like the Sports Bar, au revoir pink Martini drinks) and cannot remember the last time I went out for a drink with a group of friends.  But tonight, I did.  I was driving, so I only had an Irish Coffee , but there was a group of friends (not mine, I just tagged along with my sister, but she kindly let me "borrow" them :-) and there was food and there was music, and it was good-all-good. Now, of course, I feel old as the mountains. But it was truly goooooood. Good night, world!

22 + 12 + 1

Ovenstående er ikke en tal-gåde. Det er (en del af) opskriften på en vellykket konfirmation på Færøerne.

Jeg troede ellers at Sønderjylland og Norge lå suverænt i front i disciplinen "overdådigt kagebord". Men det viste sig at være Færøerne.

22 kager
12 slags småkager
1 konfirmationskage (bestilt hos konditor, udformet som bibel og med billede af konfirmanden und alles)

Nå ja. Og så lidt får - og lidt hval.

Man véd bare man er til fest på Færøerne

når småkager og skærpekød-madder

står smukt, side om side :-)

En færøsk konfirmation er noget anderledes end den danske 3-retters-middag-svar-udbedes udgave. Det er noget mere som Åbent Hus - jeg tror der var noget i retning af 200 gæster, men heldigvis ikke alle på én gang for det blev holdt hjemme.  Jeg var ved at dåne, da de fortalte hvor mange gæster de regnede med - - men så blev jeg helt blød om hjertet på den der nej-hvor-er-det-bare-et-rart-lille-sted måde, for det meste af maden (og de talrige kager) var lavet af naboer/venner/familie. Ahmn, hvor dejligt er det ikke lige.  Det skal retfærdigvis tilføjes at de selv har hjulpet ved utallige andre fester, og nu kommer belønningen så, for dette var den første af deres i alt 4 pigers konfirmation :-)

Jeg skulle naturligvis også være Lille Hjælper og jeg fik den dejligste opgave af alle: afsted i bilen og hente hhv. konfirmationskage og 2 store gryder fiskesuppe. Behøver jeg at sige, at jeg på den sidste ekspedition kørte m-e-g-e-t roligt rundt i svingene?

At blive sendt ud på diverse ekspeditioner var ren forkælelse. Oh, hvor er der dejligt på Færøerne!  Og vejret var endda hæderligt. Kom, med ud på tur:

Skyerne triller ned af bakkerne

Kirken i Runavik (mener jeg at huske... hvis

nu der er en færing som læser med her og tænker

at det er da helt forkert, så sig lige til)

Bemærk at byen på byskiltene er tegnet

noget anderledes end herhjemme - man kan

ane skråningen ude til højre, herefter nogle huse,

et fladt stykke vej, og så huse igen i venstre side.

Well, det er fordi byskiltene er tegnet som det

ser ud - her har vi skråning til venstre, nogle huse,

vejen som løber igennem byen, og lidt huse ude

i højre side ned mod vandet

Færøernes bjerge, med deres grønne pels - som

Dronning Margrethe siger. Meget præcist beskrevet.

Selvsamme dronning med svigerdatter,

begge i smuk færøsk folkedragt.

- Ikke at de var med til konfirmationen;

det er ingen skam ikke at møde op når

man ikke er inviteret - men kjolerne er fine!

Mere færøsk natur - sorry, selv i overskyet vejr

er jeg svært begejstret!!

Kirken i Sandavagur

i skumringen, så desværre lidt uskarp

Og kirken i Sørvagur (fornemmer man at

jeg har en vis svaghed for kirker?)

Jeg kender til ét hus på Færøerne, hvor de har en ringeklokke. Men der bor også en eksil-nordmand. Og mange tror, at på Færøerne låser de ikke døren, når de ikke er hjemme.

Altså, det passer overhovedet ikke. De låser den skam. Men de lader nøglen sidde i.



Menuen var yderst varieret og omfattede - foruden det fantastiske kagebord - så forskellige ting som fiskesuppe (NAM!!!), karrykylling, broccolisalat, skærpekød - og grind.

Til venstre grind. I midten eplir (kartofler). Bagerst

tørret fisk. Og i den lille skål til højre, spæk.

Close-up af spæk, før det blev skåret nydeligt ud

Hvis du var en hval med et hæderligt spæklag,

ville du så ikke også elske at svømme her?

(...men du skulle nok passe på med at svømme

aaaalt for tæt på land)

De spiser også mange får - ham (hende??) her er nu

ikke død; det er bare højre skulder der klør

Færøerne er et dejligt sted. Ikke kun til konfirmationer. Bare dejligt.

Spædbarnsbruser

- må vel være korrekt oversættelse af baby shower? Sådan en holdt jeg i søndags, for min meget søde og efterhånden wældig gravide veninde. Som pt er lidt bekymret fordi hendes "model" bør tage 12-14 kilo på, og hun har netop rundet de 13 -og der er stadig knap 2 måneder tilbage....
Så en eftermiddag med gløgg, æbleskiver, slik og muffins var jo lige sagen!!

Som led i forberedelserne havde jeg været hos mine nye venner i Mødrehjælpen og jeg si'r jer; hvis jeg nogen sinde får børn så skal de KUN gå i tøj derfra. Dirt cheap, og nærmest ikke brugt eftersom mennesker i den størrelse kan passe deres tøj i ungefär en halv time. Eneste ankepunkt er at der er meget meget lidt "neutralt" tøj. Det er i allerhøjeste grad noget med lyserødt eller lyseblåt; alt for lidt sort (efter min gotiske smag) og så ellers bæææige/råhvid/hvad det nu hedder når det er før-Denivit-tandfarvet. Eftersom de ikke ved om de skal have en han eller en hun måtte jeg lave en helgardering og købe lidt af hvert.


Og ved I hvad; jeg var slet ikke klar over at babytøj havde sådan en hyggelig pynteeffekt:

Se!! TOG!!!! (jeg skal nok få indoktrineret det barn til at

blive en rigtig lille railway nerd)

Peberkager, derimod, dem ved vi jo har en hyggeeffekt uden lige:

Til gengæld....altså.... jeg havde jo bagt muffins, ikke? Og indkøbt (med garanti allergi-fremkaldende) konditorfarve eller hvad det nu hedder. Delt toppingen i 2 portioner og med møje indfarvet dem med de 2 Officielle Babyfarver. Og walla, jeg sværger, den han-farvede var altså lyseblå da jeg indstillede røre-blande-røre aktiviteterne. Men da den skulle på, var den nærmest blevet sådan lidt fesen-turkis-grøn.


Nå ja, og så er jeg jo ikke vildt sej til det med lige at sprøjte en elegant lille duttelut topping ud på en muffin.


Så helt ærligt - det lignede ret meget at katten havde ædt et eller andet afsindigt pastelfarvet, og så lagt en kunstnerisk bæ oven på mine muffins.

Hun lyver. Jeg var ikke i nærheden af de muffins.

Havde jo travlt med at passe på gaverne under sofabordet!